For den brede offentlighed i Frankrig var Frédérique Vidal et ret ukendt ansigt, indtil hun i sidste uge placerede sig på den værdipolitiske frontlinje med sine udtalelser om, at de franske universiteter er gennemsyret af forskning, der legitimerer islamismen.
Henover weekenden har ministeren for de videregående uddannelser fastholdt, at hun vil iværksætte en undersøgelse af, om såkaldt venstre-islamisme truer forsknings- og undervisningsfriheden på universiteterne. Ministeren hører ellers ikke til de medievante medlemmer af Emmanuel Macrons regering.
”Hendes stil er at føre politik under radaren,” siger en af hendes rådgivere til dagbladet Le Monde, og nyhedssitet Politico har i regeringens kroge hørt ironiske bemærkninger om, at ”Frédérique Vidal i det mindste har fået løst sit problem med manglende gennemslagskraft i medierne”.
Hidtil har kritikken gået på, at hun nærmest var usynlig, mens pressen vrimlede med historier om universitetsstuderende, der lider under at være henvist til forelæsninger på internettet. Bedre blev det ikke, da hun forsvarede coronanedluk-ningerne af universiteterne med, at smitten især spredes, fordi de studerende ikke kan finde ud af at holde afstand i cafeteriet eller lade være med ”at spise et bolsje, der ligger på bordet”. Frédérique Vidal er med andre ord ikke en dreven politiker, der vejer sine ord på en guldvægt.
Men når den 56-årige tidligere rektor for Sophia Antipolis-universitetet i Nice har sat sig noget for, er hun ”en damptromle, om end en klog og velinformeret damptromle”, som professor i fysik ved samme universitet Fabrice Mortessagne siger til radiostationen RTL.
Uddannelsesministeren, som nu er på kollisionskurs med samfundsvidenskaberne, tilhører selv den naturvidenskabelige verden. Forskeren i molekylær genetik var i 1995 med til at identificere det gen, der udløser en meget sjælden uhelbredelig hudsygdom.
Det var beundringen for legendariske Louis Pasteur, der fik hotelforpagternes datter fra middelhavskysten til at interessere sig for mikrobiologi.
”Jeg syntes, det var storslået og meget modigt, at Pasteur havde intuition og beslutsomhedhed til at gå imod alle andre og udvikle sin vaccine (mod hundegalskab, red.). Jeg blev selv lidenskabeligt forelsket i mikrobiologien, der kombinerer kemiens lovmæssighed med selve livets bugnende muligheder,” har hun sagt i et interview med magasinet Madame Figaro.
Som rektor i Nice blev hun kendt for med hård hånd at rette op på universitetet, der sejlede både økonomisk og akademisk. Blandt andet indførte hun undervisningsgebyrer på op til 30.000 kroner på nogle studieretninger.
Det var denne liberale tilgang, som fik Emmanuel Macron til at tilbyde hende en ministerpost i 2017. Hun blev vækket midt om natten af en opringning fra den nyvalgte præsident under en rejse i USA.
Siden har Frédérique Vidal stået flere storme igennem med en forskningsreform, der bragte forskerne i harnisk, og en ny digital optagelsesplatform til de videregående uddannelser, som fik de studerende på gaden. Hver gang stod hun fast. Solidt, men uden de store ideologiske armbevægelser.
Og hvis uddannelsesministeren er blevet udset til at styrke den fløj i Macrons regering, der skal forsøge at sætte en stopper for den højrenationale Marine Le Pens fremgang i meningsmålingerne, er hun måske et sikkert valg. Som Mathias Bernard, rektor ved universitetet i Clermont-Ferrand, siger til Le Monde:
”Hendes fejl er også hendes styrke: Hun er energisk, beslutsom og klør på med krum hals. Det, hun er villig til at diskutere, er ret marginalt.”