Frankrig vil skærpe verdsligheden

Oprustning af den franske verdslighed skal imødegå radikalisering i skolerne. Præsident Francois Hollande: ”Religion hører ikke hjemme i skolen”

Den franske præsident Francois Hollande har efter attentatet på Charlie Hebdo understreget, at religion ikke hører hjemme i skolen.
Den franske præsident Francois Hollande har efter attentatet på Charlie Hebdo understreget, at religion ikke hører hjemme i skolen. Foto: Villard.

Skolen er den nye front i den handlingsplan mod radikalisering, som den franske regering fremlagde i går.

Og det er verdslighedsprincippet, der skal oprustes i forsøget på at vaccinere den franske ungdom mod radikal islam, efter at flere end 100 skoler landet over har haft svært ved at få nogle elever til at deltage i mindehøjtidelighederne for ofrene for attentaterne den 7. og 8. januar.

I en tale til de franske lærerorganisationer i onsdags erklærede præsident Francois Hollande, at ”religion hører ikke hjemme i skolen”.

Den franske premierminister, Manuel Valls, har også meddelt, at ”vi skal styrke skolens historiske værdi-grundlag. Og det er verdslighed, verdslighed og atter verdslighed”, sagde Valls med henvisning til den særlige franske ”lacité”, som indebærer en streng religions-neutralitet i skolen og i nogles øjne et krav om, at religion holdes ude af det offentlige rum.

Spørgsmålet er, om der bag denne offensive retorik ligger et reelt ønske om at marginalisere religioner og trossamfund i Frankrig. Blandt de 16 tiltag for en mobilisering af skolen, som undervisningsminister Najat Vallaud-Belkacem fremlagde i går, er et krav om, at skolerne hvert år har en ”verdslighedsdag”, der markerer årsdagen for vedtagelsen af loven om adskillelse af kirke og stat den 9. december 1905. Og hun lover også at udsende ”1000 hærdede verdslighedsspecialister”, som skal rådgive lærerne om, hvordan de håndterer religion i skolen.

Men samtidig ønsker undervisningsministeren også at styrke lærernes uddannelse i religionsforståelse, så de bliver bedre til at undervise i et fag, som først kom ind i de franske skoler i forbindelse med forbuddet mod religiøse tegn som store kors, jødiske kalotter og islamiske tørklæder i 2004. Derfor kan ministerens tiltag også ses som et udtryk for, at skolens dialog om religion nu bliver styrket.

”Religion har længe været tabu i skolerne, og en del lærere synes stadig, at religionsundervisning ikke hører hjemme i skolerne. Men nu er der tilsyneladende tale om, at man vil give religionsundervisningen den plads, der tilkommer den,” siger Alexandre Levy fra netmagasinet Le Fait Religieux.

I kølvandet på attentaterne har en lang række skoler organiseret diskussioner i klasserne om forholdet mellem religion og ytringsfrihed . Ministerens tiltag sigter også på at forberede lærerne til at håndtere den slags diskussioner om tro og overvinde den berøringsangst i forhold til tro, som er typisk for den franske undervisningskultur.

”Attentaterne har vist, at skolen ikke kan holde religionen ude. Noget tyder på, at vi kan få en mere åben samfundsdebat om religion. Men der er også tegn på, at attentaterne giver vind i sejlene til en mere religionsfjendsk verdslighed,” mener Frédéric Pascal, organisator af en konference ved det katolske Centre Spirituel du Haumont i Nordfrankrig med titlen Religionernes bidrag til samfundet.

Tre medlemmer af det stats-lige ”Verdslighedsobserva-torium”, der skal rapportere om anslag mod religions-neutraliteten i det franske samfund, har truet med at træde tilbage i protest mod det, de betragter som en alt for blød linje i forhold til blandt andet særkrav fra fundamentalistiske muslimske grupper.

Og tidligere socialistisk kulturminister Aurélie Filippetti har erklæret, at ”vi skal holde op med at tale med imamerne, rabbinerne og præsterne, det er ikke dem, der skal præge vores børn.”

”Vi står ved en korsvej,” konkluderer Frédéric Pascal.