En kriminel bande. En trodsig junta, der udfører ondsindede angreb. En klike, der stå bag splittende, skumle og giftige intriger. Ordvalget hos det statslige etiopiske nyhedsbureau, ENA, der ellers markedsfører sig under sloganet ”En troværdig kilde til nyheder”, kan næppe kaldes neutralt, når telegrammerne som i eksemplerne ovenfor drejer sig om TPLF.
TPLF er det regerende parti i Etiopiens Tigray-provins og det parti, som landets premierminister og modtager af Nobels Fredspris, Abiy Ahmed, den 4. november satte hæren ind for at afsætte. Siden har de igangværende kampe og store flygtningestrømme fået både FN, nødhjælpsorganisationer og flere eksperter til at advare om ikke blot en humanitær katastrofe i selve Tigray-provinsen, men også Etiopiens mulige sammenbrud som land med en uoverskuelig dominoeffekt på Afrikas Horn til følge.
Men hvad gemmer der sig bag bogstavskombinationen TPLF, ud over at det er en forkortelse for Tigrays Folkelige Befrielsesfront?
”TPLF er et autoritært og hierarkisk opbygget parti, der samtidig har sat sig tungt på forretningslivet,” siger Jon Abbink, der er professor ved African Studies Centre på universitetet i Leiden i Holland.
TPLF blev grundlagt i 1975 som en væbnet guerillabevægelse på en blanding af marxisme og nationalisme og fordrev i slutningen af 1980’erne militærenhederne fra Etiopiens daværende socialistiske diktatur fra Tigray. Jon Abbink vurderer, at det i al fald på det tidspunkt sikrede bevægelsen en solid folkelig opbakning i en region med en stærk etnisk identitet, men han er ikke så sikker på, at det længere er tilfældet.
”Det er svært at få et billede af, fordi der ingen reel demokratisk og åben debat har været i provinsen,” siger han.
Det synspunkt er Redie Bereketeab, der er konfliktforsker med speciale i Afrikas Horn ved Nordisk Afrikainstitut i Uppsala, enig i. Han finder det usandsynligt, at 98,2 procent af vælgerne skulle have stemt på TPLF, som tal fra Tigrays valgkommission ellers viste ved det lokalvalg, som TPLF insisterede på at gennemføre i september trods et landsdækkende midlertidigt valgforbud på grund af coronapandemien.
Folkelig opbakning eller ej, så råder TPLF over velbevæbnet regional hær – ifølge International Crisis Group på 250.000 mand – og det får Kjetil Tronvoll, professor i freds- og konfliktforskning ved Bjørknes Højskole i Oslo, til at advare om, at der er udsigt til en langvarig krig.
”Det er utænkeligt, at de bare overgiver sig. De er fast besluttede på at kæmpe til den bitre ende,” siger han til Utrikesmagasinet, netmagasinet for Sveriges Udenrigspolitiske Institut.
At Tigray har sin egen regionale hær er et resultat af Etiopiens historie fra 1991 og frem. Det år faldt militærdiktaturet i hele landet og blev afløst af en samlingsregering. Her var TPLF frem til 2018 det dominerende parti, selvom tigrayere kun udgør omtrent syv procent af Etiopiens befolkning. Premierministeren fra 1991 til 2012, Meles Zenawi, var fra Tigray, og mange militære, administrative og økonomiske topposter gik i perioden til tigrayere. Samtidig blev forfatningen ændret, så Etiopien blev en konføderation af 10 stater defineret langs etniske skillelinjer – og i den forbindelse blev de regionale hære oprettet.
Da folkelige protester mod det tiltagende autoritære styre førte til, at Abiy Ahmed i 2018 blev valgt til leder af regeringskoalitionen. Da han derefter påbegyndte en række politiske reformer, valgte TPLF at træde ud af koalitionen, og partiet har siden ifølge Jon Abbink gjort alt, hvad det kan for at obstruere Ahmeds politik for at beskytte deres egne interesser.
”Det er faktisk svært at se, hvad det er, TPLF-folkene vil opnå med den nuværende konfrontation. Vil de tilbage til magten? Det er umuligt. Selvstændighed ville være økonomisk selvmord. De har ikke rigtig nogle muligheder tilbage,” siger Jon Abbink, der modsat Kjetil Tronvoll vurderer, at selve den militære konflikt kan være ovre inden for en måneds tid:
”Men derefter er det ekstremt vigtigt, at centralregeringen rækker hånden ud til regionen og befolkningen i Tigray uden at forfalde til hævnaktioner og gør det klart, at det øvrige Etiopien ikke har noget problem med folk fra Tigray, men kun med den politiske organisation TPLF.”
Kjetil Tronvoll derimod mener, at der allerede nu foregår det, han kalder etnisk profilering, hvor tigrayere i stort tal enten fængsles, arresteres eller fyres fra deres job. Han advarer om et ”muligt folkedrab i Etiopien”:
”Jeg har arbejdet med Afrika-spørgsmål i 30 år, og det første gang, jeg tager de ord i min mund,” siger han til Utrikesmagasinet.