Prøv avisen

Frankrig genåbner i et klima af mistillid

Den franske præsident er blandt de få europæiske stats- og regeringsledere, der ikke har draget politisk fordel af coronakrisen. Over den seneste måned har han mistet seks procentpoint af sin popularitet, så kun fire ud af 10 franskmænd er tilfredse med hans indsats ifølge analyseinstituttet Ifop. Foto: Francois Mori/AFP/Ritzau Scanpix

Et flertal af franskmændene er utrygge ved den gradvise genåbning, der begyndte mandag efter næsten to måneders coronanedlukning. Kun en tredjedel af forældrene har planlagt at sende deres børn i skole, og borgmestre og virksomheder frygter at blive holdt ansvarlige i tilfælde af smittespredning

Med en blanding af frygt og lettelse har Frankrig sluttet sig til den del af Europa, som er i færd med gradvist at åbne samfundet igen efter næsten otte ugers coronakarantæne. Franskmændene fik i går for første gang siden den 17. marts lov til at gå udenfor uden at skulle printe eller downloade en særlig udgangstilladelse med oplysninger om ærinde og tidspunkt for, hvornår de gik hjemmefra.

Men de skal stadig holde sig inden for en radius af 100 kilometer fra deres hjem. Og i Paris og i den nordøstlige fjerdedel af landet opretholdes visse restriktioner, fordi antallet af nye coronapatienter og presset på hospitalerne stadig ikke er lettet tilstrækkeligt, samtidig med at testkapaciteten er for lille.

Og uge for uge er bekymringen vokset i den franske befolkning ved udsigten til at træde ud af hjemmekarantænen og risikere smitte. Regeringens plan for den gradvise genåbning er blevet mødt med bastant kritik og beskyldes for at opretholde unødvendige restriktioner som for eksempel forbud mod kirkelige handlinger og mod at opholde sig på strandene. Men også for at give køb på sikkerheden især i skolerne, som nu åbner for elever i børnehaverne og op til og med femte klasse.

Ifølge en undersøgelse foretaget af analyseinstituttet Elabe forud for gårsdagens genåbning var 75 procent af forældrene bekymrede ved udsigten til at sende deres børn i skole igen. Og 7 ud af 10 har til hensigt at holde deres børn hjemme, når skolerne åbner igen. De har ikke tillid til, at skolerne kan sikre, at børnene holder afstand, selvom der højst må være 15 elever i hver klasse.

Også lærerne er bekymrede, og mange ventes at benytte sig af deres faglige ret til at blive hjemme, hvis deres sikkerhed er truet. Og kommunerne, der har ansvaret for sikkerheden i skolerne, har alt andet end travlt med at få eleverne tilbage.

Flere end 330 borgmestre i Paris-området har skrevet et åbent brev til præsident Emmanuel Macron med kritik af, at regeringen har lagt hele ansvaret for skolernes genåbning ud til de lokale myndigheder med et urealistisk krav om at genoptage undervisningen fra i går. Og også borgmestrenes landsforening, AMF, har vendt sig mod en hurtig genåbning af skolernes mindste klasser.

”Det er umuligt og urealistisk”, lyder det fra borgmestre som Anne Hidalgo i Paris til Macron.

Den franske præsident er blandt de få europæiske stats- og regeringsledere, der ikke har draget politisk fordel af coronakrisen. Over den seneste måned har han mistet seks procentpoint af sin popularitet, så kun 4 ud af 10 franskmænd er tilfredse med hans indsats ifølge analyseinstituttet Ifop.

For professor i politisk kommunikation ved Sorbonne Universitetet i Paris, Arnaud Benedetti, betaler præsidenten prisen for dårlig kommunikation.

”Præsidenten havde en oplagt mulighed for at skabe et bedre forhold til franskmændene efter den vanskelige periode med de gule veste. Men han overdramatiserede med sin krigsretorik ved at tale om ’et Frankrig i krig’, der kom til at ligne et forsøg på at dække over dårlig forberedelse og manglen på masker,” siger Arnaud Benedetti til netmediet Atlantico.