Efter de gule vestes oprør: Dødstrusler er blevet hverdag for franske politikere og journalister

”Den store nationale dialog”, som begyndte i de franske kommuner i går, skal vise en vej ud af konfrontationen mellem staten og de gule veste. Dødstrusler mod politikere og overfald på pressen er blevet hverdagskost

Omkring 50 politikere er blevet truet på livet, siden de gule vestes oprør begyndte i november.
Omkring 50 politikere er blevet truet på livet, siden de gule vestes oprør begyndte i november. Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix.

”Du taler for meget. Du vil blive halshugget, når vi får fat på dig.”

Dette er kun én af de anonyme trusler, Aurore Bergé har modtaget i sin postkasse i det franske parlament. Det håndskrevne brev indeholdt også en trussel om seksuelle overgreb, og andre har lovet, at hun vil blive hængt.

Det 32-årige medlem af parlamentet for regeringspartiet La République En Marche er en de omkring 50 politikere, som er blevet truet på livet, siden de gule vestes oprør begyndte i november.

”Man prøver på at skræmme os. Meningen er, at vi skal være bange. Det eskalerer, og nogle mener tilsyneladende, at alt er tilladt,” siger Aurore Bergé til den franske tv-station LCI.

Hver lørdag er Paris og andre byer ramme om sammenstød mellem politi og demonstranter. En hidtil uset eskalering skete i begyndelsen af januar, da nogle af ”vestene” forsøgte at trænge ind i en regeringsbygning med en truck, så sikkerhedsvagterne måtte evakuere regeringens talsmand, Benjamin Gri- veaux.

”Det var ikke min person, men de demokratiske institutioner, der blev angrebet,” lød reaktionen fra Benjamin Griveaux.

De gule veste udtrykker en voldsom kritik af det franske demokrati og et ønske om at vælte regeringen. Radikaliserede grupper på både den yderste højre- og venstrefløj puster til ilden i håb om et sammenbrud af de demokratiske institutioner, mener Jean Garrigues, professor i samtidshistorie ved universitetet i Orléans og ekspert i politiske bevægelser.

”Højre- og venstreekstremister plejer ikke at aktionere sammen, men her pisker de volden op i fællesskab. Men hele samfundet oplever en banalisering af volden på baggrund af en mere og mere hysterisk og polariserende debat. Og modsat tidligere er der hverken fagforeninger eller for eksempel kommunistpartiet til at kanalisere vreden og utilfredsheden. Frankrigs demokratiske institutioner bryder ikke sammen her og nu. Men et lignende klima under et valg kan få uforudsigelige konsekvenser,” siger Jean Garrigues.

Radikaliseringen har ført til overgreb mod pressen, der beskyldes for at være partisk. En tegner har modtaget dødstrusler efter en karikaturtegning af en fremtrædende ”gul vest”, og mindst 30 journalister har anmeldt overfald, mens endnu flere med nød og næppe har undgået at blive alvorligt forulempet.

En af dem er Diane Sabouraud fra lokalavisen l’Indépendant, som efter en demonstration blev omringet af demonstranter foran avisens redaktion i byen Perpignan.

”De hamrede på redaktionens vinduer, omringede vores bil med avisens logo og begyndte at ryste bilen, der var ved at vælte. Vi stod ud, og fire mænd stormede mod os med knyttede næver. Kun en kvindelig demonstrant, der skubbede os tilbage i bilen, reddede os fra at blive overfaldet,” fortæller Diane Sabouraud.

Dominique Pradalier, talskvinde for det franske journalistforbund Syndicat Na- tionale de Journalistes, mener, at der er en direkte pressefjendsk stemning.

”Det er blevet pisket op over en årrække – også af politikerne, der har kritiseret pressen, når de er blevet taget i uregelmæssigheder,” siger hun.

Det er i håb om at standse volden, at den franske præsident, Emmanuel Macron, i går lancerede den såkaldte ”store nationale debat”, der skal skabe et nyt nærdemokratisk rum for dialog.

Jean-Claude Charvin er borgmester i den lille by Rive de Giers syd for Lyon og en af dem, der skal organisere dialogen.

”Jeg har mærket vreden vokse. Og jeg er ikke sikker på, at denne dialog vil ændre ret meget. Paradoksalt nok har præsidentens forrige forsøg på at dæmpe vreden med indrømmelser til et beløb, der svarer til næsten 90 milliarder kroner, ikke dæmpet utilfredsheden, men snarere skabt det indtryk, at man ikke længere opnår noget med demokratiske midler, men kun med vold,” siger borgmesteren.