Det er et af de billeder, som illustrerer den franske befolknings spontane reaktion efter attentatet mod Charlie Hebdo: to fremstrakte hænder knytter sig om en blyant, og bogstaver på hver finger former ordene ”pas peur”. Ikke bange.
Den franske befolkning har samlet sig om dette svar til terroristerne, som i onsdags mejede 10 tegnere og journalister og to politifolk ned i Paris. ”Vi er ikke bange”, lød det taktfast fra menneskemængden på Place de la Répubique onsdag aften. Og det var også budskabet flere steder ved de mindehøjtideligheder, som i går fandt sted foran rådhuse og andre offentlige bygninger.
”Vær ikke bange. Vi skal stå sammen om at bære vores demokrati,” lød det fra en borgmester i Paris.
Men bag det nationale sammenhold mod det blodige attentat lurer en spirende debat om, hvilke konsekvenser det franske samfund skal drage af attentatet.
”Jeg tror ikke på, at den nationale konsensus varer ret længe,” siger Michel Wieviorka, professor i socialvidenskab ved det franske socialforskningsinstitut, EHESS, der er specialist i antisemitisme og leder af afdelingen for samfund og konflikt.
”Frankrig befinder sig midt i en identitetskrise. Når følelserne begynder af klinge af, vil vi få en debat om, hvem der bærer ansvaret for attentatet: den socialistiske regering? Venstrefløjen? Front National? Muslimerne? Attentatet risikerer at styrke det synspunkt, at de skyldige er muslimerne som sådan, ikke kun de radikale islamister,” siger han til Kristeligt Dagblad.
Den franske identitetskrise udkrystalliseres især omkring islams plads i det franske samfund, et spørgsmål som har været genstand for adskillige debatbøger og også er temaet i den seneste roman af forfatteren Michel Houellebecq, der forudser en islamisk magtovertagelse og indførelsen af sharia i Frankrig.
”Hvad nu hvis Houellebecq har ret”, lyder det på ugens forside af det højrenationale magasin Valeurs Actuelles. Og flere udtalelser tyder på, at denne debat lurer lige bag ordene om national samling.
”Der har i de seneste år været for megen eftergivenhed over for parallelsamfund i Frankrig. Nu skal vi sige højt og tydeligt, at alle skal bakke op om det franske demokrati,” sagde tidligere indenrigsminister under forhenværende præsident Nicolas Sarkozy, Claude Guéant, allerede onsdag aften.
Et lignende synspunkt forfægtes på lederplads i dagbladet Le Figaro, der understreger, at ”når man er i krig, er den første pligt at stå sammen.”
”Men den næste pligt er at opruste. Alt for længe har vi været for overbærende med grupper, som fra deres parallelsamfund undergraver landet og den nationale sikkerhed. Dem skal vi slå ned på. Når krigen kommer, skal den vindes,” skrev Le Figaro i går.
Det katolske dagblad La Croix opfordrer på lederplads til at ”holde hovedet koldt og undgå at gå i panik”.
”Vi skal holde fast i, at dette handler om at være for eller imod demokrati, for eller imod ytringsfrihed, ikke om hvorvidt man tilhører den ene eller den anden religion eller er troende eller ej,” siger chefredaktør og lederskribent Dominique Quinio, der understreger, at religiøse ledere og trossamfund har et særligt ansvar.
”De muslimske ledere har været fuldstændig klare i deres fordømmelse af attentatet, og vi har set mange almindelige muslimer i demonstrationerne onsdag aften. Men det er vigtigt, at Frankrigs muslimske befolkning klart viser sin opbakning til det samfund, de lever i, selvom mange muslimer er trætte af at skulle bevise deres demokratiske sindelag ,” siger Dominique Quinio.