Frankrig er på vej ud: Islamister har vundet slaget om Mali

Frygten for, at Mali skulle blive Frankrigs Afghanistan, har fået præsident Macron til at trække halvdelen af sine styrker hjem. Jihadisterne får mere spillerum, men udstationeringen af 105 danske soldater i Mali til næste år er stadig relevant, siger forsvarsminister Trine Bramsen

"Den franske hær og Operation Barkhane har forhindret oprettelsen af et kalifat og en organiseret terrorstat i Mali,” sagde præsident Emmanuel Macron i sin tale efter militærparaden på Champs Elysées i Paris på Bastilledagen den 14. juli.
"Den franske hær og Operation Barkhane har forhindret oprettelsen af et kalifat og en organiseret terrorstat i Mali,” sagde præsident Emmanuel Macron i sin tale efter militærparaden på Champs Elysées i Paris på Bastilledagen den 14. juli. Foto: Charles Platiau/Reuters/Ritzau Scanpix

Da Frankrig i 2013 besluttede at sende soldater til Mali, var en koalition af oprørske tuareger og jihadistiske grupper med bånd til terrornetværket al-Qaeda på vej i ekspresfart fra Malis nordlige ørkenområder mod hovedstaden, Bamako. Kolonnerne af jeeps og lastvogne, der truede med at forvandle et af verdens fattigste lande til et nyt islamistisk kalifat, blev da også standset og drevet tilbage til randen af Sahara, hvor de kom fra.

Artiklen fortsætter under annoncen