De europæiske regeringer er ikke begejstrede for den amerikanske præsident, Donald Trumps, krav om, at de hurtigst muligt skal hente deres statsborgere blandt fremmedkrigerne hjem fra Syrien, hvor de efter at have kæmpet under Islamisk Stats faner nu holdes fanget i kurdiske lejre.
Fremmedkrigernes skæbne er en politisk varm kartoffel i lande som Frankrig, Belgien, Tyskland og Danmark, der tilsammen har omkring 800 statsborgere siddende i de kurdiske lejre i det nordlige Syrien.
Men det er også ved at udvikle sig til endnu en kile i det transatlantiske forhold, efter at Trump i weekenden truede med at slippe de europæiske fremmedkrigere fri, når USA i nær fremtid trækker sine 2000 soldater ud af det nordøstlige Syrien, hvor fremmedkrigerne sidder i fangelejrene.
Luxembourgs udenrigs- minister, Jean Asselborn, advarede i går om, at det kan komme til et brud mellem USA og Europa.
”I et partnerskab har man ikke nogen, der giver ordrer, og andre, der parerer ordre. I så fald bryder partnerskabet sammen,” sagde Jean Asselborn, da han i Bruxelles mødtes med sine EU-kolleger.
Den tyske udenrigsminister, Heiko Maas, havde heller ingen sympati for Donald Trumps krav.
”Det er slet ikke så enkelt, som den amerikanske præsident forestiller sig,” sagde han efter udenrigsministrenes møde og tilføjede, at Tyskland vil diskutere dette udspil med USA.
Allerede i søndags kaldte formanden for Forbundsdagens udenrigsudvalg, CDU-politikeren Norbert Röttgen, Trumps udspil for ”ukonstruktivt både i tonen og i indholdet”.
Sådan har reaktionerne været i det meste af Europa.
”På indeværende tidspunkt efterlever Frankrig ingen påbud. Vi følger vores oprindelige politik om at undersøge alle sager én for én,” sagde justitsminister Nicole Belloubet søndag aften til tv-stationen France2.
Frankrig nægter at foretage en massiv og samlet repatriering, men var også det første land, som begyndte at overveje at hente over 100 franske statsborgere hjem til retsforfølgelse i Frankrig efter den amerikanske tilbagetrækning. Frankrig er bekymret for, at fremmedkrigerne skal blive spredt for alle vinde og betragter dem som en sikkerhedsrisiko.
”Det bedste at gøre, når USA trækker sig ud, og de kurdiske styrker ikke længere kan kontrollere lejrene, er formentlig at hente dem hjem. Problemet er, at man ved meget lidt om, hvordan den amerikanske tilbagetrækning vil ske,” siger Jean-Eric Branaa fra det franske Institut for Strategiske Studier, Iris, i Paris.
Thomas Renard fra Egmont Instituttet for Internationale Relationer i Bruxelles, peger også på, at repatriering er en kompleks proces.
”Den politiske blokering gælder en komplet repatriering og nødvendigheden af, at det sker på en organiseret måde. Det forudsætter store forberedelser og kontakter med de lokale aktører,” si- ger han til nyhedsbureauet AFP.
I de kurdiske lejre sidder også kvinder og børn, som måske kan have kæmpet for Islamisk Stat. De europæiske lande er under pres for at hjemtage børnene, mens det skal undersøges, om deres mødre har deltaget i kamp eller rekruttering eller blot været ”husmødre” og ”jihadbrude” for krigerne.
Internationalt Røde Kors, som har adgang til de kurdiske lejre, har ifølge belgiske parlamentarikere lovet at bistå med at få omkring 20 børn af belgiske mødre ud af Syrien via Libanon.
Men både fremmedkrigernes samt deres kvinders og børns nationalitet skal først undersøges. I Belgien har tidligere vicepremierminister og indenrigsminister Jan Jambon foreslået at oprette et europæisk transitcenter, hvor jihadisternes identitet kan tjekkes, inden de hentes til deres respektive hjemlande. Også den tyske udenrigsminister peger på behovet for identitetskontrol.
”Tyske statsborgere har juridisk set ret til indrejse. Men som situationen er nu, har vi meget få muligheder for at kontrollere, om der virkeligt er tale om tyske statsborgere,” påpegede Heiko Maas i går i Bruxelles.
Ifølge den slovakiske udenrigsminister, Miroslav Lajcak, er det i høj grad nødvendigt at definere en fælleseuropæisk holdning i det ømtålelige spørgsmål Men mens den østrigske udenrigsminister, Karin Kneissl, i går ifølge nyhedsbureauet APA sagde, at det må undersøges fra sag til sag, og at hver regering håndterer dette forskelligt, lød der et klart nej fra hendes ungarske kollega i Bruxelles:
”Vores største bestræbelser bør nu gå på at sikre, at de ikke kommer tilbage til Europa,” sagde udenrigsminister Péter Szijjártó ifølge Ritzau.