Prøv avisen

Fredagsbøn i Hagia Sophia bliver et Erdogan-show

Tyrkisk og international presse er anbragt i første parket for at transmittere Recep Tayyip Erdogans stort iscenesatte generobring af Hagia Sophia. Foto: Murad Sezer/Reuters/Ritzau Scanpix

Den tyrkiske præsident udvisker Hagia Sophias kristne oprindelse og forvandler den første fredagsbøn i dag til tre dages politisk magtdemonstration, der skal fastslå hans lederskab i den tyrkiske indflydelsessfære

Flagstængerne med de tyrkiske flag er stillet op foran indgangen til Hagia Sophia, og en presseloge er installeret på pladsen foran den imposante byzantinske katedral i Istanbul. Tyrkisk og international presse er anbragt i første parket for at transmittere Recep Tayyip Erdogans kraftigt iscenesatte generobring af Hagia Sophia.

Når dørene klokken 10 her til formiddag slås op til den første fredagsbøn i 86 år i det, som siden 1934 har været et religiøst neutralt museum, sker det efter en drejebog, der ifølge iagttagere skal fremstille den tyrkiske præsident som en moderne osmannisk sultan.

Mellem 1000 og 1500 troende muslimer vil tage plads under de ortodokse mosaikker, som ifølge myndighederne er blevet dækket til med gardiner, der kan trækkes for ”i løbet af ét minut”. Det har ikke været muligt at få bekræftet, om FN’s kulturorganisation Unesco er blevet taget med på råd under denne omdannelse af Hagia Sophia, som står på organisationens liste over verdens kulturarv. Ændringerne indebærer også, at dele af marmormosaikkerne i gulvet er blevet dækket af gulvtæpper med traditionelle osmanniske motiver.

Præsidenten selv, men også ledende medlemmer af AKP-regeringen og de andre islamiske partier, vil deltage i det, som er en politisk triumf og højdepunktet i en tre dage lang nationalistisk festparade.

”Erdogans politiske cirkus er i gang,” siger Ali Ulusoy.

Han er juraprofessor ved universitetet i Ankara og peger på, at Hagia Sophias status som moské er blevet endegyldig som følge af den afgørelse i Tyrkiets øverste retsinstans, statsrådet, som den 10. juli banede vejen for ophævelsen af dens status som museum.

”Dets fortolkning vil nu danne retspraksis, så det vil være umuligt for senere regeringer at gøre den til et museum igen,” siger Ali Ulusoy.

Præsident Erdogan har allerede tweetet en video med en ny ”Hagia Sophia-hymne” komponeret til lejligheden af den kendte tyrkiske sangskriver og popmusiker Yücel Arzen.

”Frihedens vinde blæser gennem Hagia Sophia. Du tilhører os, og vi tilhører dig,” lyder teksten, der foruden på tyrkisk også synges på otte andre sprog i områder, som Erdogan ønsker at udpege som tyrkiske indflydelsesområder: fra kirgisisk og aserbajdsjansk til bosnisk og albansk, men også på arabisk og sågar det østafrikanske swahili.

Den osmanniske drøm om et tyrkisk indflydelsesområde, der strækker sig fra Centralasien til Nordafrika, genoplives i den nye hymne, alt imens Erdogan fører en aktivistisk udenrigspolitik fra Syrien til Libyen og om Middelhavets olie- og gasressourcer.

For Muratcan Isildak, politolog ved det tyrkiske institut for nytænkning, har afgørelsen ”åbnet en dør til et mere konservativt Tyrkiet”.

”Hvordan denne konservatisme vil komme til udtryk ud over bøn i Hagia Sophia, er endnu uklart. Et nyvalg er en mulighed, så Erdogan kan ride videre på den nationalistiske bølge, men der lyder også krav om at trække Tyrkiet ud af Istanbul-konventionen om forebyggelse af vold mod kvinder eller indføre straffrihed til voldtægtsmænd, der gifter sig med deres offer,” siger Muratcan Isildak.

Den franske ortodokse teolog Jean-François Colosimo taler lige ud om ”en provokation og en kulturel krigserklæring”.

”Efter fredagsbønnen i sidste uge talte Erdogan om at ’ryste slaveriets lænker af Hagia Sophia og gøre den til den moské, den var oprindeligt’, som om den altid havde været en moské og ikke var en katedral i 900 år. Det er en kulturel krigserklæring,” siger Jean-François Colosimo.