Franske krybbespil truet efter terror

Efter attentaterne i Paris opfordres franske kommuner til at styrke verdslighedsprincippet. Det skal ske ved at fjerne krybbespil og alternativer til svinekød i offentlige institutioner

Et par passerer et krybbespil i byen Luceram, der ligger i den sydøstlige del af Frankrig. Billedet er fra 2014, og denne jul kan gadebilledet i de franske byer måske komme til at se anderledes ud som konsekvens af terrorangrebene den 13. november.
Et par passerer et krybbespil i byen Luceram, der ligger i den sydøstlige del af Frankrig. Billedet er fra 2014, og denne jul kan gadebilledet i de franske byer måske komme til at se anderledes ud som konsekvens af terrorangrebene den 13. november. . Foto: Sebastien Nogier/EPA.

Det er et udtryk for lettere civil ulydighed, når indbyggerne i den sydfranske by Nice i år atter kan nyde det årlige krybbespil i amtsgården for Alpes Maritimes-departementet. Amtsborgmesteren har nemlig valgt at overhøre en anbefaling om ikke at stille de traditionelle katolske juletableauer med Jomfru Maria og Jesusbarnet op i offentlige bygninger.

”Man bekæmper ikke islamismen ved at forbyde julekrybber. Tværtimod,” sagde amtsborgmester Eric Ciotti ved indvielsen.

Anbefalingen om ikke at stille krybbespil op i rådhuse og andre offentlige bygninger kommer fra Sammenslutningen af Franske Borgmestre i en rapport udsendt efter terrorangrebet i Paris den 13. november. Borgmestrene ønsker en mere stram fortolkning af den franske lov fra 1905 om adskillelse af religion og politik, blandt andet ved at skærpe holdningen til religiøse symboler og hensyn i offentlige institutioner.

”En streng overholdelse af verdslighedsprincippet er den eneste garanti for fredelig sameksistens i et pluralistisk samfund,” konkluderer rapporten.

Organisationen anbefaler derfor både at afskaffe alternative menuer i skolernes kantiner de dage, hvor der er svinekød på tallerkenerne, og at undlade at stille julekrybber op i rådhuse og andre offentlige bygninger.

Dette sidste forslag har udløst en proteststorm blandt de borgmestre, der ønsker at bevare krybbespillene som et udtryk for Frankrigs historiske rødder.

”Vi tilslutter os verdslighedsprincippet, men ikke i denne anti-religiøse form. Det er ikke det rette tidspunkt at fornægte vore rødder,” siger Hervé Mariton, en af initiativtagerne til en underskriftindsamling mod anbefalingerne.

Valentine Zuber, seniorforsker ved afdelingen for samfund, religion og verdslighed ved den offentlige forskningsinstitution CNRS, ser organisationens udspil som et udtryk for, at ”en ideologisk og anti-klerikal version af det franske verdslighedsprincip vinder frem.”

”Spørgsmålet om religionernes synlighed er igen og igen genstand for polemik ude i kommunerne, og sammenslutningen af borgmestre forsøger derfor at levere enkle svar på komplekse spørgsmål. Vi oplever en glidebane, hvor verdslighedsprincippet ikke kun udlægges som et krav om, at offentlige myndigheder skal være religiøst neutrale, men om at forvise alle religiøse symboler fra det offentlige rum,” siger Valentine Zuber.

De franske domstoles retspraksis på området er uklar, og sidste år fik en offentlig myndighed i byen Nantes i Bretagne besked på at fjerne sit krybbespil, mens Béziers i Sydfrankrig fik lov at beholde sit.

Allerede efter attentaterne mod Charlie Hebdo i januar ønskede regeringen at styrke verdslighedsprincippet som et svar på radikaliseringen. Siden har Frankrig oplevet en skærpet holdning til for eksempel skoleelever, der bærer lange nederdele i skolen, angiveligt som en form for islamisk klædedragt.

”For at undgå at blive beskyldt for islamofobi på grund af forbud rettet mod islam, anbefaler man også at fjerne katolske symboler. Det vækker modstand både blandt de, der ønsker en såkaldt 'åben verdslighed' med plads til religion i det offentlige rum, og de, der ønsker indgreb mod islam, men ikke mod katolicismen. I praksis har en sådan skærpelse af verdslighedsprincippet næppe nogen effekt på radikalisering,” mener Valentine Zuber.