Frankrig strammer grebet om islamister: Forlag i strid med vestlige værdier

Macrons kamp mod islamisme undergraver foreningsfriheden, mener kritikere

Frankrigs indenrigsminister Gérald Darmanin vil forbyde det salafistiske forlag Nawa, blandt andet fordi forlagets formand går ind for stening som straf for både homoseksualitet og utroskab. Billedet af indenrigsministeren er et arkivfoto og har ikke med den aktuelle sag at gøre.
Frankrigs indenrigsminister Gérald Darmanin vil forbyde det salafistiske forlag Nawa, blandt andet fordi forlagets formand går ind for stening som straf for både homoseksualitet og utroskab. Billedet af indenrigsministeren er et arkivfoto og har ikke med den aktuelle sag at gøre. . Foto: Sylvain Thomas/AFP/Ritzau Scanpix.

Hvis det står til den franske indenrigsminister, Gérald Darmanin, skal det muslimske forlag Nawa forbydes. Han har meddelt, at der indledes en procedure, der skal føre til, at foreningen bag det angiveligt salafistiske forlag opløses.

”Forlagets linje er anti-universalistisk og i direkte modstrid med vestlige værdier. Det har udgivet flere bøger, der legitimerer jihad, og dets ledere har forbindelser til jihadistsfæren,” sagde indenrigsministeriet til nyhedsbureauet AFP.

Indenrigsministeriet henviser blandt andet til bøger skrevet eller oversat af forlagets formand, Sami Mlaiki, som angiveligt forsvarer stening som straf for homoseksualitet og utroskab eller til at dræbe dem, der nægter at bede eller angre. Ministeriet siger også, at forlaget på de sociale medier har opfordret til mord og udryddelse af jøder og endvidere opfordret til jihad og forherliget terrorisme.

Indenrigsministeren ønsker dermed at stramme grebet om organisationer, som ifølge myndighederne bidrager til radikalisering og øger risikoen for terrorangreb.

Initiativet er det første siden juli, hvor den såkaldte lov mod separatisme, som skal modgå islamisk radikalisme, trådte i kraft. Loven blev fremsat efter terrordrabet på historielæreren Samuel Paty, der blev dræbt foran sin skole i oktober sidste år efter en kampagne på de sociale medier mod læreren, fordi han som led i historieundervisningen havde vist sine elever Charlie Hebdos karikaturtegninger af Muhammed, som muslimer opfatter som profet.

En lignende procedure er blevet indledt mod en bevægelse, der kaldes Ligaen til forsvar for sorte og afrikanere, efter at medlemmer af organisationen trængte ind på rådhuset i byen Val-de Reuil i Normandiet og kastede mel på borgmesteren under en vielse.

I sig selv er forbud mod og opløsninger af foreninger ikke et nyt fænomen i Frankrig. Allerede inden vedtagelsen af den nye lov blev to muslimske organisationer, CCIF og Baraka City, forbudt, fordi de havde deltaget i kampagnen mod Samuel Paty på de sociale medier.

Og tidligere i år blev den højreekstremistiske organisation Génération Identitaire opløst på grund af trusler mod den offentlige orden.

Også en halv snes moskeer er blevet lukket og imamer udvist efter prædikener, der blandt andet opfordrer til vold mod kvinder, mens 89 moskéer er blevet underkastet en særlig undersøgelse af Indenrigsministeriet.

Den eksisterende lovgivning gjaldt alle udsagn, der opfordrer til diskrimination og vold. Men den nye separatismelov udvider mulighederne for at ramme det franske foreningsliv over en bred kam, påpeger Jean-Baptiste Jobard fra La Coalition, et netværk af franske foreninger, der kritiserer separatismeloven for at undergrave foreningsfriheden.

Blandt andet kan en forening nu forbydes, hvis et menigt medlem uafhængigt af sit medlemskab gør sig skyldig i hadtale på de sociale medier.

”Den eksisterende lovgivning gjorde det allerede muligt at lukke organisationer, der opfordrer til vold og terror. Med den nye lov kan man forbyde foreninger, der har begået overgreb mod ikke kun personer, men også ejendom, uden at arten af overgreb er klart defineret. Det er regeringen selv, der afsiger dommen pr. dekret, og foreningerne har ingen ankemulighed. Det er en trussel mod demokratiet og retssikkerheden,” siger Jean-Baptiste Jobard.

Opløsningen af Ligaen til forsvar for sorte og afrikanere har blandt andet været et krav fra Marine Le Pens højrenationale parti, National Samling, der mener, at organisationen repræsenterer den såkaldte ”anti-koloniale” bevægelse, som beskylder den franske stat for institutionaliseret racisme.

De to organisationer skal nu svare skriftligt på Indenrigsministeriets officielle henvendelse, inden regeringen vil træffe en endelig afgørelse.