Prøv avisen
Nyhedsanalyse

Franskmændenes vrede slutter ikke med valget

Op mod 18 millioner mennesker tror på Marine Le Pens vision om ”et Frankrig i fred med sig selv”, som hendes valgslogan oprindeligt lød. Et Frankrig fra 1950’erne og 1960’erne, fra ”dengang man kunne sige sit arbejde op om fredagen og få et nyt om mandagen”, som en vælger sagde forleden. Et Frankrig, der ikke er af lave. Foto: Bob Edme/AP/Ritzau Foto

Valgkampen op til søndagens præsidentvalg har afsløret dybden af den vrede, der knurrer i det franske folkedyb blandt de 4 ud af 10 vælgere, der ventes at stemme på Marine Le Pen. Den største opgave for Frankrigs næste præsident bliver at gøre noget ved denne vrede

Terningerne er kastet. Eller som franskmændene selv siger: Når vinen er skænket, må man drikke ud. Underforstået, uanset om det er en grand cru eller en landvin.

I morgen tømmer franskmændene bægeret. Og kommentatorerne er enige om, at det er vredens druer, der venter ikke blot vælgerne, men også den præsident, der skal styre Frankrig i de næste fem år. De seneste ugers valgkamp har synliggjort og skærpet den vrede, der har ulmet blandt franske borgere i de seneste måneder og år og især blandt de 7,3 millioner vælgere, som for to uger siden gav deres stemme til Marine Le Pen.

Det er er netop denne vrede, Front Nationals kandidat har forsøgt at mobilisere i en valgkamp, der går over i historien som den mest voldsomme og uforsonlige nogensinde, og som kulminerede med et hundeslagsmål for åben skærm ved tv-debatten mellem Marine Le Pen og Emmanuel Macron onsdag aften.

”I denne debat var jeg folkets stemme, jeg udtrykte det tavse flertals vrede over at være overladt til sig selv. Det, som systemet ikke vil høre, er, at mine ord intet andet var end et ekko af den sociale vold, som vil eksplodere i dette land,” sagde Marine Le Pen ved sit sidste valgmødei torsdags.

Det franske samfund er ganske rigtigt hårdt prøvet af en cocktail af islamistisk terror, ledighed og social udstødelse. Landet har oplevet seks terrorangreb på mindre end halvandet år, heraf det sidste på Champs Elysées få dage før præsidentvalgets første runde.

Frankrig har den femtehøjeste ungdomsarbejdsløshed i Europa efter Grækenland, Spanien, Italien og Portugal. Og en del af befolkningen, med eller uden indvandrerbaggrund, er trængt ud til defavoriserede forstæder, ofte uden uddannelse, eller bor i perifere landområder med ”lægelige ørkener”, hvor praktiserende læger er en mangelvare.

Det er en udbredt opfattelse, ikke mindst i middelklassen, at ”vores børn vil leve dårligere, end vi selv gjorde”. 83 procent af franskmændene frygter, at deres børn skal ende i fattigdom, og lidt flere end hver anden, at det skal overgå dem selv. 53 procent af den franske befolkning ser pessimistisk på fremtiden ifølge en meningsmåling fra analyse- instituttet Ifop.

I december 2015, umiddelbart efter terrorangrebet mod spillestedet Bataclan i Paris, følte 37 procent i befolkningen, at landet var i krig. Efter angrebet i Nice den 14. juli sidste år var det hver anden franskmand. Kombineret med mistilliden til politikerne er dette kernen i den vrede, som rumler i den franske befolkning. Marine Le Pen har forstået at tale til denne del af befolkningen, ligesom Donald Trump sidste år talte til en vred amerikansk befolkning med en blanding af protektionisme og nationalisme.

Op mod 18 millioner mennesker tror på Marine Le Pens vision om ”et Frankrig i fred med sig selv”, som hendes valgslogan oprindeligt lød. Et Frankrig fra 1950’erne og 1960’erne, fra ”dengang man kunne sige sit arbejde op om fredagen og få et nyt om mandagen”, som en vælger sagde forleden. Et Frankrig, der ikke er af lave.

Men i disse to sidste uger inden søndagens valg har Marine Le Pen lagt den beroligende profil på hylden i forsøget på at indhente sin modstander. For 6 ud af 10 franskmænd stoler mere på Emmanuel Macrons løfter om at reformere Frankrig til øget vækst og mere beskæftigelse.

”Marine Le Pen manipulerer franskmændenes vrede,” sagde Emmanuel Macron i et tv-interview forleden.

Men uanset hvem der vinder morgendagens valg, vil Frankrigs nye præsident stå ansigt til ansigt med denne vrede.

Ivan Rioufol, lederskribent ved dagbladet Le Figaro, er selv en af dem, der har diagnosticeret Frankrig som værende på randen af en opstand.

”Hvordan kan man svare på denne vold?”, spørger han efter onsdagens gadedrengedebat mellem de to kandidater og konkluderer:

”Vinderen af præsidentvalget vil stå over for et ualmindeligt rasende og dybt splittet Frankrig.”

Med sin optræden i debatten signalerede Marine Le Pen allerede nu, at hun, hvis hun ikke vinder valget, vil fortsætte med at mobilisere denne vrede mod Frankrigs næste præsident.