Fransk tørklædeforbud skaber nye problemer

Over hele Europa diskuteres forbud mod burkaer og andre former for religiøst begrundet tildækning. Men en aktuel fransk sag om muslimske elever, der udfordrer loven ved at gå i lange nederdele, illustrerer vanskelighederne ved et forbud, mener eksperter

Det er ikke tilladt at bære religiøse symboler som for eksempel islamisk hovedtørklæde i de franske skoler. De franske skoleelever er dog kreative og finder andre måder at udtrykke deres religiøse tilhørsforhold på. Arkivfoto.
Det er ikke tilladt at bære religiøse symboler som for eksempel islamisk hovedtørklæde i de franske skoler. De franske skoleelever er dog kreative og finder andre måder at udtrykke deres religiøse tilhørsforhold på. Arkivfoto. Foto: Bertrand Guay / AFP.

Islams synlighed i Europa, blandt andet i form af muslimsk beklædning og tildækning, giver i stigende grad anledning til spændinger og konflikt. Forslag om forbud har været på dagsordenen i flere lande, deriblandt Danmark. Men Frankrig, som er gået længst med forbud mod brugen af muslimsk beklædning i skolerne, oplever nu bagsiden af disse tiltag.

Senest er det bortvisningen af en 15-årig skoleelev med den begrundelse, at hendes nederdel er for lang, der har rejst spørgsmålet om, hvorvidt det er muligt at lovgive sig ud af spørgsmålet om islams synlighed i det offentlige rum.

Sarah, som går i skole i Charleville-Mézire i Nordfrankrig, er muslim og bærer uden for skolen det traditionelle muslimske tørklæde, hijab. Hun tager det af, inden hun træder ind i skolegården, sådan som loven om forbud mod brugen af religiøse symboler i skolerne kræver. Selv siger Sarah, at hun har købt sin nederdel i en kendt butikskæde, hvor alle andre også køber tøj.

Men for skolens inspektør er den lange sorte nederdel også et religiøst symbol, der signalerer over for klassekammeraterne, at Sarah er muslim. I et brev til forældrene skriver skoleleder Maryse Dubois, at Sarah skal ændre sin påklædning, fordi ”nederdelens religiøse karakter er åbenlys.”

Muslimske organisationer har identificeret 130 andre tilfælde, hvor lange nederdele har været genstand for konflikt i franske skoler. I enkelte tilfælde er det rullekravesweatere, der er blevet betragtet som et brud på verdslighedskravet i skolerne.

”Det er omgivelserne, der tillægger tøjet en religiøs karakter og tillægger pigerne en bestemt hensigt. Loven er klar, men vi står over for en ideologisk holdning i visse kredse,” siger Elsa May, talsperson for organisationen mod islamofobi i Frankrig, CCIF.

I nogle tilfælde er der imidlertid tale om piger, der respekterer forbuddet mod hijab, men i øvrigt klæder sig i jilbab, en muslimsk dragt, der dækker hele kroppen, men stadig lader ansigtet være synligt. Andre bærer handsker under påskud af at fryse. Og franske politiorganisationer har kritiseret, at loven om forbud mod niqab og anden fuld ansigtsdækning i det offentlige rum i stigende grad bliver omgået ved at bære en kirurgmaske.

Undervisningsminister Najat Vallaud-Belkacem har derfor støttet skoleledelsen.

”Skolen har ikke taget stilling til nederdelen, men til elevens holdning og skønnet, at hun agiterede for sin tro,” har ministeren udtalt på radiostationen RTL.

Skolen henviser til, at Sarah og andre piger er begyndt at bære lang nederdel efter at have haft en konflikt med skolen om brugen af hijab. Det er denne provokation, ikke nederdelen i sig selv, som har begrundet kravet om at ændre påklædning, lyder det fra det lokale rektorat.

Flere eksperter mener ikke desto mindre, at den konkrete sag illustrerer vanskelighederne ved at indføre og administrere et forbud mod religiøse symboler og beklædning.

”Hele denne sag viser, at forbud er et problematisk redskab mod synligheden af islam,” siger Valentine Zuber, seniorforsker ved Afdeling for Samfund, Religion og Verdslighed ved forskningsinstitutionen CNRS.

”Det er muligt, at der er tale om provokationer, men de virker jo kun, fordi samfundet lader sig provokere. Hvis man fortsætter ud af denne glidebane, er der ingen grænser for, hvor langt man kan gå i kontrollen af længden af nederdele, farven på neglelak eller alt muligt andet,” mener Valentine Zuber.

Ekspert i verdslighed i skolen, Franois Dubet, advarer også om en glidning.

”Hvis man begynder at forbyde lange nederdele, hvad så med de plisserede blå nederdele, som typisk forbindes med katolske familier? Og i gymnasiet er der drenge, der bærer skæg, hvoraf nogle gør det af religiøse grunde. Eftersom loven ikke siger noget om for eksempel kjolelængder, vil vi få den ene sag efter den anden, med risiko for, at det hele løber løbsk,” siger Franois Dubet.