Freden rykker stadig længere væk i Yemen

Krigen i Yemen kompliceres, i takt med at landet bliver indrulleret i magtkampen mellem Saudi-Arabien og Iran. FN-udsending opgiver at skabe fred

Signalværdien kunne næppe være større, da FN's udsending i Yemen, Jamal Benomar, smed håndklædet i ringen i går og udtrykte ønske om at få et andet job i verdensorganisationen.

Jamal Benomar har længe forsøgt at finde en politisk løsning på konflikten i Yemen for at forhindre, at det fattige land på den arabiske halvø synker ned i en egentlig krig.

Selvom FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, understreger, at der skal findes en ny mand til posten, signalerer marokkanerens opsigelse, at den diplomatiske mission er kuldsejlet. 

Det er nu tre uger siden, at den sunnimuslimske stormagt Saudi-Arabien i alliance med en række arabiske lande indledte en stor militæroffensiv i nabolandet Yemen. Alliancen har gennemført over 1200 bombetogter, og alt tyder på, at både kampene, dødstallet og flygtningestrømmene vil vokse med stadig større styrke.

Saudi-Arabiens angreb kommer som en reaktion på, at shiamuslimske houthi-oprørere i januar indtog Yemens hovedstad, Sana, og tvang den sunnimuslimske præsident, Abd-Rabbu Mansour Hadi, på flugt.

Den nationale konflikt i Yemen er i sig selv kompliceret, da både den islamistiske terrorbevægelse al-Qaeda, houthi-oprørere og regeringstropper kæmper om magten. Men udsigten til fred er rykket endnu længere væk, efter at Yemen er blevet en del af Mellemøstens store magtspil mellem de to regionale stormagter Iran og Saudi-Arabien. Det er en magtkamp, der også bunder i konflikten mellem islams to hovedgrupper; shiiter og sunnier.

”Situationen i Yemen er kompliceret på mange niveauer,” siger Ronen Zeidel, mellemøstforsker ved Moshe Dayan Centeret ved Tel Aviv Universitet.

Saudi-Arabien ser houthi-ernes succes som et resultat af iransk indblanding. For det saudiske kongedømme vil det være en katastrofe, hvis houthierne bider sig fast i Sana og gør Yemen til en del af den iransk-ledede alliance af shiamuslimske lande:

”Yemen er et geopolitisk vigtigt land. Saudi-Arabien har altid betragtet det som bagdøren til omverdenen og er derfor meget følsom over for politiske ændringer i landet,” siger Ronen Zeidel.

Mens krigen i Yemen set med saudiske øjne primært handler om magtkampen mellem shia og sunni, ser konflikten lidt anderledes ud gennem iranske øjne. Det mener Elisheva Machlis, lektor ved Center for Iran-studier på Tel Aviv Universitet.

”Irans hovedmotivation for at blande sig i Yemen handler ikke om Saudi-Arabien, men om at bekæmpe al-Qaeda. De iranske ledere frygter, at den stærkt anti-shiitiske terrorbevægelse vil vokse sig stor i det ustabile Yemen, på samme måde som vi har set det ske i både Syrien og Irak. Derfor støtter Iran houthierne, der bekriger al-Qaeda, men som aldrig har været en stærk del af en shia-alliance,” siger hun.

Artiklen fortsætter under grafikken 


Magtkampen mellem Iran og Saudi-Arabien spiller ind i en række af Mellemøstens konflikter i dag og er kendetegnet ved at blive udkæmpet som stedfortræderkrige.

”Det er en kold krig mellem de to stormagter, hvor deres soldater næsten aldrig står over for hinanden,” siger Mahjoob Zweiri, professor på Qatar Universitet med speciale i iransk udenrigspolitik.

Derfor er det vanskeligt at sige, i hvilket omfang Iran er engageret i Yemen. Ifølge Mahjoob Zweiri er der ingen bekræftede oplysninger om iransk tilstedeværelse i Yemen, men de seneste måneder har der været intens flytrafik mellem hovedstæderne Teheran og Sana.

Konflikten i Yemen har i lang tid været en succes for Iran, i takt med at houthi-oprørerne vandt terræn. Men billedet er vendt de seneste uger, mener Mahjoob Zweiri. Det skyldes blandt andet, at den saudiske alliances bombeangreb har sat en stopper for houthiernes fremmarch. Desuden var det et hårdt slag for Iran, da FN's Sikkerhedsråd i denne uge nedlagde forbud mod at sælge våben til houthi-oprørerne.

”Det har svækket Iran og ændret magtbalancen til Saudi-Arabiens fordel. Nu hører man Iran tale om at fremme dialogen. Det hørte man bestemt ikke for et par måneder siden, hvor hou-thierne havde masser af våben og erobrede byer,” siger Mahjoob Zweiri.

Ser man magtkampen mellem de to muslimske hovedretninger i et større perspektiv, er det dog et andet billede, der tegner sig, siger Ronen Zeidel. Han mener, der over den seneste årrække har tegnet sig et billede i Mellemøsten af et shiamuslimsk overtag.

Det skyldes først og fremmest situationen i Irak. Da den tidligere præsident Saddam Hussein var ved magten, var landet en vigtig sunnimuslimsk magtbase. Sådan er det ikke længere:

”Meget tyder på, at den form for nationalisme, der vil formå at overleve konflikten i Irak, vil være den shiitiske. Det samme vil muligvis ske i Yemen og på sigt også i Bahrain. Det er en stor bekymring for saudierne,” siger han.