Fransk forsker efter valget: Alle ingredienser til masseprotester er samlet

De franske vælgere har især udtrykt deres mistillid til det politiske system under præsidentvalget. Det kan udløse en social eksplosion, mener politologen Yves Sintomer

Næppe var Emmanuel Macron blevet udråbt som vinder af det franske præsidentvalg søndag aften, før det kom til voldelige protester i en række byer som her i Lyon.
Næppe var Emmanuel Macron blevet udråbt som vinder af det franske præsidentvalg søndag aften, før det kom til voldelige protester i en række byer som her i Lyon. . Foto: Stephane Mahe/Reuters/Ritzau Scanpix.

Yves Sintomer forsker i demokrati og folkelige bevægelser ved Paris Universitetet 8 og er desuden tilknyttet afdelingen for politisk forskning ved Oxford Universitet. Selvom franskmændene genvalgte præsident Emmanuel Macron, vil hans politiske legitimitet være begrænset, og det skaber en eksplosiv situation, advarer han.

Hvad viser søndagens præsidentvalg om det franske demokrati?

Valgets to runder har bekræftet vælgernes mistillid til det franske demokrati. Vreden og utilfredsheden er kommet til udtryk over hele landet. Det er tilfældet i Udkantsfrankrig og i periferien, som har givet Marine Le Pen og det yderste højre en betydelig stemmefremgang. Og det samme er tilfældet i de store byer, hvor proteststemmerne i første valgrunde gik til Jean-Luc Mélenchon på den yderste venstrefløj. Anden valgrunde havde en rekordlav valgdeltagelse med 72 procent og altså 28 procent, der enten stemte blankt eller slet ikke stemte.

Emmanuel Macrons politiske legitimitet som følge af valget er meget lille, siger politologen Yves Sintomer.
Emmanuel Macrons politiske legitimitet som følge af valget er meget lille, siger politologen Yves Sintomer. Foto: Privatfoto.

Det betyder, at Emmanuel Macrons politiske legitimitet som følge af valget er meget lille. Hvis man tager valgdeltagelsen og de 8,6 procent ugyldige stemmer i betragtning, har han kun fået 35,5 procent af stemmerne, og heraf stemte en betydelig del kun på ham for at forhindre end sejr til Le Pen. Samlet set betyder det, at afstanden mellem landets politikere og befolkningens forventninger er blevet endnu større.

Der var allerede demonstrationer imod Macron søndag aften. Kan man forvente voksende social uro i Frankrig?

Alle ingredienser er samlet til massive sociale protester. Valget har vist, at inflationen og købekraften udgør en reel bekymring for rigtig mange franskmænd, som har svært ved at få pengene til at slå til. Franskmændene nærer en dybfølt frygt for at ryge ned ad den sociale rangstige, en frygt, der gælder dem selv individuelt, men også Frankrigs status i Europa og i verden. Kombineret med mistilliden til politikerne og det demokratiske system er det en frugtbar jord for protestbevægelser. Da de gule vestes protester var på det højeste, demonstrerede flere hundrede tusinder almindelige mennesker over hele landet. Om det vil ske igen, er naturligvis ikke til at sige. Men potentialet er der.

Præsident Macron sagde søndag aften, at valget har pålagt ham et ansvar for at svare på vreden og mistilliden. Hvad kan han gøre for at styrke det franske demokrati?

Han har selv nævnt en ændring af det franske valgsystem, så det får en dosis forholdstalsvalg som for eksempel i Skandinavien eller Tyskland. Det er ikke holdbart, at partier med stor vælgeropbakning som Jean-Luc Mélenchons Rebelparti og Marine Le Pens National Samling kun har henholdsvis 17 og 32 mandater ud af 577 i parlamentet. Det er en anomali i Europa, og det franske parlament spiller derfor en marginal rolle som demokratisk modvægt. En ændring vil være et vigtigt skridt, men det er ikke en mirakellløsning, og det vil ikke ske inden parlamentsvalget i juni.

Både Jean-Luc Mélenchon og Marine Le Pen vil mobilisere deres vælgere til at give oppositionen et flertal i parlamentet ved parlamentsvalget den 12. og 19. juni. Kan det gøre parlamentet til en demokratisk modvægt?

Det er usandsynligt, at oppositionen kan få et klart flertal. Højre- og venstrefløjen er uenige og danner ikke en samlet opposition. Hvis de hver især øger deres mandattal til 100 parlamentsmedlemmer, vil det være en historisk sejr. Men det giver stadig 377 mandater til et flertal omkring Emmanuel Macron, omend det kan blive et mere sammensat og uregerligt flertal. Derfor vil vreden og utilfredsheden med systemet ikke umiddelbart blive mindre.