Prøv avisen
Interview

Fransk psykolog hjælper flygtningene fra Mosul: De bærer på ulidelige rædsler

Internt fordrevne irakere, der er flygtet fra kampene i Mosul, prøver i Al-Hadbaa-distriktet at nå frem til sikre zoner med deres ejendele. Det er især børnenes oplevelser, der gør indtryk på psykologer som Tiphaine Crutel, som ofte kun ser sine patienter ganske få gange, men som alligevel håber at kunne give dem nogle redskaber til at bearbejde traumerne med. – Foto: Yunus Keles/Anadolu Agency/Polfoto

Behovet for traumebehandling er massivt blandt de flygtninge, der kommer ud af Mosul i Irak efter at have levet to et halvt år under Islamisk Stats terrorregime, siger psykologen Tiphaine Crutel fra Læger uden Grænser. Især børnenes historier gør indtryk på hende

Depression, posttraumatisk stress og psykoser. Sådan lyder nogle af de mest udbredte psykiske lidelser, som irakiske flygtninge fra storbyen Mosul bærer med sig efter at have boet to et halvt år under Islamisk Stats brutale styre.

”Vi ser ikke bare mange, men også virkeligt alvorlige tilfælde af mentale traumer hos dem, der er flygtet fra Mosul,” siger den 30-årige franske psykolog Tiphaine Crutel, der er udstationeret i Nordirak for organisationen Læger uden Grænser.

Hun forklarer, at det i Mellemøsten ofte er forbundet med et stort tabu at modtage terapi for psykiske lidelser. Men blandt flygtningene fra Mosul er problemerne så alvorlige, at de uden tøven selv henvender sig til lægeorganisationen for at få hjælp i en grad, så der nu er ventelister.

Det er nu tre måneder siden, at den irakiske hær indledte kampene for at genindtage Mosul, efter at IS satte sig på magten i byen i sommeren 2014 og gjorde den til en af hovedbaserne i sit selverklærede kalifat på tværs af Syrien og Irak. Men selvom det islamistiske terrorregimes dage snart kan være talte i Mosul, fortsætter rædslerne for mange af byens indbyggere. For de seneste års brutale oplevelser lever videre i hovedet på mange som dybe traumer, forklarer Tiphaine Crutel:

”Selv når det er lykkedes dem at flygte, og de ankommer til flygtningelejrene, fortsætter deres komplicerede situation. De hører hele tiden nyheder inde fra Mosul om venner eller familiemedlemmer, der bliver dræbt, eller om deres huse, som bliver ødelagt. Det er med til at gøre deres traumer ret komplekse.”

Tiphaine Crutel kom selv til Irak i begyndelsen af november sidste år for at være en del af Læger uden Grænsers hold, der hjælper med traumebehandling blandt flygtningene fra Mosul. Og behovet er massivt, understreger hun. Ifølge de seneste tal fra FN’s flygtningeorganisation UNHCR er 162.000 personer flygtet fra Mosul og omegn de seneste tre måneder, mens de hårde kampe har stået på. De kommer oven i de tre millioner mennesker, der i forvejen skønnes at være internt fordrevet i landet.

For Tiphaine Crutel er det især børnenes historier om den vold og brutalitet, de har oplevet i Mosul, der gør indtryk:

”De bærer på ulidelige rædsler efter at have været vidne til den mest ekstreme form for vold. Flere af børnene fortæller, at IS plejede at samle dem på offentlige pladser, for at de skulle se henrettelser. Børnene så døde mennesker, de så deres hjem blive smadret, og nogle så også deres forældre blive dræbt.”

Tiphaine Crutel er en del af et team af både psykologer og psykiatere hos Læger uden Grænser, der som nogle af de eneste arbejder med svære mentale traumer blandt flygtningene fra Mosul. I flygtningelejrene uden for byen tilbyder de forskellige former for terapi eller medicinering, men arbejdet er præget af store udfordringer, forklarer hun.

”Livet i lejrene har en høj grad af omskiftelighed, hvor nye hele tiden kommer til og andre flytter væk, for eksempel hvis deres hjemby er blevet befriet. Det betyder, at vi aldrig ved, hvor lang tid vi har en patient hos os. Udfordringen er, at vi skal være utroligt effektive i vores terapi på meget kort tid. Formentlig når vi kun at se patienten tre til fire gange,” siger hun.

Derfor består en vigtig del af hendes arbejde i at råd-give familier og oplære dem i teknikker til, hvordan de selv kan arbejde videre med behandlingen af traumer, når de ikke længere er i lejren. Men uanset hvor vellykket en behandling de kommer i, vil årene under Islamisk Stat komme til at forfølge mange af dem resten af livet.

”Når man har været udsat for noget så traumatiserende, kommer man ikke bare til at lægge det bag sig. Men med de rigtige værktøjer vil mange være i stand til at lære at håndtere de følelser og reaktioner, der opstår i en selv lang tid efter,” siger hun og tilføjer, at hun og hendes kolleger trods de alvorlige tilfælde og vanskelige arbejdsvilkår også oplever, at deres patienter gør så store fremskridt, at de kan afslutte behandlinger.

Selvom Tiphaine Crutel dagligt lægger øre til timevis af tragiske fortællinger fra Mosul, har hun også bemærket, at der midt i al elendigheden er en snert af håb at spore blandt irakerne:

”Folk er i en desperat situation og kender ikke deres fremtid. Men man fornemmer på dem, at de tror på, at det onde er ved at ende.”