Engang så hele verden op til Aung San Suu Kyi, demokrati-ikonet, der gik fra husarrest til at blive regeringsleder i Myanmar. Mandag, efter flere dage med rygter om et forestående militærkup blev hun og andre medlemmer af regeringspartiet, Den Nationale Liga For Demokrati, væltet af landets militær. Militæret, som ellers officielt havde afgivet magten i 2015, har nu erklæret undtagelsestilstand i et år, og Aung San Suu Kyi er som så mange gange før blevet anholdt.
Det var i 1991, at Aung San Suu Kyis internationale berømmelse for alvor tog fart, da hun fik tildelt Nobels Fredspris. Prisen fik hun for ”sin ikke-voldelige kamp for demokrati og menneskerettigheder”, som Nobel-komiteen formulerede det. Suu Kyi kunne ikke selv modtage prisen i Oslo, fordi hun sad i husarrest. Som 43-årig dannede hun i 1988 partiet Den Nationale Liga For Demokrati, NLD, efter at militæret havde slået hårdt ned på 3000 demonstranter, som var gået på gaden for demokrati. Ved parlamentsvalget i 1990 vandt partiet en jordskredssejr, men militæret, der havde siddet på magten siden 1962, annullerede Suu Kyis valgsejr og satte hende i husarrest.
Husarresten skulle blive hendes dagligdag i sammenlagt 15 ud af de næste 21 år. Først i 2010 blev hun endegyldigt løsladt. Det fik for alvor befolkningen og omverdenen til at skrue op for forventningerne om et mere demokratisk Myanmar. To år senere blev hun valgt ind i parlamentet, og i 2015 vandt NLD flertal i begge kamre under landets første frie valg. Aung San Suu Kyi, The Lady, som mange af hendes støtter kalder hende, har siden – og indtil mandag – været Myanmars de facto politiske leder.
Grunden til, at en egentlig premierministertitel aldrig har været på tale, er Alexander og Kim, Aung San Suu Kyis sønner. Deres far var briten Michael Aris, og fordi sønnerne er født og opvokset i Storbritannien og dermed britiske statsborgere, forbød den myanmarske forfatning hende at blive premierminister. Da hun i 1995 første gang blev sat midlertidigt fri fra sin husarrest, gjorde militæret det klart, at forlod hun landet for at besøge sin familie i Storbritannien, ville hun ikke få lov at komme tilbage. Familien selv blev nægtet adgang den anden vej, og da ægtemanden blev syg af kræft i 1997, valgte Aung San Suu Kyi at blive i Myanmar. To år senere døde han, uden at parret fik taget afsked.
Den måske bedste forklaring på Aung San Suu Kyis altoverskyggende higen efter demokratisk retfærdighed findes i hendes familiære rødder. Som datter af general Aung San, en nationalhelt, der kæmpede imod britisk kolonistyre i det daværende Burma, lå den indædte kamp for frihed i kortene for hende.
I 1947 blev faderen myrdet, og tilbage stod den kun to-årige Aung San Suu Kyi med sin mor og storebror. I 1960 flyttede familien til Indien, hvor moderen var blevet udnævnt som Burmas ambassadør, og fire år senere tog Aung San Suu Kyi til Storbritannien, hvor hun studerede på Oxford Universitet. Det var her, at hun mødte Michael Aris og siden opfostrede de to sønner. Men i 1988 vendte hun hjem til Myanmar, hvor hendes mor var indlagt på et hospital. Hjemlandet var præget af demonstrationer og politisk opbrud, og Aung San Suu Kyi begyndte selv at blive politisk aktiv.
”Jeg kunne ikke som min fars datter forblive ligegyldig over for alt det, der skete,” sagde hun i en tale i Yangon i august 1988.
Men da hun i 2015 omsider havde vundet kampen over det diktatoriske styre, udviste hun to år derpå ligegyldighed over for rohingyaerne, en statsløs muslimsk minoritet i den nordlige delstat Rakhine. Suu Kyi faldt i international unåde i 2017, da Myanmars militær førte en offensiv mod påståede rohingya-separatistgrupper. Offensiven menes at have kostet tusinder af civile livet, og FN’s Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, anslog i 2020, at omkring 860.000 rohingyaer siden 2017 er flygtet over grænsen til Bangladesh. Mange af dem har fortalt om, hvordan soldater dræbte deres familiemedlemmer og brændte deres landsbyer ned. En fremgangsmåde, som Aung San Suu Kyi flere gange siden -–blandt andet i en høring ved Den Internationale Domstol i Haag – har forsvaret med, at angrebene var et legitimt modsvar på rohingya-militantes angreb mod statens politistationer. Den forklaring er blevet mødt af bred international fordømmelse, og som konsekvens valgte flere organisationer og byer at fratage hende deres hæderspriser, heriblandt Amnesty International, der i 2018 tilbagekaldte sin fornemste menneskerettighedspris og Suu Kyis titel som samvittighedsambassadør.
”Det var vores forventning, at du ville bruge din moralske autoritet til at tale imod uretfærdighed, hvor du så den,” skrev Amnestys daværende generalsekretær Kumi Naidoo i et brev til regeringslederen.
”Vesten har i dag et billede af Aung San Suu Kyi som én, der dybest set har forrådt alle de idealer, hun stod for,” lød det fra den danske filminstruktør Karen Stokkendal Poulsen, som har et stort kendskab til Myanmars leder, til Jyllands-Posten i forbindelse med Aung San Suu Kyi 75-års fødselsdag sidste år.
Men Nobelprisen? Den har hun endnu. Og i hjemlandet bliver hun ved med at være populær blandt den overvejende buddhistiske befolkning, hvor en meningsmåling fra 2020 viste, at op til 79 procent havde tiltro til hende. En popularitet, som også udmøntede sig i nok en jordskredssejr til hendes parti, NLD, som militæret nu hævder var præget af valgsvindel og har brugt til at forsvare kuppet.
Aung San Suu Kyi er nu igen tilbageholdt, men havde forinden i en erklæring på sit partis Facebookside opfordret Myanmars befolkning til at protestere imod militærkuppet.
Kilder: BBC, Ritzau, CNN, Jyllands-Posten