97 mennesker blev dræbt i Rusland sidste år og 525 såret i angreb, som var motiveret af had mod folk, der ikke er af hvid, slavisk herkomst. Det er en stigning i forhold til 2008, hvor 86 blev dræbt og 599 sårede, men tallet ville efter alt at dømme have været endnu højere, hvis ikke russisk politi var begyndt at tage problemet seriøst. Det fortæller Alexander Verkhovskij, direktør for SOVA Center, en menneskerettighedsorganisation, der overvågner racistisk vold og xenofobi i Rusland.
- Politiet er blevet bedre, men desværre stiger antallet af hadangreb hurtigere end antallet af domme mod gerningsmændene. Politiet må arbejde endnu hurtigere, hvis stigningen i angreb skal stoppes, siger han i et interview med Kristeligt Dagblad.
Sidste år blev 114 personer dømt for hadangreb, hvor politiet tidligere blot har karakteriseret racistisk motiverede angreb som hooliganisme. De fleste angreb blev udført med kniv, og gerningsmændene stak ofte deres ofre mange gange. Det værste eksempel, landet har set, var en gruppe på syv - de fleste mindreårige - mænd, der sidste år blev idømt op til 20 års fængsel for 20 racistisk motiverede mord og yderligere 12 angreb på ikke-slavere.
Ruslands problem med xenofobi, antisemitisme og racistisk motiveret vold mod primært immigranter og udenlandske studerende er ikke noget nyt. Der findes ingen statistik fra Sovjettiden, men det er sandsynligvis ikke en tilfældighed, at en femtedel - omtrent en million - af Israels befolkning er immigranter fra Rusland. Siden Sovjetunionens sammenbrud, hvor økonomisk tumult ruinerede mange familier, er antallet af skinheads og ultranationalistiske grupperinger eksploderet. Hvor der i begyndelsen af 1990?erne var et par tusind skinheads, vurderer Moskvas Menneskerettighedsbureau nu, at tallet er 70.000. Ruslands indenrigsminister sagde for nylig, at der er omkring 200.000 medlemmer af ekstremistiske ungdomsorganisationer i landet.
Især de seneste fire år er antallet af voldelige angreb på immigranter vokset eksplosivt: fra 50 dræbte i 2004 til 97 sidste år. SOVA Center frygter, at den økonomiske krise vil betyde en yderligere stigning i takt med, at etniske russere mister deres job. To millioner mistede deres job i de sidste seks måneder af 2008, og det forventes, at yderligere mindst en million vil miste deres job i 2009.
- De fleste angreb begås af ideologisk motiverede personer, og for dem betyder krisen ikke så meget. Hvad der kan ske, er imidlertid, at flere almindelige mennesker slutter sig til protester og optøjer, og at sociale problemer udvikler sig til xenofobi, siger Alexander Verkhovskij.
Et af det russiske samfunds mindre charmerende sider er nemlig en bred accept af fremmedfjendskhed. Den politiske korrekthed er endnu ikke nået til Moskva, hvor et ord som "neger" stadigvæk bruges uden den mindste rødmen i kinderne.
- Xenofobiske fordomme er stadig almindelige i Rusland, fortæller han.
- Undersøgelser af analyseinstituttet Levada Center har vist, at over 50 procent støtter idéen om, at etniske russere skal have flere privilegier end andre etniske grupper, og at etniske minoriteter bør begrænses eller sågar udvises af landet. De tal har været ret stabile siden Sovjetunionens sammenbrud.
De russiske myndigheder synes at være i vildrede over, hvordan de bedst kan holde xenofobien i ave og samtidig sikre sig, at de russere, der føler højrenationalistiske sympatier, stadigvæk støtter dem.
På den ene side har Forenet Rusland - det største parti, der støtter præsident Medvedev og premierminister Putin - sluppet sine ungdomsgrupper løs på immigranterne. For nylig mødte 100 unge fra partiets Den Unge Garde op på en banegård i Moskva og bød et tog fuld af usbekiske immigranter velkommen med bannere, hvor der stod "Illegale, skrub af" og "En illegal immigrant er en tyv".
På den anden side er præsident Dmitrij Medvedev blevet citeret for at sige, at racistiske angreb er en trussel mod den nationale sikkerhed. Og ved et møde for nylig med landets fremmeste anklagere sagde han, at "ekstremistiske handlinger er særlig farlige under de nuværende forhold. I mange tilfælde er de direkte forsøg på at destabilisere vores samfund".
Nogle iagttagere peger på, at siden den liberale opposition i landet er så splittet og svag, er den højrenationalistiske bevægelse blevet den største oppositionsgruppe. Dmitrij Dijomushkin, leder af gruppen Slavisk Union (Slavijanskij Saijuz på russisk - eller SS) sagde for nylig i et interview med The Guardian, at Putins Rusland er en "politistat", som har holdt fast i de værste aspekter af Sovjetunionen, mens goderne er blevet fjernet.
- Det kan ligne et paradoks, men vores bevægelse kæmper nu for frihed. Det er nationalisterne, som kæmper for ytringsfrihed og forsamlingsfrihed. Ingen andre er stærke nok til at gøre det, siger han.
Alexander Verkhovskij giver ham delvis ret.
- Nationalisterne er stærkere end de liberale i dag. De er nok den stærkeste oppositionsgruppe i landet, men ikke engang den er særlig stærk i forhold til Kreml. Kun omkring 3000 møder op til demonstrationer. Men myndighederne er på vagt over for den, og de forstår, at 50 procent af befolkningen støtter mange af gruppens synspunkter, siger han.
Politikerne kan dog gøre noget meget konkret, fortsætter han. De kan stoppe med at lefle for nationalisterne ved at bruge xenofobisk sprog og på andre måder indirekte så tvivl om, hvorvidt racisme kan tolereres.
- Og derudover skal de kigge på indholdet af skolernes undervisning. Jeg vil ikke sige, at det er racistisk, men der fokuseres meget på etniske uoverensstemmelser, og når ting går skævt, ser mange mennesker sociale problemer som etniske problemer, der skal løses med kamp mod etniske mindretal.
