Over hele Frankrig samles ikke kun katolikkerne, men også mange andre af deres franske medborgere til mindehøjtideligheder for den katolske præst Jacques Hamel, som tirsdag formiddag blev dræbt af to islamistiske terrorister, mens han forrettede gudstjenesten i sin kirke i Saint-Etienne-du-Rouvray i Normandiet.
Allerede tirsdag aften var der mindegudstjeneste i en af byens kirker og i en række storbyer landet over, og i aftes var det Paris’ ærkebiskop, André Vingt-Trois, der stod i spidsen for en officiel, national mindehøjtidelighed i Notre Dame-katedralen i Paris.
André Vingt-Trois var tidligere på dagen til møde i Elysée-palæet hos præsident François Hollande sammen med repræsentanter fra de øvrige trossamfund, både kristne, muslimske og jødiske.
”Der er ingen særlig frygt blandt katolikkerne. Vores tro sætter os et mål om fred og kærlighed. Det kan nogle gange, som nu, kræve en særlig indsats at overvinde det had, der spontant opstår i vore hjerter. Vi skal ikke lade os indfange af Islamisk Stat, der vil spille vore trossamfund ud mod hinanden,” sagde André Vingt-Trois efter mødet med præsidenten, der havde hasteindkaldt den særlige komité for franske religiøse ledere, det officielle kontaktorgan mellem staten og trossamfundene.
Den muslimske leder Dalil Boubakeur fra Den Store Moské i Paris kaldte efter mødet angrebet for en ”blasfemisk helligbrøde” og udtrykte et dybtfølt ønske om mere sikkerhed.
Men hverken komitéen eller den franske bispekonference kræver øgede sikkerhedsforanstaltninger omkring de 45.000 franske kirker. 1227 kirker, der anses som særligt følsomme eller symbolske kirker såsom Notre Dame i Paris, har været genstand for øget politibeskyttelse siden det afværgede terrorforsøg mod en kirke i Villejuif nær Paris i april sidste år. Og siden har for eksempel jule- og påskegudstjenester fundet sted under særlig politibeskyttelse.
”Men vi ønsker absolut ingen forstærkede sikkerhedstiltag omkring kirkerne,” siger Vincent Neymon, talsmand for Den Franske Bispekonference.
”Vi har været i kontakt med myndighederne siden november sidste år, og de sikkerhedstiltag, som er nødvendige, er allerede blevet truffet. Intet skal overses, og vi ønsker at garantere kirkegængernes sikkerhed. Men vi mener også, at der ikke findes nogen 100 procents garanti imod attentater. Uanset hvilke forholdsregler vi tager, vil terroristerne altid være i stand til at udtænke nye, uforudsete måder at angribe på,” siger Vincent Neymon.
Samme udmelding kommer fra lederen af Den Franske Protestantiske Sammenslutning, François Clavairoly, som også deltog i gårsdagens møde med præsidenten.
”Det er fuldstændig urealistisk at forestille sig, at alle Frankrigs 45.000 kirker kan komme under konstant politibeskyttelse. Men det er ikke det samme som at give op på forhånd. Vi vil under alle omstændigheder udvise ekstra årvågenhed og selv være opmærksomme på eventuelle tegn på mistænkelig adfærd. Men ondskaben er noget, vi må lære at leve med,” siger François Clavairoly.
Den borgerlige opposition i Frankrig har derimod rettet fornyet kritik af regeringens antiterrortiltag, ikke mindst i lyset af, at gerningsmanden, den 19-årige Adel Kermiche, var blevet løsladt efter 10 måneders varetægtsfængsel for at have forsøgt at slutte sig til Islamisk Stat i Syrien. Han var i stedet i husarrest hos forældrene i Saint-Etienne-du-Rouvray og udstyret med en fodlænke med forbud mod at forlade hjemmet undtagen mellem klokken 8.30 og 12.30. Det var i dette tidsrum, han angreb og skar halsen over på præsten i den lokale kirke.
”Regeringen må svare på, hvordan det kan være muligt, at personer, som er identificeret af efterretningsvæsenet for at have forsøgt at føre jihad i Syrien, er blevet løsladt, så de kunne begå et attentat,” lyder det fra tidligere præsident og formand for Det Republikanske Parti, Nicolas Sarkozy.
Terrorangrebet på kirken får oppositionen til at optrappe kravene om en yderligere stramning af terrorlovgivningen, som blev fremsat efter Nice-angrebet den 14. juli. Det er især partifæller til Sarkozy, der har krævet markante stramninger, også selvom de skulle være i strid med forfatningen og slå skår i retsstaten.
”Regeringen må handle og ikke skjule sig bag juridiske spidsfindigheder,” mener Nicolas Sarkozy, mens Marion Maréchal-Le Pen, medlem af det franske parlament for Front National, har kaldt det seneste attentat for et resultat af ”retsvæsenets sædvanlige blødsødenhed.”
Sikkerhedseksperter er imidlertid langtfra overbeviste om, at for eksempel kravet om konsekvent fængsling eller husarrest til personer, som er i efterretningsvæsenets søgelys for terror, vil være effektivt.
”Det er ikke den slags tiltag, efterretningsvæsenet selv efterspørger,” siger Pierre Berthelet, ekspert i sikkerhed og efterretning ved Lilles Institut for Statskundskab.
”En konsekvent indespærring af de, der er i efterretningsvæsenets søgelys, er uhensigtsmæssig, fordi meningen netop er at identificere deres eventuelle kontakter til bredere netværk og eventuelle terrorplaner. Derimod mangler der mandskab i efterretningsvæsenet. Men den slags tiltag er ikke politisk synlige og salgbare,” siger Pierre Berthelet.
