Er fred overhovedet en mulighed? Flere fredscitater har blodstænk på sig

Dalai Lama er her på fire-dages besøg i Danmark, hvor han holder taler i Landstingssalen, 1996. Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

FN’s generalsekretær sagde selvsamme dag, som Rusland gik ind i Ukraine, at det ikke ”var for sent” at undgå ”krigens plage”. Historien afslører, at han ikke er ene om at have ytret sig direkte forkert om krige og konflikter

Af Michael Særkjær

Dalai Lama, tibetanernes religiøse overhoved

”Det er min overbevisning, at mens det 20. århundrede har været et århundrede fyldt med krig og usigelig lidelse, så vil det 21. århundrede blive fyldt med fred og dialog. I takt med, at de fortsatte fremskridt inden for informationsteknologi gør vores verden til en global landsby, tror jeg, at der vil komme en tid, hvor krig og voldelige konflikter vil blive opfattet som en forældet måde at afgøre mellemværender mellem nationer og samfund på.”

Citatet, der stammer fra ”The Pocket Dalai Lama”, redigeret af Mary Craig i 2002, viser sig i dag at være en forudsigelse fra Ugyen Trinley Dorje – bedre kendt som Dalai Lama – som ikke holdt vand. Citatet er heller ikke formuleret under fredelige omstændigheder. Dalai Lama har i 63 år regeret som tibetanernes religiøse og politiske overhoved fra den indiske landsby Dharamsala, som huser den tibetanske eksilregering. Han modtog Nobels Fredspris i 1989.

Lamaen måtte allerede som 14-årig flygte fra Kinas kommunistiske styres undertrykkelse; flugten var kulminationen på flere års kamp mellem kinesiske styrker og tibetanere, som endte med at koste flere tusinde mennesker livet. I dag er striden stadig en varm kartoffel. Og både den tibetanske eksilregering i Indien og Kinas kommunistparti har i de senere år gjort sig tanker om, hvem der skal overtage roret, når den i i dag 87-årige Dalai Lama engang er død. 

Neville Chamberlain, britisk premierminister

Den tidligere britiske premierminister Neville Chamberlain er netop ankommet fra München. Her underskrev Chamberlain og Adolf Hitler det såkaldte "no war"-aftale. På billedet fremviser han aftalen i triumf for det britiske folk. Foto: Uncredited/AP/Ritzau Scanpix

"Mine gode venner. For anden gang i vor historie er en britisk premierminister vendt tilbage fra Tyskland med en ærefuld fred. Jeg tror, at det er fred i vor tid."

Chamberlain var netop kommet hjem fra Tyskland, da han sagde de her oversatte ord, da han stod ude foran embedsboligen Downing Street 10 den 30. september 1938. I sin hånd holdt han en deklaration om fred, der omfattede Tyskland og Storbritannien – den var således underskrevet af ham selv og den tyske nazistiske rigskansler, Adolf Hitler. Der skulle imidlertid ikke gå længe, før de fredsformanende ord kunne ses i nærmest ironisk lys. Den 1. september 1939 begyndte Nazityskland invasionen af Polen, der blev startskuddet til Anden Verdenskrig.  

Nelson Mandela, sydafrikansk præsident

Nelson Mandela besøgte Danmark i 1992 - blot to år efter sin løsladelse fra fængslet. Her ses den tidligere sydafrikanske ANC-leder og præsident holde tale i Falkonercentret i København. Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

”Hvis du vil indgå fred med din fjende, er du nødt til at arbejde sammen med din fjende. Så bliver han din partner.”

Talen, der blev holdt på University of the Witwatersrand i Sydafrika 2003, skal ses i lyset af, at Nelson Mandela var fængslet fra 1964-1990 for at have opponeret mod landets apartheid-love. Mandela fandt dog aldrig en ”partner” i det hvide mindretal. Snarere tværtimod. Den såkaldte Sharpville-massakre, som kostede 69 fredelige demonstranters liv – herunder kvinder og børn – var dråben, der fik bægeret til at flyde over.

Mandela fik af det socialistiske parti Den Afrikanske Nationalkongres, ANC, til opgave at rejse en modstandshær. ANC havde i mere end 50 år gået ind for fredelig modstand. Uden held. Derfor skulle Mandela til Etiopien i 1962 for at lære om guerillakrigens væsen. Og frem til sin fængsling var Mandela leder af ANC’s væbnede del af partiet - Nationens Spyd - som stod bag bombeangreb og sabotager, der skulle ramme det hvide apartheid-regime.  Mandela blev i 1994 valgt som Sydafrikas første sorte præsident, og året forinden delte han sammen med landets sidste hvide præsident, F.W. De Klerk, Nobels Fredspris.

Bertha von Suttner, fredsforkæmper, baronesse og underviser

Bertha von Suttner kæmpede for fred det meste af sit liv. Én uge efter hendes død brød Første Verdenskrig ud. Foto: Berthavonsuttner.com/Pressefoto

”Overbevisningen, om at den (fred, red.) er mulig og nødvendig, og at det vil være en velsignelse at have juridisk fred mellem nationer, er allerede dybt forankret i alle sociale lag – selv hos dem, der forvalter magten. Opgaven er klar. Der er så mange, som arbejder på det, og før eller siden må det lykkes.” 

Den første kvindelige modtager af Nobels Fredspris i 1905 var Bertha von Suttner. Året efter holdt hun en tale, som ovenstående citat stammer fra. Suttners udgivelse af bogen ”Die Waffen nieder” ("Ned med våbnene") i 1889 var for mange mennesker så virkelig, og kritikken af militarismen så hårdtslående, at hendes karriere med fred som hovedfokus hurtigt blev sat i værk. Suttner var i årtier en ledende skikkelse for fredsbevægelsen i Europa og mange andre steder i verden. 

Da baronessen i det daværende Østrig-Ungarn holdt sin tale i forbindelse med Nobelpris-overrækkelsen i Brødrene Hals’ Koncertsal i Oslo, kunne hun næppe forestille sig, hvad der ville ske otte år senere. Den 28. juni 1914 myrdede en serbisk nationalist Franz Ferdinand, der var arving til den østrig-ungarske trone – og Første Verdenskrig brød ud. Suttner døde syv dage før de fatale skud i Sarajevo.    

Albert Einstein, teoretisk fysiker

Den teoretiske fysiker, som er en af hjernerne bag atombomben, sidder fordybet i sit arbejde på sit arbejdsværelse. Billedet er taget i 1927. Foto: Ullstein Bild/Ritzau Scanpix

”Fred kan ikke opnås med magt. Den kan kun opnås gennem forståelse. Man kan ikke en undertvinge sig en hel nation med magt – medmindre man udrydder hver mand, kvinde og barn.”

Paradokset i Einsteins citat fra værket ”Einstein on Cosmic Religion and other Opinions and Aphorisms” fra 1931 er klokkeklart. På den ene side ophøjes fred til noget, der er så ukrænkeligt, at en hel nation bag fjendens linje må udryddes, hvis fred skal opnås. På den anden side viser citatet, at fred netop kan opnås, hvis en nation udryddes. Da Albert Einstein i 1939 opfordrede USA’s præsident Franklin D. Roosevelt til at igangsætte et atomvåbenprogram, havde han næppe dét citat i hovedet.

Sandheden er, at Einsteins bidrag til udviklingen af alle kriges absolutte trumfkort afsluttede Anden Verdenskrig, da to amerikanske atombomber den 6. og 9. august 1945 blev kastet over Hiroshima og Nagasaki i Japan. Ifølge historiearkivet Atomic Archive dræbte eksplosionen og strålingen, der fulgte i tiden efter, 250.000 mennesker. Og på det tidspunkt var krigen allerede afsluttet i Europa, og Japan tæt på at kapitulere, så spørgsmålet er, om det var nødvendigt at anvende atombomberne.

Anders Fogh Rasmussen, dansk statsminister

Aktivister har i protest kastet maling over tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V). De var angiveligt sure over den tidligere regerings deltagelse i Irak-krigen. Foto: Jens Dresling/Politiken/Ritzau Scanpix

”I kampen mellem demokrati og diktatur er man nødt til at tage stilling. Hvor ubehagelig det end er. Verdenshistorien er fyldt med sådanne dilemmaer. Og vi var ikke, hvor vi er i dag, hvis vi eller andre havde valgt at lade stå til. Der er situationer, hvor vi er nødt til at vælge det ubehagelige for at sikre frihed og fred.”

Daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) blev den 18. marts 2003 angrebet med rød maling af aktivister foran Udenrigspolitisk Nævns mødelokale på Christiansborg i København. Det skete i protest over regeringens støtte i Irak-krigen. Få timer efter indledte Fogh et pressemøde med en tale, som sluttede med ovenstående citat. I talen argumenterede Anders Fogh Rasmussen for Danmarks deltagelse i Irak-krigen, som netop var blevet indledt af USA og en såkaldt koalition af villige lande, og som varede frem til 2007. Efter få ugers amerikansk-ledet invasion af Irak lykkedes det at fjerne diktatoren Saddam Hussein. De danske soldaters hovedopgave var herefter at sikre sikkerhed og bidrage til oprettelsen af et demokratisk Irak.

Selvom irakere for første gang i 50 år i 2005 kunne deltage i et demokratisk valg til en nationalforsamling, blev der ikke sikret frihed og fred lige med det samme. Tværtom. Krigen og borgerkrigen mellem forskellige religiøse grupperinger rasede og eskalerede i årene efter. Og den 10. januar 2007 meddelte USA’s tidligere præsident George W. Bush, at yderligere 20.000 tropper skulle sendes til Irak. Tre uger efter besluttede Fogh, at de danske soldater skulle hjem.  

António Guterres, FN’s generalsekretær

FN's generalsekretær Antonio Guterres taler ved et pressemøde i FN's hovedkvarter i New York to dage før, Rusland invaderede Ukraine. Foto: Angela Weiss/AFP/Ritzau Scanpix

”Beslutninger, der bliver truffet de kommende dage, vil forme hele vores verden og vil have direkte indflydelse på millioner af menneskers liv – heraf flere millioner i Ukraine og Rusland. Det er ikke for sent at redde denne generation fra krigens plage. Vi har brug for fred.”

De her frit oversatte ord blev formuleret og delt på Twitter af FN’s generalsekretær den 24. februar; selvsamme dag, som Rusland påbegyndte sin invasion af Ukraine. I dag – knap fem måneder senere – ved enhver, at det er for sent at undgå krigens plage.

Donetsk, Luhansk, Mariupol og Melitopol er under russisk kontrol. Tusindvis af civile samt soldater på henholdsvis russisk og ukrainsk side har mistet livet. Økonomien i store dele af Europa er lagt i benlås. FN's Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, oplyste den 29. maj, at 6,8 millioner mennesker er flygtet ud af Ukraine siden invasionen den 24. februar – og mere end 35 milliarder danske kroner – heraf mindst 31 milliarder kroner fra USA - er blevet brugt på krigen i Ukraine. 

Kilder: Religion.dk, Dagbladet Information, TV 2, Berlingske, BBC, Bogen ”Et land i krig” af Lars Halskov og Jacob Svendsen, CNN og Nobelprize.org.