Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

Frankrig er blevet en hovedfjende for terrorister

Mange samledes i går ved et mindested på Promenade des Anglais i Nice, hvor mindst 84 mennesker torsdag aften blev dræbt. – Foto: Ian Langsdon

Terrorangrebet i Nice er det syvende i Frankrig på blot fire år. Kombinationen af polariseret islamdebat, nedarvet had og fejlslagen integration har gjort landet til islamisternes fjende

Hele Europa står sammen om kampen imod terror og Islamisk Stat, og lande som Storbritannien, Danmark og Holland har bidraget stort til luftbombardementer af islamisternes erobrede områder i Mellemøsten. Alligevel er det Frankrig, der blafrer som en rød klud i øjnene på terroristerne.

Med torsdagens angreb i Nice, hvor en 31-årig fransk-tuneser dræbte mindst 84 mennesker og sårede over 200 ved at påkøre dem med en lastbil, har EU de seneste fire år været vidne til mindst 12 terrorangreb, og heraf har hele syv ramt Frankrig. Spændingerne i landet er så voldsomme, at chefen for den franske efterretningstjeneste, Patrick Calvar, forleden advarede om, at Frankrig er ”på randen af en borgerkrig”.

”Jeg tror, vi vil besejre terrorismen,” sagde han ifølge franske medier, men vurderede samtidig, at Frankrig ville opleve konfrontationer mellem det ekstreme højre og den muslimske verden:

”Et eller to angreb mere, og de vil finde sted. Det er op til os at forudse og stoppe alle de grupper, der ville udløse sammenstød.”

Præsident François Hollande har nu forlænget landets undtagelsestilstand med tre måneder:

”Intet kan bremse os i vores vilje til at bekæmpe terrorismen. Vi vil yderligere styrke vores aktioner i Irak og Syrien. Vi vil fortsætte med at ramme dem, der angriber os på vores egen jord,” sagde han i går.

Årsagen til, at Frankrig i særlig grad rammes af terror, er det klima, som er opstået med en stadig mere skarp islamdebat og den franske præsidents erklæring sidste år om, at landet er i ”krig mod terrorisme”. Det mener Raphaël Liogier, der ved universitetet i Aix en Provence forsker i radikal islam:

”Der går næppe en uge, uden at vi har en polemik om tørklæder, halal-butikker, islamisk mode eller brugen af arabisk i moskéerne,” siger han.

Med en godt hundrede år gammel adskillelse af stat og kirke er Frankrig i forvejen et af Europas mest verdslige lande, men med angrebet på satiremagasinet Charlie Hebdo sidste år har landet haft en skærpet debat om verdslighed, som i stigende grad vender sig mod alle synlige tegn på islam, mener Raphaël Liogier.

”Denne meget politiske og polariserende debat omkring islam skaber ikke mere, men mindre sikkerhed. Den bidrager til et klima, hvor marginaliserede personer pludselig får foræret en grund til at vende sig mod Frankrig, fordi Frankrig unuanceret vender sig mod ’islam’ eller ’muslimer’,” siger han.

Frankrig var tidligere en af verdens største kolonimagter, og det har stor betydning, når islamister vender sig mod Vesten og især Frankrig, mener Peter Knoope, terrorekspert og gæsteforsker ved Det Internationale Center for Terrorbekæmpelse i Haag.

”En stor del af verden har megen vrede rettet imod os. Mens vi i Vesten har en tendens til at være fremtidsorienterede, lever det store flertal af mennesker uden for Vesten med en stor historisk bevidsthed. Og hvad ser de i historien? De ser kolonimagter, som først bragte dem kolonialisme, siden kristendom, civilisation, udvikling og modernitet. Under hele denne sekvens af kolonial magt har vi haft den arrogante indstilling, at vi ved bedre, end de gør. Det har medført en stor fornemmelse af ydmygelse og følelsen af at være dem, der ikke ved bedst,” siger han.

I dag fremstår religionen, ikke mindst islamismen, som det bedste alternativ til den vestlige tænkning, efter at marxismen er lagt i graven, mener Peter Knoope.

”Vreden, som er blevet antændt af 4-500 års ydmygelse, har fundet sit politiske udtryk i islamismen,” siger han.

Når den islamistiske terror har ramt Frankrig hårdere end en endnu større tidligere kolonimagt, Storbritannien, skyldes det blandt andet et ineffektivt fransk efterretningsvæsen, mener Peter Knoope.

”Frankrig har en politisk kultur, der slår hårdt ned på vold, men efterretningstjenesterne har fejlet, når det handler om at samarbejde og dele informationer. Lande som Tyskland, Danmark, Sverige, Storbritannien og Holland har investeret i programmer, som skal modvirke radikalisering, men det har Frankrig ikke rigtigt bestræbt sig på,” siger han.

Bernhard Blumenau, som forsker ved Saint Andrews Universitets Handa-center for terrorforskning og politisk vold, peger på forfejlet integration og en fornemmelse af håbløshed blandt unge med muslimsk baggrund som en af hovedårsagerne til, at franske forstæder i særlig grad skaber grobund for potentielle terrorister. Han påpeger, at man endnu ikke ved, om gerningsmanden i Nice var motiveret af islamistisk tankegods.

“Hvis man husker optøjerne i forstæderne i 00’erne, så viste de allerede, at der var store grupper af indvandrere, der simpelthen manglede alternativer, muligheder og en chance for et bedre liv, og det peger på en forfejlet integrationspolitik. De deltager ikke i det økonomiske og sociale liv i Frankrig, men lever i parallelle samfund,” siger han og tilføjer:

”Det er noget, Islamisk Stat er meget god til at udnytte ved at tilbyde disse oftest unge mennesker en fornemmelse af meningsfyldt liv, religiøs motivation kombineret med et had mod værtslandet.”

De fleste af dem, der begår terrorhandlinger i Islamisk Stats navn, er ikke muslimer og ikke troende, vurderer Raphaël Liogier fra universitetet i Aix en Provence:

”De tilhører ikke de fundamentalistiske miljøer, som findes i Frankrig, men er snarere småkriminelle, der aldrig har interesseret sig for islam. Islam bliver i stedet den fernis, der skal retfærdiggøre deres angreb. Det er vrede, had og frustrationer, ikke religiøs tro, der er drivkraften.”