Prøv avisen

Frankrig frygter for en islamisering af sine forstæder

Frankrig har i en årrække forsøgt at komme radikaliseringen af unge utilfredse muslimer til livs, som her med teaterstyket ”Djihad” fra 2017, der handler om unge, der fortryder at være rejst til Syrien, men det har ikke hjulpet for alvor. Der er en stigende bekymring for, at landets socialt belastede forstæder bliver arnested for ekstrem islam. – Foto: Michel Spingler/Ritzau Scanpix

Et voksende mindretal af unge franske muslimer i de belastede forstæder er tiltrukket af en fundamentalistisk islam, der også bekymrer Frankrigs muslimske ledere

Alarmsignalerne lyder højere og højere: Frankrigs belastede forstæder lukker sig i stigende grad om sig selv i en subkultur af islamisk fundamentalisme, kriminalitet og vold.

Inden for de seneste måneder har en kombination af rapporter, undersøgelser og debatindlæg i medierne sat fokus på en udvikling, der ifølge flere iagttagere peger mod en form for kulturel og religiøs separatisme. Det var det udtryk, som 100 intellektuelle benyttede i marts til at beskrive ”en ny islamisk totalitarisme, som med alle midler forsøger at vinde frem”.

Næsten samtidig offentliggjorde to forskere en storstilet undersøgelse af radikaliseringen blandt 7.000 elever i 1 g. i en række belastede kvarterer, der dokumenterede et markant værdiskel mellem de unge muslimer og andre unge i disse kvarterer. 80 procent af de unge muslimer sætter religionens forklaringer over videnskabens, og 20 procent af de unge muslimer finder det i orden at forsvare deres religion med vold. Det samme gælder for ni procent af de elever, der definerer sig selv som kristne.

”Resultaterne viser, at de muslimske 1.g’ere er markant mere tilbøjelige til at tilslutte sig religiøst fundamentalistiske eller absolutistiske synspunkter. De retfærdiggør også oftere religiøs vold,” skriver Anne Muxel og Olivier Galand i undersøgelsen ”La tentation radicale” (Den radikale fristelse).

I slutningen af april offentliggjorde 30 imamer så et indlæg i dagbladet Le Monde, hvor de advarede mod ”en uvidende, forstyrret og uarbejdsom muslimsk ungdom” og kaldte til kamp mod ”en subversiv islam der florerer blandt muslimer og truer hele samfundet. En kræftsygdom, som nogle imamer, ofte uforvarende, har bidraget til.”

”Det er første gang, at imamer i Frankrig forsøger at stå frem samlet, og vi vender os mod den religiøse volds barbari. Vi har et kollektivt moralsk ansvar,” sagde Tareq Oubrou, imam i Bordeaux og initiativtager til indlægget dengang til Kristeligt Dagblad.

Imamerne vendte sig mod den fundamentalistiske islam båret af salafistiske prædikanter, som vinder frem i Frankrig og ifølge tal fra myndighederne, citeret i dagbladet Le Monde, er eksploderet fra 5.000 tilhængere i 2004 til 40.000 i 2017.

Salafisterne udgør stadig et meget lille mindretal af de fem millioner franske muslimer, og al forskning konstaterer, at der ikke er et automatisk bindeled mellem salafisme og jihadisme. Kun meget få syrienskrigere har for eksempel frekventeret et salafistisk miljø.

Men den fundamentalistiske og strenge islam er den muslimske religiøse praksis, der har mest fremgang, især blandt de unge. Ifølge en undersøgelse fra 2016 foretaget af den liberalt-konservative tænketank Institut Montaigne er 28 procent af de franske muslimer tilhængere af en fundamentalistisk islam. 46 procent føler sig fuldstændig integrerede og i overensstemmelse med franske værdier, mens resten fordømmer polygami og fuld ansigtsdækning for kvinder, men i øvrigt ønsker ret til større synlighed, som for eksempel brugen af tørklæder og bederum i virksomhederne.

”Der er helt klart blandt en voksende del af muslimerne i bestemte kvarterer en vilje til at stille sig uden for det franske samfund og ikke blande sig med andre. Det betyder ikke, at disse mennesker går ind for at benytte vold eller terror, og man kan ikke sige, at dette udgør en sikkerhedstrussel mod det franske samfund. Men det er ikke et marginalt fænomen. Og eftersom der ofte er tale om personer, der bor i samme kvarter, har de en vis kapacitet til at påvirke de sociale normer og bliver derved meget synlige,” siger Hakim El Karoui, der var forfatter til Institut Montaignes undersøgelse.

Olivier Galands forskning blandt unge i de belastede kvarterer viser også en selvforstærkende, normsættende tendens, hvor andelen af muslimske elever, der forkaster homoseksualitet, er markant højere i de gymnasier, hvor op mod 80 procent af eleverne er muslimer.

”Frankrig oplever både en vækst i fundamentalismen og en voksende accept af vold generelt. Radikalisering er det fænomen, vi observerer, når de to blandes. Det fører ikke nødvendigvis til terrorhandlinger, men kan også komme til udtryk i anden afvigende adfærd. Der er også en voldskultur, der breder sig i visse kvarterer uafhængigt af religionen,” siger Olivier Galland.

Det er blandt andet det, som Farhad Khosrokhavar, direktør for Radikaliseringsobservatoriet under det socialvidenskabelige institut MSH i Paris, beskriver i sin seneste bog, ”Nouveau jihad en Occident” (Ny jihad i Vesten).

”Der findes bymiljøer, som favoriserer jihad, og som alle har de samme karakteristika,” siger han.

Det drejer sig især om kvarterer med en høj andel af unge, der er faldet ud af skolen, højere grad af kriminalitet end i resten af samfundet, opløste og ustabile familier og en udbredt følelse af at være stigmatiseret og diskrimineret. Der er samtidig tale om kvarterer, som er geografisk isoleret fra resten af byen og som ”er omgærdet af en form for imaginær demarkationslinie i forhold til andre kvarterer,” skriver han.

Forskerne er derimod uenige om, hvorvidt islam som religion er en del af den separatistiske kultur. Olivier Galland siger, at hans undersøgelse viser ”en klar sammenhæng mellem et tilhørsforhold til islam og et absolutisisk religionssyn og accepten af religiøs vold ”. Og flere hundrede personligheder har i et opsigtsvækkende debatindlæg opfordret de muslimske ledere til at erklære de passager i Koranen, der opfordrer til vold især mod jøder. for forældede

Men det er at skyde forbi målet, mener Tareq Oubrou.

”Vi vender os mod det samme barbari som underskriverne af teksten mod antisemitismen. Men deres krav er forfejlet. Det er ikke teksten, der skal ændres, men den måde den læses på,” sagde han i april.

For Franck Frégosi, islamforsker og professor i politisk videnskab ved Institut for Statskundskab i Aix en Provence, er det enestående, at de 30 franske imamer har taget bladet fra munden for at gøre op med en fundamentalistisk læsning af Koranen.

”Hidtil har imamernes officielle holdning være, at Koranen er det guddommelige ord, som ikke kan fortolkes. Nu står 30 imamer frem og erklærer, at selvom Koranen er Guds ord, siger teksten intet i sig selv, men skal læses i en nutidig sammenhæng, på samme måde som kristne og jødiske teologer har bearbejdet for eksempel Joshuas Bog. De erkender, at der i visse miljøer udbredes en problematisk, normativ islam. Problemet er, at mange unge er tiltrukket af den normative læsning,” siger Franck Frégosi.