Stor ulighed gør, at demonstrationerne i Colombia kommer til at fortsætte

Freden i Colombia har lange udsigter, for protester har strukturelle årsager, forklarer Mogens Pedersen, Danmarks tidligere ambassadør i landet

I den colombianske by Cali meldtes der i weekenden om 14 dræbte og mange sårede. De voldelige sammenstød vil næppe stoppe foreløbig – tværtimod, siger tidligere ambassadør.
I den colombianske by Cali meldtes der i weekenden om 14 dræbte og mange sårede. De voldelige sammenstød vil næppe stoppe foreløbig – tværtimod, siger tidligere ambassadør. Foto: Sergio Perez/Reuters/Ritzau Scanpix

Hvorfor demonstrerer de i Colombia?

Det, der udløste demonstrationerne, var regeringens forslag om en skattereform, som ville lægge moms på flere almindelige forbrugsgoder og forhøje skatter på mellem- og lavere indkomster. Folk var meget utilfredse med reformens sociale slagside, men der er også mange andre ting på dagsordenen såsom krav om en reform af politiet og sundhedssystemet. Bag det hele ligger ønsket om en ændring af nogle mere strukturelle institutionelle forhold. Blandt andet krav om at hovedelementerne i fredsaftalen, som regeringen og guerillabevægelsen Farc indgik, efter at borgerkrigen sluttede i 2016, faktisk bliver gennemført.

Det er især en jordreform, der ønskes, da landet har en ekstrem ulige jordfordeling, som især går ud over det oprindelige folk. Det er kun én procent af jordejerne, som ejer mere end 80 procent af jorden. Men den nuværende regering med præsident Iván Duque har modarbejdet fredsaftalen. Demonstranterne forlanger ligeledes, at de mange mord, begået på sociale ledere siden fredsaftalens indgåelse, bliver stoppet.

Demonstrationerne skal forstås på den baggrund, at Colombia er et meget ulige samfund og har den mest ulige indkomstfordeling og jordfordeling i Latinamerika. Desuden spiller corona en væsentlig rolle, da pandemien har ført til voksende arbejdsløshed og dermed forværret ulighederne i hele Latinamerika.

Hvorfor bliver der slået så hårdt ned på demonstrationerne?

Politiet hører under forsvarsministeriet og blev grundlagt under borgerkrigen for 15-20 år siden. Det blev dannet som uropoliti, og derfor opfører betjentene sig, som om de stadig er i krig. Der er ikke blevet lavet nogen reform, siden fredsaftalen blev indgået, heller ikke for militæret, som er meget stort. Derfor forlanger demonstranterne også, at politiet reformeres, således at de respekterer, at folk demonstrerer. Den meget voldsomme opførsel skal altså forstås på baggrund af hele den historiske udvikling i landet. Forsvarsministeren har også et par gange antydet, at demonstrationerne nok støttes af de guerillagrupper, der stadig opererer i Colombia. Det er meget problematisk at sige, for så delegitimerer han demonstrationerne, og det har også været baggrunden for, at forsvarsministeren og regeringen har sat militæret ind i nogle byer i Colombia.

Internationalt har det skabt stor opmærksomhed, og FN’s højkommissariat for menneskerettigheder har kritiseret regeringen og sagt, at den er forpligtet til at sikre, at forsamlingsretten overholdes, og at fredelig protest respekteres. FN’s menneskerettighedskommissær har nu foreslået, at regeringen nedsætter en uafhængig kommission til at undersøge de voldelige begivenheder i Cali i fredags og stille de skyldige for retten.

Præsident Duque har efter fredagens blodsudgydelser sendt militæret til Cali og indført natligt udgangsforbud og undtagelsestilstand. Hvad kommer det til at betyde?

Det vil næppe stoppe de voldelige sammenstød – tværtimod. Der meldes om 14 dræbte og mange sårede i Cali i løbet af weekenden. Præsidenten har sagt nej til nedlæggelse af uropolitiet, et af de demonstrerendes hovedkrav, fordi de står bag meget af volden. Så det vil skærpe konflikten.

Hvad er udsigterne til fred?

Det bliver vanskeligt at finde en løsning på denne problematik. Der er valg i maj næste år, hvor en ny præsident vil træde til, når Duques embedsperiode slutter. Og selvom det måske ikke vil forblive så intenst som i øjeblikket, er det meget sandsynligt, at urolighederne vil fortsætte indtil valget, da de grundlæggende årsager til konflikten ikke vil blive løst af den nuværende regering, som er imod fredsaftalen. Den vil ikke tage fat på en jordreform eller nogen af de andre fundamentale ting, som skal til for at skabe en fredelig udvikling i landet.