Prøv avisen
Dødshjælp

Fransk sag om passiv dødshjælp: Vincent Lambert er død

Så sent som onsdag aften gik en større gruppe franskmænd, heriblandt flere katolske præster, i forbøn for Vincent Lambert ved en demonstration foran Saint Sulpice-kirken i Paris, hvor de bar skilte med patientens billede og ord som harme og bøn. – Foto: Charles Platiau/Reuters/Ritzau Scanpix

Behandlingen af den 42-årige franskmand, som var totalt lammet og befandt sig i en vegetativ tilstand efter en bilulykke i 2008, blev indstillet for ni dage siden i overensstemmelse med den franske lov om passiv dødshjælp

Vincent Lambert døde torsdag morgen klokken 8.24 på universitetshospitalet i Reims nordøst for Paris, ni dage efter at den behandling, som har holdt ham i live i knap 11 år, blev indstillet. Det meddelte hans nevø, François Lambert, torsdag formiddag.

”Vi er lettede efter så mange års lidelse for os alle. Vi var forberedte på at lade ham gå bort. Vincent Lambert befandt sig i en vegetativ tilstand. Han ønskede ikke selv at blive holdt i live i den tilstand. Hans krop led til det sidste. Om han var bevidst om det, får vi aldrig at vide, men af respekt for hans eget valg skulle vi lade ham gå bort,” sagde François Lambert.

”Han led til det sidste. Hans forældre så ham klynke, lide, glide bort. Loven om passiv dødshjælp passer ikke til personer som Vincent, der ikke var døende, men stærkt handicappet,” lød det til gengæld fra forældrenes advokat, Claire Le Bret-Désaché, over for tv-stationen C-News efter meddelelsen om hans død.

Politiet mødte torsdag formiddag op på Universitetshospitalet efter meddelelsen om Vincent Lamberts død. Forældrene anmeldte tidligere på ugen den ansvarlige læge, Vincent Sanchez, for mordforsøg, og den offentlige anklager har krævet en obduktion for at fastslå, om hospitalet har givet Vincent Lambert en dødbringende injektion, hvilket er i strid med loven, i modsætning til dyb, smertelindrende bedøvelse.

Vincent Lambert var blevet symbolet på den franske kamp for og imod passiv dødshjælp. Han var lammet efter en bilulykke i 2008 og har siden befundet sig i en såkaldt vegetativ, minimalbevidst tilstand. Den 2. juli blev han lagt i dyb bedøvelse, og de sonder, der holdt ham live med næring og hydrering, blev fjernet. Det skete i overensstemmelse med den franske lov om passiv dødshjælp.

Dermed slutter kampen om, hvorvidt den 42-årige franskmand skulle vedblive med at leve, eller om behandlingen i form af sondemadning og hydrering skulle indstilles, med døden til følge.

I dagene op til hans død samledes katolikker og andre modstandere af dødshjæp i tavs protest foran hospitalet i Reims og onsdag aften også foran Saint Sulpice-kirken i Paris, hvor omkring 300 mennesker var samlet for at bede for Frankrigs mest berømte og omstridte patient.

Hans forældre, Viviane og Pierre Lambert, havde tidligere meddelt, at de indstillede deres videre forsøg på at få domstolene til at standse den såkaldte ”protokol om afslutning af livet”, som lægerne i Reims havde indledt i overensstemmelse med afgørelser ved de franske domstole.

I de seneste seks år har de ført en kamp ved samtlige franske retsinstanser samt Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol for at forhindre den passive dødshjælp, som hans hustru, Rachel Lambert, og seks ud af otte søskende samt nevøen François Lambert støttede. Hustruen kunne bevidne, at hendes mand før ulykken havde givet udtryk for, at han ikke ønskede at leve, hvis han blev lænket til en sygeseng.

Forældrene mente omvendt, at afbrydelsen af behandlingen var et overlagt mord. Det er også ud fra denne overbevisning, at de nu har anmeldt lægen for at have udført den passive dødshjælp.

Hans familie er blevet dybt og varigt splittet af denne kamp, som også har haft flere toppolitikeres bevågenhed gennem årene.

”Dette er en skamplet på Frankrig, et statsligt barbari,” udtaler lederen af Frankrigs Kristendemokratiske Parti, Christine Boutin.

Fransk lovgivning forbyder aktiv dødshjælp og assisteret selvmod, men tillader at indstille livsforlængende behandling af døende patienter, hvis de selv ønsker det, og hvis denne behandling betragtes som udsigtssløs og urimelig. Hvis patienterne ikke selv kan udtrykke sig og ikke har efterladt et livstestamente, kan de påførerende i givet fald bevidne, om personen har givet mundtlige instrukser.

Vincent Lambert efterlader sig sin hustru, Rachel, og en datter på 10 år, som kun var en baby, da hendes far ni dage efter sin 32-årsfødselsdag med sin bil kørte ind et træ på vej til arbejde på den psykiatriske afdeling på hospitalet i Châlons-en-Champagne.