Prøv avisen

Uhørt fransk-italiensk krise udstiller frontlinjerne op til EU-valget

Flere måneders spændinger mellem Frankrig og Italien er blevet til en åben diplomatisk krise, der viser, hvor hård konfrontationen mellem de såkaldt progressive og nationalistiske kræfter er op til forårets EU-parlamentsvalg

Efter flere måneders voksende spændinger med sin italienske nabo har den franske præsident, Emmanuel Macron, taget det tunge skyts i brug. At kalde sin ambassadør hjem til konsultationer betyder i diplomatiets sprog, at man taler med endog meget store bogstaver, og det er et skridt, som intet EU-land har taget mod et andet medlemsland før.

Frankrig tog dette skridt i går ”på grund af en række ubegrundede angreb, der er uden fortilfælde”, som en talsmand for det franske udenrigsministerium sagde.

”Det er i princippet sidste skridt, inden man afbryder de diplomatiske forbindelser. Så vidt kommer det næppe, men det er en meget alvorlig beslutning,” siger Philippe Moreau Defarges, specialist i international politik ved det franske institut for internationale relationer, Ifri.

I onsdags kaldte en fransk regeringstalsmand det ”en provokation”, at den italienske økonomi- og beskæftigelsesminister, Luigi Di Maio, havde organiseret et møde i Paris med repræsentanter for de gule veste. Og for to uger siden opfordrede Italiens indenrigsminister, Matteo Salvini, de gule veste til at ”holde ud og skille sig af med deres meget dårlige præsident”.

Den diplomatiske krise er kulminationen på flere måneders voksende spændinger mellem Macron og den italienske regeringskoalition med den venstrepopulistiske Femstjernebevægelse og den højrenationale Lega, der gik sammen efter det mudrede valg i marts sidste år.

Lige siden er bølgerne gået højt mellem især Matteo Salvini og Emmanuel Macron, som selv blev valgt efter en duel med den højrenationale Marine Le Pen – en duel, som både han og den italienske indenrigsminister håber at gentage ved valget til Europa-Parlamentet i maj.

Allerede under den ungarske regeringsleder Viktor Orbáns besøg i Rom i august sidste år udpegede Salvini den franske præsident som sin hovedmodstander i det store opgør mellem ”to lejre i Europa: de, der vil begrænse indvandringen,og de, der vil øge den”.

Og Macron tog handsken op i det, han definerede som en kamp mellem modernister og nationalister.

”Hvis de ser mig som deres vigtigste modstander, er det fint med mig,” sagde den franske præsident, der også har kritiseret ”den populistiske spedalskhed i Europa”.

Konflikten har især udspillet sig omkring modtagelsen af migranter, efter at Salvini lukkede de italienske havne for redningsskibene med migranter fra Middelhavet – en beslutning, den franske præsident kaldte kynisk og umenneskelig. Men samtidig nægtede han redningsskibet ”Aquarius” at lægge til i Marseille, hvilket fik Salvini til at kalde Macron for hyklerisk Hidtil har Emmanuel Macron og hans europaminister Nathalie Loiseau forsøgt at holde konflikten på lavt blus.

”Nogle udtalelser er så overdrevne, at de er betydningsløse,” sagde ministeren for nylig.

Men efter Di Maios møde med repræsentanter for de gule veste i Paris ledsaget af en invitation til at komme til Rom og et løfte om støtte i kampen mod Macron er den franske tålmodighed slut.

”Denne indblanding er utilstedelig. EU-valgkampe berettiger ikke til denne mangel på respekt for andre landes demokrati,” sagde en talskvinde for udenrigsministeriet i Paris i går.

Ved at hjemkalde sin ambassadør har Macron ikke blot skærpet den diplomatiske krise med Italien, men også kridtet banen op til en EU-valgkamp, der for alvor gør dysten mellem ”nationalister og modernister” til en sprængfarlig konfrontation.

”Formentlig vil de to lande besinde sig, og en hjemkaldelse af en ambassadør er ikke permanent. Men krisen viser, hvor eksplosiv denne kamp er,” siger Philippe Moreau Defarges fra Ifri i Paris.