Prøv avisen

Ny fransk særlov kan genopbygge Notre Dame med syvmileskridt

Branden i Notre Dame i Paris den 15. april var knap slukket før teknikere og bygningsarbejdere gik i gang med at forberede restaureringen af katedralen. Her ses nogle af dem i en lift ved facaden af bygningen. Den franske regering fremsætter i dag en særlov, der skal gøre det muligt at haste renoveringen igennem uden opsættende søgsmål. – Foto: Kenzo Tribouillard/AFP/Ritzau Scanpix

Den særlov, der skal gøre det muligt at restaurere Notre Dame i ekspresfart, vækker bekymring for, at staten sætter sig ud over miljø- og restaureringsregler for at kunne gøre byggeriet færdigt inden OL i 2024

Er Notre Dame så særegent et bygningsværk, at det kræver en særlov at genopbygge katedralen efter branden den 15. april?

Ja, mener den franske regering. Den fremsætter i dag et forslag, der skal gøre det muligt at sætte sig ud over en række miljøregler og regler for byfornyelse under den restaurering, som skal vare de næste fem år.

Præsident Emmanuel Macron lovede allerede på brandnatten, at ”vi vil genopbygge Notre Dame endnu smukkere, end den var”. Den restaurerede katedral skulle stå færdig uden de skæmmende brandsår i løbet af kun fem år, lovede han.

Derfor skal det være muligt, om nødvendigt, at sætte sig ud over regler, som unødigt kan forsinke byggeriet, lyder begrundelsen for at vedtage en særlov, som ikke i sig selv sætter specifikke krav ud af kraft. Men den giver regeringen carte blanche til på et senere tidspunkt at vedtage forordninger uden om parlamentet, hvis den skønner det nødvendigt.

”Det er et kæmpemæssigt arbejde, hvad angår antallet af håndværkere, mængden af byggematerialer og den plads, det vil optage omkring katedralen. Det kan blive nødvendigt at sætte sig ud over visse regler. Men hvad selve restaureringen angår, vil den blive lige efter bogen. Det er Notre Dame, vi taler om, så vi har ikke lov til at begå fejltagelser,” siger kulturministeriets chefarkitekt for historiske bygninger, Charlotte Hubert, til det franske politiske magasin Le Point.

Undtagelsesreglerne kan for eksempel tillade at pumpe vand fra Seinen til byggeriet eller at installere alle de nødvendige skurvogne, som kan komme i karambolage med den strikse urbaniseringslovgivning omkring katedralen. Forordningerne kan dermed forhindre eventuelle sagsanlæg, som er hyppige kilder til forsinkelser under byggerier.

”Genopbygningen kan nu gå i gang og blive gennemført med syvmileskridt takket være en klar kommandovej,” lyder det fra tidligere kulturminister Jack Lang i en række franske medier.

Men særlovgivningen føjer også et nyt lag til den polemik, som er opstået om, hvorvidt det gotiske mesterværk skal genopbygges, som det var, eller om restaureringen skal benyttes til at give katedralen et nyt spir.

Hvis kirken genopbygges, som den var, kræver det langt færre tilladelser end ved nyskabelser. Særloven kan dermed komme i anvendelse, hvis den internationale konkurrence om et nyt spir, som regeringen har udskrevet, ender med en beslutning om at ændre på Notre Dames udseende.

Og mens præsidentens løfte om at genopbygge katedralen så hurtigt som muligt var et svar på det apokalyptiske syn af katedralen i flammer, har en mere nøgtern tilgang nu fået overtaget. Tidsfristen på fem år passer godt med, at byggeriet så kan stå klar til OL i Paris i 2024. Alene den restaurering af spiret, som skulle til at gå i gang da branden brød ud, var sat til at vare 10 år.

”Der er alt for meget hastværk, og disse særlove bekymrer mig. Hastværk er lastværk,” siger regeringens egen kulturarvsrepræsentant, Stéphane Bern.

Kulturminister Franck Riester har over for parlamentets kulturudvalg forsikret, at en eventuel udmøntning af særloven i forordninger vil ske i fuld åbenhed og i overensstemmelse med alle bevaringsprincipper.

”Restaureringen af Notre Dame skal være eksemplarisk,” siger ministeren.