Det var veltilfredse statsmænd fra EU, USA, Rusland og Ukraine, som torsdag i sidste uge kunne meddele, at de var blevet enige om en række tiltag, som skulle sætte dæmper på den anspændte situation i det østlige Ukraine. I løbet af de efterfølgende dage stod det imidlertid klart, at aftalen formentlig er alt for uklart formuleret til at kunne tjene sit formål.
Parterne begyndte allerede dagen efter at beskylde hinanden for at bryde den. Ingen vil lade sig afvæbne og rømme besættelserne, før den anden har gjort det. OSCE-observatørerne bliver nægtet adgang til det østlige Ukraine, og den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, og den ukrainske premierminister, Arsenij Jatsenjuk, bestiller ikke andet end at skælde ud på hinanden, opsummerede seniorforsker og ekspert i Ukraine Peter Munk Jensen fra Instituttet for internationale studier (DIIS) situationen i går.
Et af hovedpunkterne i den indgåede aftale var, at bevæbnede grupper skulle nedlægge deres våben, men det er tvivlsomt, om de to regeringer overhovedet ønsker at føre den del af aftalen ud i livet.
LÆS OGSÅ: Barack Obama når omsider til Asien
Det er militante grupper som Højre Sektor og andre fascistiske grupperinger, som deltog ved kuppet i Kijev, som burde være de første, der rømmer de besatte bygninger i den ukrainske hovedstad, siger den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, i en erklæring.
Han henviser til aftalen, som den daværende ukrainske præsident Viktor Janukovitj indgik med oppositionen allerede den 21. februar. Her var en del af aftalen, at militante grupper i Kijev skulle afvæbnes, og det er ikke sket, konstaterer Sergej Lavrov.
Den ukrainske regering mener, at den russiske regering i Genève har forpligtet sig til at afvæbne separatistgrupperne i det sydøstlige Ukraine, men det nægter både den russiske regering og separatisterne.
Vi anerkender Genève-aftalen, men vi mener, at Kijev-juntaen ikke efterkommer den, siger den selvbestaltede guvernør i den såkaldte Donetsk Republik, Denis Putsjilin, som samtidig beskylder den ultranationalistiske gruppe Højre Sektor for at stå bag et angreb i byen Slavjansk natten til søndag, hvor mindst tre personer døde.
Et angreb, som ingen har taget ansvaret for, og som af de to parter i konflikten bliver henholdsvis stemplet som værende de ukrainske højradikales angreb eller en provokation instrueret af de prorussiske separatister.
Peter Munk Jensen mener, at Genève-aftalen er endt i en fiasko og er bange for, at der i de kommende dage er udsigt til yderligere spænding og konfrontation i Østukraine.
Besætterne i det østlige Ukraine vil ikke overgive sig og planlægger fortsat at holde en folkeafstemning om regionens fremtid den 11. maj, mens regeringen i Kijev har planer om at fortsætte sin terrorbekæmpelsesaktion, siger Peter Munk Jensen.
Han er overbevist om, at den amerikanske vicepræsident, Joe Biden, som i går kom til Kijev på besøg, vil forsøge at overbevise regeringen i Kijev om at træde varsomt frem og ikke være med til at opflamme begivenhederne yderligere.