I morgen vil verden mindes 60-året for atombomben over den japanske by Hiro-shima. Men ifølge fredsforskeren sociolog Jan Øberg er eftertanken efter atombomberne over Japan, der kostede over 210.000 mennesker livet, udeblevet.
– Vores måde at tænke på er uændret, og atomvåben er nu nærmest blevet indpasset i moderne, amerikansk, strategisk tækning, som var de konventionelle våben. Vi har rationaliseret atomvåbnene og kommet dem ind i teorier om, at de kun var til for at afskrække fra krig. Men de skal faktisk bruges under visse omstændigheder, siger han og fortsætter:
– Hvis vi havde forstået følgerne af 6. og 9. august 1945, ville vi i Vesten have nedrustet. I dag er der ingen i vores del af verden, som vil forsvare kannibalisme eller slaveri, for det har vi afskaffet, fordi vi har indset, at det er uciviliseret, men sådan er det ikke gået med atomvåbnene, selvom det er den ultimative terrorisme. Jeg ser terrorisme som det at misbruge uskyldige, sagesløse individer for at opnå et politisk mål. Hvad der er sket i London og New York er intet at regne mod, hvad de våben kan udrette, siger Jan Øberg.
Fredsforskeren mener, at der endda i nogle kredse er en opfattelse af, at der kan være noget godt ved brugen af atombomben.
– En af grundene til, at vi stadig har atomvåben 60 år efter det forfærdelige fejlgreb, er, at nogle mener, bevidst eller ubevidst, at en sådan syndflod forårsaget af en atombombe vil kunne udrydde den ondskab, som er i verden. En slags katarsis for kloden. De alt-ødelæggende kernevåben repræsenterer et løfte om den store renselse, og hvis du er tilstrækkelig primitiv i din livsopfattelse, så er atomvåbnene et håb om renselse i verden og en bedre verden, siger han.
De mennesker, der beslutter at sende et fly lastet med atomvåben af sted, sætter sig ifølge Øberg i Guds sted. Han mener, at der skete noget med menneskets guds-opfattelse efter Hiroshima.
– Det blev bevist, at teknikken muliggør, at mennesket kan påtage sig ansvaret for at ødelægge alt levende i det, som vi kalder skaberværket og dermed indføre det store destruktionsværk, siger fredsforskeren.
Efter en fem timers flyvetur fra den lille ø Tinian cirka 2500 kilometer sydøst for Japan smed det amerikanske bombefly "Enola Gay" den 6. august 1945 kl. 8.15 om morgenen – fra 580 meters højde over Shima Hospital i Hiroshimas centrum – den første atombombe i krigstid. Da bomben faldt, blev himlen sønderrevet af et lysglimt. Inden for få sekunder derefter udløstes en gigantisk varme- og trykbølge på mindst 6000 grader celcius, som jævnede alt opretstående med jorden. Af Hiro-
shimas cirka 350.000 indbyggere blev over 70.000 dræbt på stedet. Ved udgangen af december 1945 havde bomben krævet mindst 140.000 dødsofre i byen.
Den 9. august smed USA en ny atombombe over byen Nagasaki. Ved udgangen af december havde den bombe krævet mindst 70.000 menneskeliv. Det helt nøjagtige antal ofre er aldrig blevet fastslået.
læs mere under global baggrund