Prøv avisen

Frankrig og Italien i diplomatisk krig om bådflygtninge

En mor giver sine to børn med ved en banegård i Rom. De er en nogle af de flygtninge, som Frankrig beskylder Italien for ikke at sortere efter gældende EU-regler. Foto: Demotix

Øget grænsekontrol holder flygtninge tilbage i Italien og får landets premierminister til at skrue bissen på i EU-strid om fordelingen af flygtningene

Tusinder af bådflygtninge, der gerne vil nordpå i Europa, er strandet på gader, pladser og banegårde i Italien, fordi både Frankrig, Østrig og Schweiz har skærpet grænsebevogtningen og sender dem retur. Det har givet en alvorlig krise i forholdet mellem især Italien og Frankrig, og den italienske premierminister, Matteo Renzi, truer nu med at reagere kraftigt, hvis resten af EU ikke snart går med til at indføre en anderledes fordeling af de titusinder, der bliver ved med at komme over Middelhavet.

Det italienske politi fjernede i går med magt hundreder af bådflygtninge, der siden sidste uge har opholdt sig på klippeskærene i Ventimiglia ved grænsen til Frankrig. De har flere gange taget toget over grænsen, men er hver gang blevet sendt tilbage af franske gendarmer, og de har protesteret fredeligt i flere dage for at få lov til at rejse videre. Der var dramatiske scener i går, da de mod deres vilje blev kørt til et Røde Kors-center.

Den franske indenrigsminister Bernard Cazeneuve beskyldte i mandags Italien for ikke at sortere bådflygtningene, som EU-reglerne kræver.

”De bør ikke have lov til passere. Italien må tage sig af dem,” erklærede han ifølge nyhedsbureauet Reuters inden et møde om flygtningekrisene med sine EU-kolleger i Luxembourg i går. Han vil have Italien til at lave et center, hvor ”de illegalt indrejste økonomiske immigranter sorteres fra flygtningene.”

Men Matteo Renzi mener, at det er et fælles EU-problem, og går resten af EU ikke med til en efter italienernes mening mere solidarisk og bedre fordeling, ”så har vi en plan B”, truede han i går uden at gå i detaljer.

Ifølge flere italienske medier er én mulighed, at Italien begynder at udstede op-holdspapirer til alle, der ankommer, så de lovligt kan rejse videre. En anden kan være at nægte skibe fra andre EU-lande, der samler nødstedte bådflygtninge op i Middelhavet, at anløbe italienske havne med dem. En tredje mulighed er ifølge tv-stationen Rai, at Italien beslutter sig for at gå europæisk enegang og ophæve sanktionerne mod Rusland, der har kostet landet dyrt.

Der er indtil nu kommet 57.000 flygtninge over Middelhavet til Italien i år, og det italienske modtagesystem er igen brudt sammen under presset. Det betyder, at tusinder af de nyankomne straks tager videre, når de er sat i land, uden at være blevet registreret. Normalt finder de så vej op igennem Europa, men på grund af den skærpede grænsekontrol har bådflygtningene i stedet opholdt sig i store flokke, for eksempel på stranden i Ventimiglia og på banegården i Milano.

Også i Rom, i området omkring banegården Tiburtina, er der i øjeblikket hundreder af strandede bådflygtninge. De fleste havde slået sig ned på store papstykker, hvor de både sov og spiste, indtil politiet fjernede dem og sendte dem i løb rundt i gaderne. Det vakte harme i kvarteret, så Roms bystyre er nu gået i gang med at oprette en midlertidig teltlejr, der kan huse et par hundrede.

”Jeg vil bare videre, helst til Tyskland. Der er ingen muligheder her i Italien”, fortæller 17-årige Michele fra Eritrea til Kristeligt Dagblad.Han kom til Catania på Sicilien for en uge siden, men fandt hurtigt en bus til Rom og sidder nu på Via Tiburtina.

”Jeg er kommet til Europa, fordi jeg håber at få en uddannelse og et arbejde, så jeg kan hjælpe min familie. Men nu ved jeg ikke, hvordan og hvornår jeg kan komme videre.”