Samtidig med at de amerikanske byer i tirsdags genlød af de fortsatte protester over George Floyds død under en politimands knæ i Minnea-polis, demonstrerede 20.000 mennesker i Paris med kravet om ”retfærdighed for Adama Traoré”.
Den 24-årige mand døde i politiets varetægt i 2016, ifølge familiens advokater som følge af iltmangel. Politiet er blevet frikendt, men Adama Traoré er blevet symbolet på beskyldningerne om politivold mod etniske minoriteter i Frankrig.
”George Floyds død illustrerer min lillebrors død,” sagde hans søster, Assa Traoré, til tv-stationen LCI under demonstrationen, som var forbudt af politiet på grund af risikoen for coronasmitte, og som endte i sammenstød, da politiet forsøgte at sprede demonstranterne.
Sammenstødene i Paris var milevidt fra de voldsscener, som udspiller sig i de amerikanske storbyer. Men den cocktail af ulighed, diskrimination og politivold, som i USA blev antændt af George Floyds død, er lige så spræng-farlig i visse europæiske byer.
Det var to unge teenageres død i en transformatorstation under en flugt fra politiet, der udløste tre ugers voldsomme optøjer i de franske indvandrerforstæder i 2005. Og også i Storbritannien er det flere gange kommet til uroligheder efter dødsfald blandt etniske minoriteter under politiaktioner.
Senest i 2011, hvor sammenstød i det multietniske kvarter Tottenham i London bredte sig til en række andre byer. 20 år tidligere resulterede protester mod politiets håndtering af et racistisk mord på en sort teenager, Stephen Lawrence, i den såkaldte Macpherson-rapport, der konkluderede, at britisk politik var præget af institutionaliseret racisme.
Sébastien Roché er en af Frankrigs og Europas førende eksperter i forholdet mellem politi og borgere, og det mønster, som udspiller sig i USA, er ikke væsensforskelligt fra det, der med jævne mellemrum fylder avisernes forsider i især Frankrig og Storbritannien.
”Det kommer sjældent til så voldsomme ødelæggelser, som vi har set i USA. Men hver gang er det kombinationen af social marginalisering og en voldsanvendelse fra politiets side, der opfattes som umoralsk og uretfærdig,” siger Sébastien Roché, der er seniorforsker ved forskningsinstitutionen CNRS i Grenoble.
Men selvom et lignende mønster begynder at vise sig i visse nordiske lande, hører dette sprængfarlige modsætningsforhold mellem politi og etniske minoriteter til undtagelserne i Europa, forklarer han.
”Tyskland har for eksempel ikke oplevet den slags voldsomme sammenstød, og det skyldes først og fremmest, at de individuelle frihedsrettigheder nyder langt større beskyttelse for eksempel gennem forfatningsdomstolen i Karlsruhe. Men vi konstaterer også, at tysk politi i modsætning til deres franske kolleger uddannes i at få anspændte situationer til at falde til ro, og de er langt mindre præget af negative stereotyper i forhold til minoriteter,” siger Sébastien Roché.
Etniske minoriteter er overrepræsenterede i kriminalitetsstatistikkerne i alle tre lande. I Storbritannien førte Macpherson-rapporten til en styrkelse af klagemulighederne i tilfælde af diskrimination eller vold begået af politiet. I Frankrig blev politiet ramt af en ny skandale i 2017, da en ung mand under en anholdelse blev påført læsioner i anus, angiveligt forårsaget af en politistav, og ved et uheld ifølge politiet.