Prøv avisen

Franskmændene er ikke længere Charlie

Ofrene for terrorangrebene i Paris sidste år – først med satiremagasinet Charlie Hebdo og et jødisk supermarked som mål i januar og siden drabene på café- og koncertgæster i november – mindes fortsat på Place de la Republique, hvor der på søndag vil blive holdt en stor offentlig ceremoni for at markere et-årsdagen for Hebdo-angrebet. Foto: Charles Platiau/EPA

Verdsligheden og ikke ytringsfriheden er franskmændenes centrale værdi efter attentaterne i 2015. Men fjendtligheden mod islam er blevet større blandt dem, som i forvejen var islamkritiske

Et år efter attentaterne mod Charlie Hebdo den 7. januar sidste år er ytringsfriheden ikke længere på dagsordenen. Derimod er religionens og især islams synlighed i det offentlige rum blevet et voksende stridsemne.

Og selvom fjendtligheden mod islam ikke er vokset, er det et ændret og dybt rystet Frankrig, som i disse dage markerer årsdagen for den første af de to attentatbølger i 2015.

”Der er intet tilbage af det, der blev kaldt Charlie-ånden efter massedemonstrationerne den 11. januar for et år siden, hvor et tilsyneladende forenet Frankrig demonstrerede for ytringsfriheden og erklærede, at ”Vi er ikke bange”. Novemberattentaterne har øget frygten,” konstaterer sociologen Alain Mergier fra tænketanken Fondation Jean Jaures.

Mens franskmændene i januar 2015 demonstrerede for frihedsrettighederne, først og fremmest ytringsfriheden, støtter et overvældende flertal i januar 2016 regeringens forslag om at begrænse visse rettigheder.

Det gælder især en planlagt forfatningsændring, der vil skrive dele af den igangværende undtagelsestilstand ind i forfatningen. Herefter vil det være tilladt at tage statsborgerskabet fra personer med dobbelt pas, selv om de er født franske.

Og flere og flere krav om at begrænse religionernes og især islams synlighed i det offentlige rum vidner om, at islam i stigende grad giver anledning til splittelse i det franske samfund.

”Det er verdsligheden og ikke ytringsfriheden, som er blevet ført frem som den centrale franske værdi og identitetsmarkør, der samtidig skal beskytte den nationale identitet,” siger Valentine Zuber, seniorforsker ved Afdeling for Samfund, Religion og Verdslighed ved forskningsinstitutionen CNRS.

”Det har især givet sig udslag i et verdslighedssyn, der kræver flere og flere indgreb mod religionernes synlighed, og risikoen er, at det fører til indgreb i religionsfriheden, hvor udgangspunktet efter attentaterne var et forsvar for frihedsrettighederne,” siger Valentine Zuber.

På overfladen viser meningsmålingerne imidlertid ikke en voksende fjendtlighed mod islam. To ud af tre franskmænd mener, at flertallet af de franske muslimer lever fredeligt i landet, og at kun radikale islamister udgør en trussel, og denne andel har ikke rykket sig i det seneste år, viser meningsmålinger foretaget af analyseinstituttet Ifop i løbet af 2015 og senest efter attentaterne i november.

”Men den tredjedel, som i forvejen var fjendtligt stemt mod islam, er blevet mere radikal i sin fjendtlighed, selv om vi har undgået indvandrerfjendske demonstrationer og sammenstød mellem befolkningsgrupperne,” påpeger Ifops direktør, Jérme Fourquet.

Det var også i vid udstrækning denne tredjedel af den franske befolkning, som ikke kunne genkende sig selv i ”Jeg er Charlie”-slagordet og den nationale massedemonstration, som netop skulle illustrere det demokratiske Frankrigs sammenhold mod fanatismen - på tværs af religiøs tro, vurderer sociologen Alain Mergier:

”Dette Frankrig ser ikke ytringsfriheden som sin kamp, og en del franskmænd brød sig ikke om Charlie Hebdos humor, som mest værdsættes af intellektuelle i byerne. De, der ikke følte sig som Charlie, er franskmænd, der føler sig truet af kriminalitet i de vanskelige forstæder, men også kulturelt og økonomisk truet af indvandring og globalisering. Denne gruppe er mindre overbevist om, at terrortruslen kan adskilles fra islam, og frygter en islamisering, som også er et resultat af, at islam er langt mere synlig i det offentlige rum.”

Charlie-demonstrationen udkrystalliserede disse to fløje i Frankrig, som også afspejles i det forgange års valgresultater og opbakningen til Front National. Men samtidig har Frankrigs muslimer taget klart afstand fra attentaterne, især efter angrebene i november. Attentaterne har ifølge Alain Mergier også givet franske muslimer lejlighed til at stå frem som franskmænd.

Netop opbakningen omkring ”franskheden” og brugen af patriotiske symboler er vokset meget bredt i befolkningen, konstaterer sociologen.

”For 10 år siden blev det opfattet som latterligt og snævert nationalistisk at synge marseillaisen for eksempel i skolerne eller at benytte det franske flag som folkeligt symbol. Det har ændret sig markant. Men risikoen er stadig, at Frankrig knækker midt over mellem globalister og patrioter,” siger Alain Mergier.

For et år siden, da det første terrorangreb ramte i Paris, demonstrerede franskmændene for frihedsrettighederne, først og fremmest ytringsfriheden. I dag støtter et overvældende flertal regeringens forslag om at begrænse visse rettigheder. Foto: LOIC VENANCE/AFP