Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

Nekrolog

Jacques Chirac: Frankrigs sidste gaullist er væk

Den tidligere franske præsident Jacques Chirac døde i går morges omgivet af sin familie. Chirac var præsident fra 1995 til 2007. – Foto: Philippe Wojazer/Ritzau Scanpix

Den tidligere franske præsident Jacques Chirac er død, 86 år gammel. Han afviste at følge USA i Irak-krigen og ledede et Frankrig, som var mindre splittet end i dag. Chirac blev Frankrigs mest populære personlighed, da han efter 40 år forlod fransk politik i 2007

Jacques Chirac holdt af kvinder, politik og japansk kultur. Omtrent i den rækkefølge, hvis man skal tro biografierne over den tidligere franske præsident, som i går døde som 86-årig.

I 40 år var hans 1 meter og 92 centimeter høje skikkelse ikke til at komme uden om i fransk politik. Han overlevede fjendskaber og rivalisering på den franske højrefløj med en kombination af charme og brutalitet, politisk flair og et bramfrit sprog.

Jacques Chirac var premierminister under så forskellige præsidenter som den liberale Valéry Giscard d’Estaing og socialisten Francois Mitterrand, inden han selv indtog præsidentposten i 1995. Den beklædte han i 12 år og to valgperioder. Og han styrede Paris som borgmester i 18 år, mens han samtidig kontrollerede det store franske højrefløjsparti, RPR. Netop denne kombination skaffede ham i 2011 en dom for at sætte partifunktionærer på bystyrets lønningsliste.

Men han var også den sidste gaullistiske leder i et Frankrig, hvor arven efter generalen og politikeren Charles de Gaulle og visionen om et samlet folk er trængt i baggrunden af voksende spændinger og konflikter.

”Jeg bekæmpede ham indædt, men forstod han ikke at repræsentere alle franskmænd?”, lyder det således spørgende fra den tidligere socialistiske økonomiminister Arnaud Montebourg.

Det var Jacques Chirac, der gjorde op med Frankrigs sammensatte forhold til Anden Verdenskrig og gjorde det, som alle præsidenter før ham havde afvist: På nationens vegne at undskylde over for de franske jøder, som blev forfulgt af Vichy-regimet og i særdeleshed de 13.000 mænd, kvinder og børn som i 1942 blev anholdt af franske politifolk, samlet på stadionet Vel d’Hiv og sendt til dødslejrene i Tyskland.

”Denne dag begik Frankrig det utilgivelige,” sagde Jacques Chirac i en historisk tale i 1995.

Det var også med Jacques Chirac som vært, at Gerhard Schröder som den første tyske kansler i 2004 deltog i mindehøjtidelighederne for D-dagen ved 60-året for de allieredes landgang.

Forbundskansler Angela Merkel hyldede i går ”en formidabel partner og ven”, og den russiske præsident, Vladimir Putin, har sendt en mindehilsen til ”en vis og visionær leder”.

Internationalt blev Jacques Chirac især kendt for sit nej til at følge USA i krigen mod Saddam Hussein i Irak i 2003, som udløste et årelangt iskoldt forhold til USA. Og hans beslutning om at genoptage atomprøvesprængningerne på stillehavsøen Muroroa rejste en storm af vrede i hele verden.

Jacques Chirac fulgte også i de Gaulles fodspor med sin stramme kurs mod det yderste højre. Han fulgte en klar strategi om at inddæmme Jean-Marie Le Pen og hans parti, Front National, og holde partiet uden for indflydelse. Og han slog Le Pen med 82,21 procent af stemmerne ved valget i 2002, da Le Pen gik videre til anden runde i præsidentvalget.

Chiracs kritikere vil pege på hans magre indenrigspolitiske resultater. Men han blev efter sin tid som præsident en af Frankrigs mest populære personer, hvis modulerede, melodiske stemme illustre-rede et forsvundet Frankrig.

Siden han meddelte, at han ikke stillede op til præsidentvalget i 2007, har Jacques Chirac ført en tilbagetrukket tilværelse og især i de senere år været stærkt svækket af demens og talebesvær. Han efterlader hustruen, Bernadette, datteren Claude og adoptivdatteren Anh Dao Traxel. Familien mistede i 2016 den ældste datter, Laurence.

Præsident Emmanuel Macron afbrød i går sit program for at hylde Jacques Chirac i en tv-tale.8