Endnu engang er stearinlys blevet tændt foran et gerningssted efter en terrorhandling. Efter at det skete foran skolen i Conflans-Sainte-Honorine for to uger siden, er blomster, kranse og hjerteformede balloner blevet nedlagt ved gitterværket foran Notre Dame-basilikaen i Nice, hvor tre mennesker blev dræbt af knivstik torsdag morgen.
”De blev dræbt, fordi de befandt sig i en kirke. De var symboler, der skulle bekæmpes,” siger Hugues de Woillemont, talsmand for den katolske kirke, til det katolske dagblad La Croix.
En 60-årig kvinde befandt sig nær kirkens vievandskar, da den 21-årige tunesiske migrant Brahim A. trængte ind i kirken klokken 08.29. Hendes identitet er endnu ikke blevet oplyst, men de to øvrige dødsofre var kendt som selvopofrende katolikker, der brugte en del af deres tid på socialt hjælpearbejde.
”Sig til mine børn, at jeg elsker dem,” var de sidste ord, Simone Barreto nåede at sige, inden hun døde af de knivstik, hun var blevet tilføjet få minutter tidligere inde i kirken.
Hun slap ud af kirken, men døde på den café i nærheden, hvor hun havde søgt tilflugt.
Den 44-årige mor til tre børn var brasiliansk statsborger, og Brasiliens præsident, Jair Bolsonaro, har sendt sine kondolencer til hendes familie og venner. Hun havde boet adskillige år med sin familie i Nice, hvor hun arbejdede som sygehjælper. Men hun havde også gennemført en uddannelse som kok, og hendes kolleger på Hotel Méridien, hvor hun stod i lære, har på Facebook beskrevet hende som en smilende, livsglad kvinde, der deltog i frivilligt arbejde for de hjemløse i Nice.
Vincent Loquès var også kendt for at hjælpe de hjemløse. Kirketjeneren, der fredag ville være fyldt 55 år, var far til to døtre. Han var for nylig blevet ansat i Notre Dame-basilikaen efter at have været mangeårig kirketjener i en mindre sognekirke, hvilket han betragtede som en forfremmelse. Det var ham, der åbnede kirken hver morgen.
”Han var rolig, lidt genert, men utroligt hjælpsom. Han sagde ikke så meget, men han smilede altid. Når de hjemløse sad og frøs på kirketrappen, lod han dem komme ind. Kirken var som hans eget hjem,” siger Lucienne, der tilhører menigheden, til det katolske dagblad La Croix.
”Jeg bor lige ved siden af. Jeg hørte skrigene,” siger hun.
Dagen efter angrebet er spændingen på sit højeste i Frankrig, hvor flere isolerede episoder i torsdags udløste panik.
I Lyon blev en afghansk flygtning med svære psykiske problemer anholdt med en 30 centimeter lang kniv. I Avignon neutraliserede politiet en mand, som beskrev sig selv som medlem af den nationalistiske organisation Les Identitaires, og som ville angribe en forbipasserende af nordafrikansk afstamning.
Vreden vokser over et attentat, der ligner terrordrabet på den 85-årige præst Jacques Hamel i juli 2016. Og i Nice bærer man stadig arrene efter de 86 dræbte på strandpromenaden på Bastilledagen samme år, også begået af en tunesisk terrorist.
”Folk er vrede. Vi har allerede haft ét attentat i Nice – og nu dette. Folk er dødtrætte af det og udtrykker det meget voldsomt. De vil have, at det stopper nu,” siger Céline Fava, indehaver af en bagerforretning få hundrede meter fra Notre Dame-basilikaen, til Kristeligt Dagblad.
Biskoppen i Nice, André Marceau, opfordrer i en video på bispesædets hjemmeside til at huske Kristi ord på korset: ”Tilgiv dem, thi de ved ikke, hvad de gør”.
Men stemmer i kirken har svært ved at holde sig til denne officielle linje.
”Det er svært ikke at give efter for vreden. Efter hvert attentat organiserer vi fredsdemonstrationer, vi lytter til taler med store ord. Men før eller siden må vi gribe til handling og give vores land midlerne til at beskytte sig,” siger sognepræst i Nice, Gil Florini, til dagbladet La Croix.
Den sædvanlige politiske enighed og opbakning bag regeringen slår også revner. Og selvom Frankrig siden 2015 og begyndelsen på terrorbølgen har indført en række antiterrorlove, lyder der i stigende grad krav om indgreb i det, som Eric Ciotti, valgt til parlamentet i Nice for partiet Republikanerne, torsdag kaldte ”vores pseudo-frihedsrettigheder”.
Borgmesteren i Nice, tidligere republikansk minister Christian Estrosi, sagde ligeledes torsdag, at ”det er på tide at opgive fredstidens lovgivning.” Og Frankrigs højrenationale leder, Marine Le Pen, har krævet indførelse af ”krigstidslovgivning”.
Andre advarer mod at lade sig splitte af en debat om retsstaten, mens terrortruslen er på sit højeste, og Frankrig forsøger at afværge at blive terrormål også i udlandet.
”Vi skal reagere beslutsomt og koldblodigt,” skriver tidligere præsident Nicolas Sarkozy på Twitter.
”Men vi skal ikke gå i islamisternes fælde. Vi skal stå sammen bag vore politiske institutioner,” siger han .
Debat side 8 og 9