Prøv avisen

Franske kvinder gør MeToo-kampagnen til en værdikamp om den virile mand

Filmstjernen Catherine Deneuve er den mest kendte af underskriverne, men over 100 franske kvinder har lagt navn til det provokerende åbne brev. Foto: Gregor Fischer/Ritzau Scanpix

Den virile forfører er nu sat i frontlinjen i den franske værdikamp, efter at filmstjernen Catherine Deneuve sammen med over 100 kvindelige forfattere, kunstnere og akademikere har advaret mod en nypuritansk heksejagt og forsvaret mændenes ret til at genere kvinder i det erotiske spils navn

Det har ulmet under overfladen, lige siden overgrebsskandalen om den amerikanske filmproducent Harvey Weinstein og MeToo-kampagnen fik aflæggere i resten af verden, og i Frankrig svulmede op under det mere radikale krigsråb #angiv svinet (balance ton porc). Kritiske røster har protesteret mod opfordringen til offentligt og med navns nævnelse at stille mænd for medie- og folkedomstolen for adfærd, som måske og måske ikke falder under lovens ord om seksuelle overgreb eller sexchikane. Men bedst som debatten var ved at tone ud, blandt andet efter ligestillingsminister Marlène Schiappas løfte om at skærpe loven mod sexchikane på gaden, er polemikken blusset op en i åben krig.

”Vi støtter friheden til at genere kvinder som en nødvendig forudsætning for seksuel frihed,” skriver således en række kendte kvinder i et indlæg i dagbladet Le Monde, der i går ramte den franske kønsdebat som et lynnedslag.

Filmstjernen Catherine Deneuve er den mest kendte af underskriverne, men over 100 franske kvinder har lagt navn til det provokerende åbne brev.

”Det febrile ønske om at sende ’svinene’ til slagtebænken tjener den seksuelle friheds fjender, de religiøse ekstremister og de dybt reaktionære tilhængere afen viktoriansk moral,” mener forfatterne, der frygter, at den seksuelle frihed vil blive sat skakmat af puritanske krav om sædelig opførsel.

De mener, at hele Weinstein-debatten ikke blot har sat fokus på seksuelle overgreb, men startet en puritansk lavine.

”Snart får vi en telefon-app, hvor både mænd og kvinder på forhånd skal krydse af, hvilke seksuelle handlinger de begge er indforstået med. Kvinder, der bliver raget på i metroen, kan også se det som et udtryk for seksuel afmagt,” mener skribenterne, der hører til både på højre- og venstrefløjen.

Mens kritikken af den offentlige gabestok længe har været fremme, går forfatterne et langt og overraskende skridt videre ved at forsvare mændenes ret til at genere kvinder i det erotiske spils navn.

”Ligesom man har ret til at såre og chokere i ytringsfrihedens navn, mener vi, at man også har ret til at genere. Kvinder har ret til at sige nej til mænds seksuelle tilbud, men det forudsætter, at mænd frit kan komme med dette tilbud. Voldtægt er en forbrydelse, og afsløringen af Weinstein var positiv og har hjulpet andre kvinder med at sige fra. Men vi mener ikke, at der går en lige linje fra at flirte insisterende og lægge voldsomt an på kvinder og så til voldtægt,” forklarer Sarah Chiche, psykolog, skribent og en af forfatterne til teksten.

Det er ikke første gang, at seksualmoral og den seksuelle friheds grænser sætter de franske sind i kog. En lignende debat udspillede sig i 2011, da den daværende leder af Den Internationale Valutafond, Dominique Strauss-Kahn, kaldet DSK, blev sigtet for at have voldtaget stuepigen Nafissatou Diallo på Sofitel-hotellet i New York. Han blev taget i forsvar af blandt andre filosoffen Bernard-Henri Levy, der mente, at ”DSK er nok en libertiner og en skørtejæger, men næppe en voldtægtsforbryder”.

Ligesom venstrefløjskommentatoren Jean-François Kahn ikke kunne se noget forkert i, at DSK var kendt for at være ”dameglad og anmassende, når han flirter”.

Og det er ikke kun 68’er-generationens forkæmpere for seksuel frihed, der taler libertinernes sag. Under MeToo-debatten skrev en af landets førende konservative polemikere, Eric Zemmour, i dagbladet Le Figaro, at ”den utrolige tsunami ’Angiv svinet’ varsler en tid med en nypuritansk feminisme, der følger efter den seksuelle frigørelse i 1970’erne”.

Selv Christine Boutin, tidligere minister og en af lederne i Frankrigs kristeligtdemokratiske parti, forsvarede mænds frække, grovkornede bemærkninger som en del af den franske kultur.

Frankrigs konservative højrefløj synes dermed at forsvare den seksuelle frigørelse fra 68’er-oprøret mod venstrefløjens puritanske angreb. Men det er ikke højre- og venstrefløjen, der strides, understreger filosof og kvindehistoriker Geneviève Fraisse.

”Der er en modvilje i Frankrig mod at sætte spørgsmålstegn ved en typisk maskulin virilitet, der blandt andet illustreres af skørtejægeren. Det er hele forholdet til kønsligestilling, der skinner igennem her, og lige siden den franske revolution er det synspunkt blevet udtrykt, at ligestilling – hvis den går for vidt – vil føre til, at kønsforskellene udviskes, hvilket for eksempel vil komme til udtryk ved, at flirt og erotisk spil forsvinder,” siger Geneviève Fraisse.

Denne frygt italesættes også som et modsætningsforhold mellem den amerikanske puritanisme og det franske frisind, symboliseret i sagen mod Dominique Strauss-Kahn i New York. Sigtelsen blev frafaldet, da han indgik et forlig med Nafissatou Diallo om et ikke offentliggjort beløb.

”DSK-sagen var et vendepunkt. Det var første gang, vi i Frankrig begyndte at se sammenhængen mellem økonomisk og politisk magt på den ene side og seksuel magt på den anden, og nu ser vi igen denne kamp mellem to syn på forholdet mellem mænd og kvinder ” siger Geneviève Fraisse.