Fra tøjvalg til studier: Alt er på spil for Afghanistans kvinder med Taleban ved magten

Mens Taleban stadig forsøger at fremstå mere tolerant end tidligere, indskrænker Afghanistans nye magthavere kvinders rettigheder dag for dag

Afghanske kvinder både i og udenfor hjemlandet har den seneste uge lagt fotos af dem selv i farvestrålende, traditionelle kjoler og dragter ud på sociale medier i protest mod Talebans nye tøjregime. – Billedcollage: Reuters/Ritzau Scanpix
Afghanske kvinder både i og udenfor hjemlandet har den seneste uge lagt fotos af dem selv i farvestrålende, traditionelle kjoler og dragter ud på sociale medier i protest mod Talebans nye tøjregime. – Billedcollage: Reuters/Ritzau Scanpix.

”Rør ikke mit tøj” er navnet på den seneste protest, som afghanske kvinder fører på sociale medier. De offentliggør billeder af sig selv iført farverige traditionelle klæder i en reaktion mod de restriktioner, Taleban-bevægelsen allerede har indført.

De mange farvestrålende billeder bliver både lagt ud på sociale medier i selve Afghanistan, men også i byer som Rotterdam og Stavanger. Og er også en reaktion mod en demonstration, der for nylig fandt sted på Kabul Universitet, hvor omkring 300 kvindelige studerende mødte op klædt i burkaer for at vise støtte til Taleban.

Siden Taleban generobrede magten i Afghanistan for godt en måned siden, er kønsadskillelse på universiteter og i skoler blevet vedtaget. Og mange frygter nu, at Taleban langsomt bevæger sig mod en gentagelse af de omfattende restriktioner, som den islamistiske bevægelse påførte landets kvinder under sit tidligere styre i 1990’erne. Dengang var piger og kvinder forment adgang til uddannelsessystemet og underlagt strenge regler om påklædning.

Indtil videre har Taleban sagt, at piger og kvinder vil kunne fortsætte studier i overensstemmelse med islamisk lov. Men Talebans mandlige undervisningsminister har ikke givet nogen detaljeret forklaring på, hvad det helt præcist betyder udover den nævnte adskillelse mellem kønnene og et krav om hovedbeklædning.

”Taleban har sagt, at piger og kvinder vil have ret til uddannelse og beskæftigelse denne gang. De forsøger at vise verden, at de har ændret sig. Men jeg stoler ikke på dem,” siger Hameeda Hussani til nyhedsbureauet Reuters.

Hun kom til Storbritannien som flygtning, da hun var 13 år. Dengang kunne hun ikke engang skrive sit eget navn, fordi hun ikke havde haft adgang til skolegang, da Taleban regerede Afghanistan første gang.

For få kvindelige lærere

Mens fokus er rettet mod Kabuls universitet og de større afghanske skoler, peger Hameeda Hussani på, at de største problemer ofte findes i de mere fjerne egne af landet.

”En af mine mandlige slægtninge har været lærer på en pigeskole i 20 år i det østlige Afghanistan. Skolen blev straks lukket, da Taleban overtog regionen,” fortæller hun og beretter, at ”i den nordlige by Mazar-i-Sharif har de slået kvinder for at have lyst tøj og jeans på”.

Problemet med den allerede vedtagne kønsadskillelse i skoler og på universiteter er, at kun 16 procent af Afghanistans skoler er såkaldte pigeskoler. Blandt lærere og undervisere er der også mangel på kvinder.

I praksis kan det betyde, at beslutningen om kønsadskillelse automatisk tvinger mange tusinde piger og kvinder ud af undervisningssystemet, fordi der simpelthen ikke er skoler og lærere nok. Uden for de større byer er langt størstedelen af skolelærere mænd, viser en undersøgelse foretaget af Center For Global Development, en udviklingspolitisk tænketank med base i den amerikanske forbundshovedstad, Washington. Og i disse afghanske udkantsområder går kun 40 procent af pigerne i skole. I lørdags genåbnede Taleban drengeskolerne i landet, men det er uvist, hvornår og og hvordan pigeskolerne vil blive genåbnet.

”Alt er på spil lige nu,” siger Mahbouba Seraj, direktør for ngo’en Afghan Women’s Network til CNN.

”Vi er så forhadte af en gruppe, der faktisk styrer landet i øjeblikket. De kan ikke engang se på os. De vil ikke lytte til os og vil ikke se og høre, hvad vi kvinder har lært, og hvad vi ved. Taleban vil begå fejl,” siger hun og tilføjer:

”Ingen lande kan fungere, hvis man ser bort fra halvdelen af befolkningen.”

Taleban tog for nylig en anden beslutning om at udelukke kvinder fra sport. Argumentet fra Ahmadullah Wasiq, vicechef for Talebans kulturkommission, lød i et interview med det australske medie SBS, at ”det ikke er nødvendigt”. Altså, at kvinder og sport ikke er en nødvendighed.

”Det er en medietid, og der findes billeder og videoer, som folk ser. Det Islamiske Emirat (Afghanistan, red.) tillader ikke kvinder at spille cricket eller dyrke den slags sportsgrene, hvor de bliver udstillet,” sagde Wasiq.

Trodser Taleban

Bid for bid indskrænker Taleban dermed igen kvinders rettigheder, og ingen synes at have en klar fornemmelse for, hvor grænsen vil gå denne gang. Taleban udtaler sig med større forsigtighed, fordi det internationale samfund netop har fokus på, hvad der vil ske med Afghanistans kvinder. Men i modsætning til 1990’erne vælger flere afghanske kvinder denne gang at protestere mod islamisterne ved at demonstrere i Kabuls gader. Demonstrationer, som Taleban nu også forsøger at indskrænke.

En af de kvindelige demonstranter er Samira, student ved Kabuls universitet. Hun har deltaget i de seneste ugers demonstrationer og siger til avisen The Guardian, at hun vil fortsætte:

”Taleban begynder at begrænse kvinders friheder. Jeg har ikke noget at tabe. Jeg bliver enten lukket inde i mit hus, ude af stand til at fortsætte min uddannelse, eller også kan jeg kæmpe. Selvom de dræber mig, er det bedre end at forblive tavs.”