I Frankrig skal det være slut med medarbejdere, der står til rådighed online for deres arbejdsgiver døgnet rundt. I stedet skal virksomhederne udvikle klare e-mail-politikker for deres ansatte. Det er en af konsekvenserne af et større sæt af arbejdsmarkedsreformer, som præsident François Hollandes socialistiske regering vedtog sidste år, og som trådte i kraft den 1. januar. ”Déconnexion” er loven blevet døbt, og den skal, ganske bogstaveligt, give ansatte mulighed for at trække stikket, når de går hjem fra arbejde.
Loven har fået en blandet modtagelse af franskmændene. Det skyldes ifølge lektor i fransk ved Institut for Engelsk, Germansk og Romansk på Københavns Universitet, Henrik Prebensen, at den ses som en del af et større sæt af reformer, der har til formål at liberalisere det franske arbejdsmarked.
”Loven forpligter virksomheder til at nå til enighed med deres ansatte om regler for e-mails. Formår de ikke det, risikerer virksomheden at blive trukket i retten og blive dømt til betaling for overtid eller skadeserstatning for at stresse de ansatte. Reglen opfattes isoleret set som et positivt tiltag til beskyttelse af de ansattes ret til fritid. Alligevel har mange aktioneret mod loven, fordi den er en del af et samlet lovkompleks af arbejdsmarkedsreformer, som netop har til formål at indføre lokale forhandlinger mellem arbejdsgivere og de ansattes tillidsrepræsentanter og ad den vej gøre arbejdsmarkedet mere fleksibelt,” siger Henrik Prebensen og uddyber:
”Det har for eksempel ført til store protester, at reformerne gør det muligt at forhandle andre arbejdstidsregler end den gældende norm om en arbejdsuge med et lovfæstet, generelt loft på 35 timer. Det skal fremover kunne forhandles mellem de ansatte og virksomheden, forhandlinger hvor fagforeningerne frygter, at de ansatte vil stå svagere.”
Reformerne blev vedtaget i foråret sidste år og har været stærkt kritiseret af de franske fagforeninger, der i løbet af året fik mobiliseret adskillige store demonstrationer og arbejdsnedlæggelser i protest.
Ifølge Henning Jørgensen , professor ved Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet, er Déconnexion kommet under beskydning for at have karakter af symbolpolitik – et ubetydeligt plaster på såret i en reformpakke, hvis hovedformål er at forringe arbejdsvilkårene. Det er nemlig langt fra alle virksomheder, der er omfattet af de nye regler.
”Reglerne gælder kun for virksomheder med flere end 50 medarbejdere, og dermed er rigtig mange virksomheder ikke omfattet af reglerne,” siger Henning Jørgensen og bakkes op af Henrik Prebensen.
”I Frankrig hersker der en anden teknologisk kultur, end vi eksempelvis er vant til herhjemme. I mange mindre virksomheder benytter man sig ikke af e-mails til at kontakte sine ansatte, så i mange tilfælde vil det ikke have nogen betydning.”
Alligevel mener Henning Jørgensen fra Center for Arbejdsmarkedsforskning, at Déconnexion på længere sigt kan spille en rolle i bekæmpelsen af stress.
”Loven har bestemt et symbolpolitisk præg, og på kort sigt vil den næppe gøre den store forskel. På længere sigt tror jeg, loven kan være med til at ændre normerne hos både arbejdsgivere og lønmodtagere. Men det kræver, at virksomhederne får formuleret klare personalepolitikker, som også overholdes i praksis.”
Det samme giver Nanna Eller, overlæge og ekspert i stress ved Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital, udtryk for.
”Det grænseløse arbejde, hvor man aldrig rigtig føler, det er legitimt at holde fri, er uden tvivl en kilde til stress for mange på dagens arbejdsmarked. Derfor lyder en e-mail-politik som et godt redskab. Det er nødvendigt med klare aftaler, og det kan være svært ikke at svare med det samme, særligt hvis det er ens chef, der står som afsender. I al almindelighed er der intet galt med at arbejde over i ny og næ, men bliver det til en vane, så er der en risiko for, at det udvikler sig til stress,” siger hun.