Trods månedlange protester med millioner af deltagere i franske byer, og strejker som har lammet landets transport og uddannelse og efterladt bjerge af rådnende affald i gaderne, har den franske regering gennemtvunget sin plan om at hæve pensionsalderen fra 62 til 64 år.
"Vi tvinger en person, der arbejder på natteholdet, til at arbejde to år mere, det er skammeligt!", siger Céline Rivereaud, souschef på en mælkefabrik, ifølge den polske tv-kanal TVP World.
Hundredvis af demonstranter blev fredag tilbageholdt efter sammenstød med politiet i Paris og andre storbyer, da den franske præsident, Emmanuel Macron, gjorde brug af særlige forfatningsmæssige beføjelser og tvang den omdiskuterede reform igennem for næsen af det franske parlament. Ifølge regeringen er reformen nødvendig for at holde sammen på det franske pensionssystem i de kommende år.
"Hvis vi ikke gennemfører reformerne i dag, vil vi være nødt til at træffe langt mere brutale foranstaltninger i fremtiden," sagde budgetminister Gabriel Attal til franske medier.
Tendens i hele Europa
Reformen har vakt raseri blandt oppositionen, som sang nationalhymnen og holdt protestskilte op i parlamentet, mens den højrenationale oppositionsleder Marine Le Pen vil indgive et mistillidsvotum mod præsident Macrons regering.
"Når der er millioner af mennesker på gaderne, når der er strejker, og alt, hvad vi får fra den anden side, er tavshed, undrer folk sig: Hvad mere skal vi gøre for at blive hørt," spørger Philippe Martinez, chef for venstrefløjsfagforeningen CGT, ifølge France 24.
Franskmændene er imidlertid langtfra ene om at skulle blive længere på arbejdsmarkedet i fremtiden, påpeger Per H. Jensen, som er professor ved center for arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet.
“Helt generelt er tendensen, at man hæver pensionsalderen overalt i Europa. En forklaring er, at der fødes færre børn, andelen af folk i den erhvervsaktive alder skrumper, mens der bliver flere pensionister,” siger han.
“67 år er det nye 65 år,” siger også Mika Vidlund, kontaktchef ved det finske center for pensioner, til Yahoo News med henvisning til en forhøjet pensionsalder i Europa:
"Og nogle lande går endnu længere."
Reformer er nemmere i nord
Lande som Danmark, Holland og Finland har gennemført langt mere vidtrækkende reformer, ligesom at Tyskland og England hæver pensionsalderen skridt for skridt i de kommende år, påpeger Per H. Jensen. Modsat Frankrig har man dog i Tyskland, Danmark og England kunnet gennemføre reformerne ret gelinde, siger forskeren. En af årsagerne er, at de nordiske lande i modsætning til Frankrig, Spanien og Italien ikke er prægede af arbejdsløshed, men oplever fuld beskæftigelse. I Tyskland har der for eksempel været voldsom efterspørgsel på arbejdskraft de seneste cirka 20 år, mens den demografiske udvikling har gjort, at der er 4,4 millioner færre mennesker i alderen 25-54 år, så arbejdskraften har skullet findes blandt de 55-64-årige.
“Her har efterspørgslen drevet udviklingen fremad. Frankrig derimod har ikke et arbejdsmarked, som suger seniorerne op. Det er en af grundene til, at protesterne er så store i Frankrig,” siger Per H. Jensen.
Mange franskmænd bliver fyret i 55-årsalderen, og kun få bliver genansat, siger også tidligere direktør i den franske offentlige transportsektor Anne Brunner, 62 år, til Yahoo News.
“Det er uretfærdigt at tvinge folk til at arbejde til 64 år, ingen vil ansætte dem,” siger hun.
Dansk model mest vidtgående
Forskellen handler dog også om arbejdskultur, vurderer Per H. Jensen. Spørger man seniorerne i Nordeuropa og Skandinavien, om de er glade for at have et arbejde, selvom de ikke har brug for pengene, er svaret et rungende ja.
“Spørger man derimod i Spanien og Frankrig, siger de, at ‘du må da være fuldstændig sindssyg’,” siger han og peger på sociologen Max Webers teori om en særlig protestantisk arbejdsmoral.
“Det ser ud, som om arbejdsorienteringen er mindre udbredt i de katolske lande end i de nordeuropæiske, protestantiske lande,” siger han.
Den danske model er verdens mest vidtgående pensionsreform, hvor pensionsalderen, som ligger på 67 år, bliver tilpasset i forhold til levetiden, så hvis vi i snit lever et år længere, skal vi arbejde et år mere, forklarer Per H. Jensen. I Danmark har vi derfor en forventning om, at alderen for folkepension i 2050 vil være 72 år.
“Det kan du jo prøve at fortælle franskmændene,” siger han.