Prøv avisen

Franske biskopper raser: Økonomien åbner, men ikke kirkerne

De franske katolikker havde håbet på, at de kunne fejre pinsen med de første gudstjenester siden nedlukningen. Men religiøse handlinger er endnu ikke omfattet af den gradvise genåbning af det franske samfund. Her ses Notre dame des Anges-kirken i den sydfranske by Collioure. – Foto: Martin Johansen/Ritzau Scanpix.

Franske katolikker må vente til efter pinse med at gå til gudstjeneste, mens store dele af det øvrige samfund åbner den 11. maj. Et udslag af antiklerikalisme, siger biskopper

Luften er blevet iskold mellem regeringen og de franske biskopper, efter at premierminister Édouard Philippe har udelukket religiøse handlinger fra genåbningen af det franske samfund den 11. maj.

”Det er uacceptabelt og en mangel på respekt for både religionsfriheden og for de troende. En form for antiklerikalisme og måske endog antikatolicisme har fået overtaget hos præsidenten og premierministeren,” tordner biskoppen i Nanterre i Paris, Matthieu Rougé, i et interview med magasinet l’Obs.

Efter at have givet afkald på påskegudstjenesterne havde de franske katolikker håbet at kunne fejre pinsen, som i år falder den 31. maj, med de første gudstjenester siden nedlukningen af Frankrig den 17. marts. Men religiøse handlinger er ikke omfattet af den gradvise genåbning af det franske samfund.

”Jeg ved, at trossamfundene er utålmodige, men det er legitimt at bede dem om ikke at organisere religiøse ceremonier før den 2. juni,” sagde premierminister Édouard Philippe, da han offentliggjorde regeringens plan for genåbningen.

At forbuddet mod at holde gudstjeneste ikke blot opretholdes i to uger, men hæves til tirsdagen efter pinse, opfattes som et slag i ansiget.

”Med mindre epidemien tager til igen, burde pinsen markere afslutningen på den strenge nedlukning af det kirkelige liv,” siger den franske bispekonference i en pressemeddelelse.

Den katolske kirke havde udarbejdet en plan for social distancering med færre kirkegængere inde i kirken samt regulering ved ind- og udgang, som var blevet sendt til indenrigsministeriet. Og en række biskopper og lokale sognepræster er synligt utilfredse med beslutningen.

”Det er svært at se, hvorfor en almindelig gudstjeneste skulle være mere smittespredende og vanskeliggøre opretholdelsen af social afstand mere end andre aktiviteter, der snart vil begynde igen. Religionsfrihed er en del af demokratiet. Og kirkegang er ikke underholdning,” siger ærkebiskop i Paris Michel Aupetit til Radio Notre-Dame.

Og Marc Aillet, biskop i Bayonne, siger på Twitter, at ”vi kan ikke kapitulere uden diskussion over for det, der fremstår som en alvorlig mangel på respekt for katolikkerne. Vi er lige så ansvarlige som handlende og museumsdirektører og i stand til at træffe de nødvendige sundhedsmæssige forstanstaltninger.”

For religionssociolog Alexis Artaud de La Ferrière fra universitetet i Portsmouth er det at gå for vidt at tale om en antikatolsk holdning i regeringen.

”Forbuddet gælder ikke kun katolikker, men alle trosretninger og altså også muslimer og jøder. Men at den katolske kirke ikke bliver hørt i dette spørgsmål, er tegn på et generelt tab af indflydelse,” siger han.

Et møde mellem den katolske kirke og indenrigsminister Christophe Castaner i torsdags førte ikke til en løsning, men bispekonferencens leder, Eric de Moulins-Beaufort, som har protesteret mod regeringens beslutning i en pressemeddelelse, håber stadig på, at gudstjenesterne kan genoptages til pinse. Og han frygter, at de bastante udtalelser vil skade mulighederne for et kompromis.

”I nogle udtalelser ser man en tendens til at fremstille det, som om vi udsættes for forfølgelse. Det er respektløst over for de mennesker, der er virkeligt forfulgte. Der er ingen fangelejre i Frankrig, og vi risikerer hverken fængsel eller tortur,” sagde Eric de Moulins-Beaufort ved et pressemøde i torsdags.