Det var en meget selvbevidst ung kvinde, der opsøgte den franske tronfølger Karl på slottet i byen Chinon den 3. marts 1429, og hendes budskab var kort og klart: Hun havde af Gud fået til opgave at uddrive englænderne af Frankrig og sikre Karls kroning til konge i byen Reims.
Jeanne d’Arc manglede enhver form for uddannelse og var også analfabet, men alligevel lykkedes det den 17-årige bondepige ikke alene at overbevise Karl om sin mission, men også i løbet af kort tid at samle en hær omkring sig og vinde opbakning til sin kamp i brede dele af befolkningen. Hvad der derefter fulgte er bekendt: Englænderne led et afgørende nederlag ved byen Orleans, og prinsen blev kun fire måneder efter sit første møde med Jeanne d’Arc salvet og kronet til kong Karl VII i Reims.
”Jeanne d’Arc dukkede op netop på et tidspunkt, hvor kongeriget Frankrigs eksistens stod på spil. I befolkningen havde der allerede længe verseret legender om, at en jomfru skulle komme og redde landet, og Jeanne betragtede sig selv som opfyldelsen af denne profeti. Netop på grund af rigets katastrofale situation er det da også meget forståeligt, at hverken kongen eller folket ønskede at give afkald på muligheden for, at hun måske havde ret,” siger den tyske historiker Gerd Krumeich.
Den pensionerede professor har udgivet bogen ”Jeanne d’Arc”, der er blevet rost meget i medierne i det tysksprogede område af Europa. I bogen skildres Jeanne d’Arc som en kvinde, der var overbevist om, at hun førte hellig krig mod englænderne, og at Gud var på hendes side.
Gerd Krumeich, i dag ville man sandsynligvis kalde Jeanne d’Arc for en religiøs fanatiker, men du mener, at hun passede helt naturligt ind i den verden, hun levede i. Hvad var det for en verden?
”Det var en verden, der var fuld af tro på undere, og hvor man mente, at alt kunne ske, fordi enten Gud eller Djævelen ønskede det. Dengang blev helvede af alle betragtet som en del af virkeligheden, og man opfattede Satan som en reel trussel. Synske kvinder hørte med til Jeanne d’Arcs verden, og det var en selvfølge, at folk kunne få guddommelige visioner. Derfor ville folk ikke udelukke, at Jeanne d’Arc var sendt af Gud for at redde Frankrig, og man havde heller ingen problemer med, at hun hørte stemmer. Det afgørende var blot, om stemmerne kom fra Gud eller Satan. Dette spørgsmål var så vigtigt, at det i sidste ende var grunden til, at Jeanne d’Arc blev offer for inkvisitionen og mistede livet.”
Jeanne d’Arc påstod, at hun fik sine visioner fra ærkeenglen Michael og de to helgener Katarina og Margareta. Hvordan skal vi i dag forholde os til de stemmer, hun hørte?
”Det vigtigste er, at vi afholder os fra at stille diagnoser på 600 års afstand. Hun havde en så stor tro og entusiasme, at hun enten fik et syn eller i hvert fald bildte sig ind, at hun fik et syn, og ingen kan i dag vide, hvad der dengang virkelig skete. Så længe videnskaben ikke kan bevise, om Gud eksisterer eller ej, er vi tvunget til at acceptere, at der er ting, man ikke kan forklare.”
I din bog gør du op med en række påstande om Jeanne d’Arc, som igennem århundrederne nærmest har fået status som sandheder. For eksempel er det ofte blevet påstået, at kong Karl VII forrådte hende, da han forhandlede med Bourgognes hertug i stedet for at fortsætte krigen. Du mener, at man simplificerer de historiske forhold, hvis man retter denne beskyldning mod kongen. Hvorfor?
”Krigen blev dengang ført af tre parter: kongeriget Frankrig på den ene side og på den anden side England og Bourgogne, der havde indgået en alliance med hinanden. Karl VII var realpolitiker, og hvis han skulle gøre sig håb om en varig fred, var det nødvendigt for ham at drive en kile ind mellem England og Bourgogne. Takket være Jeanne d’Arcs sejre blev han og hans rådgivere overbeviste om, at man kunne få en god aftale i stand med bourgognerne og på den måde isolere England, og derfor ville han hellere forhandle end videreføre krigen. For mig at se har det intet med forræderi at gøre.”
Jeanne d’Arc led sit første nederlag ved Paris. Ofte er det i historiebøger og film blevet fremstillet, som om Jeanne d’Arc her kæmpede imod englænderne, men i virkeligheden var det pariserne, der forsvarede deres by imod hendes tropper. Hvorfor ville pariserne ikke tilslutte sig Jeanne d’Arcs kamp mod englænderne?
”Pariserne betragtede Jeanne d’Arc som en person, der var sendt af Djævelen med det formål at hjælpe den forhadte Karl og hans tilhængere, de såkaldte armagnaccer, til magten. Byen havde allerede tidligere lidt meget under netop disse armagnaccer, og borgerne ville derfor hellere leve i fred med englænderne end føre krig sammen med Jeanne d’Arc og franskmændene.”
Efter din mening forenkler man også de historiske kendsgerninger, hvis man påstår, at alene englænderne stod bag Jeanne d’Arcs dødsdom. Blandt dommerne i inkvisitionsprocessen befandt sig nemlig mange repræsentanter for universitetet i Paris. Hvorfor var universitetet så fjendtligt stemt imod hende?
”For universitetets teologer var det en uudholdelig situation, at en bondepige kunne kommunikere direkte med Gud og dermed ignorere kirkens autoritet. Kirken ønskede at være den eneste legitime formidler mellem Gud og de troende. Teologerne var dybt foruroligede over Jeanne d’Arcs form for ’jeg-religiøsitet’, hvilket med sikkerhed også var hovedårsagen til, at hun blev anklaget for kætteri.”
”På den anden side ønskede englænderne naturligvis også at se hende død. De var dybt rystede over hendes sejre og følte sig latterliggjort, og det var vigtigt for dem at bevise, at hun var i pagt med Djævelen og ikke med Gud. Hun blev dømt af en kirkedomstol, som næsten udelukkende bestod af franskmænd, hvorefter hun blev udleveret til ’den verdslige arm’, som bestod af englænderne og deres franske medhjælpere, og hun blev henrettet af en fransk bøddel under engelske soldaters opsyn. Derfor kan man ikke sige, at udelukkende englændere – og ingen franskmænd – sendte hende på bålet.”
Hvorfor er det vigtigt, at vi i dag ved besked om Jeanne d’Arc?
”Fordi mirakler og alt, hvad der er uforklarligt, ikke må forsvinde ud af vores historie. Hun er så spændende, netop fordi hendes historie har noget med det overmenneskelige at gøre. Det er vigtigt, at man bevarer respekten for hellighed og alt, hvad der ikke kan reduceres til det rent rationelle, og her kan Jeanne d’Arcs historie bidrage til, at vi udviser mere ydmyghed over for fænomener, vi ikke forstår.”
Gerd Krumeich: Jeanne d’Arc. Seherin. Kriegerin. Heilige. (Jeanne D’Arc. Seerske. Kriger. Helgen. 399 sider. Forlag: C.H. Beck. Ikke udkommet på dansk. 28 euro (cirka 208 kroner).