Prøv avisen

Fremtidens teknologi vil gøre os til bedre mennesker

”Kunstig intelligens og robotter vil gøre os til bedre mennesker, fordi de konfronterer os med etiske spørgsmål og tvinger os til at udvikle vores moralske standpunkter,” siger den amerikanske fremtidsforsker Kevin Kelly. På billedet kigger en besøgende nærmere på en robot på en elektronikmesse i Shanghai, Kina. – Foto: AP/ritzau

Den teknologiske udvikling kan ikke stoppes, og den vil tvinge os til at undersøge, hvem vi mennesker er, mener den amerikanske fremtidsforsker Kevin Kelly

Forestil dig en fremtid med intelligente robotter, der ikke alene kan køre vores biler, vaske vores tøj og lege med vores børn, men også udføre mange af vores jobs meget bedre, end vi selv kan. Det kan lyde som et skrækscenarie, hvor vi mennesker har tabt kampen til maskinerne, men ifølge den amerikanske teknologi-guru Kevin Kelly er det ikke alene en ønskværdig fremtid, den er også uundgåelig.

I sin seneste bog, ”The Inevitable” (Det uundgåelige), peger Kevin Kelly på 12 teknologiske drivkræfter, som vil forme vores fremtid, hvad enten vi ønsker det eller ej.

Men Kevin Kelly, der er blevet kaldt en af klodens mest visionære tænkere, tegner ikke et dystopisk fremtids-billede, den værste af alle verdener, hvor vi mennesker står uden indflydelse. Tværtimod mener han, at de ustoppelige teknologiske forandringer vil gøre os til bedre mennesker ved konstant at udfordre os.

Du beskriver, hvordan vores teknologiske fremskridt skaber en konstant længsel efter nye ting. At teknologien ”gennemborer vores hjerter, og at vi konstant higer efter at fylde de huller ud igen”. Det lyder ikke som en tilstand, vi burde stræbe efter, men det er en utilfredshed, som du fejrer?

”Jeg fejrer de mange teknologiske fremskridt, fordi de tvinger os til spørge os selv: Hvem er vi? Hvad er mennesker for nogle? Hvorfor er vi her? Hvad er vores formål? Vi kender ikke svarene på disse spørgsmål, men jeg mener, at teknologien hjælper os med at finde de svar.

Når vi de kommende år udvikler kunstig intelligens, virtual reality og nye måder at dele, interagere og følge med på, så skaber vi en masse nye muligheder. De valg kan hjælpe med at definere, hvem vi er som individer, og hvad vi er for en art.

Hver gang vi opfinder noget nyt, bidrager vi til at fuldende et menneskes potentiale. Forestil dig, at Mozart eller Beethoven var blevet født 1000 år tidligere og ikke havde haft de musikalske instrumenter tilgængelige til at skabe deres værker. Alt det talent, der ville være spildt. Den nydelse, som hverken de eller vi ville have oplevet gennem deres musik.

Jeg tror, at der et sted i verden sidder en ung pige, som er vores tids Shakespeare, men hun venter på, at vi opfinder den teknologi, hun behøver for at dele sit talent med os. Så jeg mener, vi har en moralsk forpligtelse til at fortsætte med at øge de muligheder, som teknologien giver os. Sådan et enhver person – både vi, der er født, og de generationer, der kommer – har en mulighed for at udfolde deres talent.”

Du siger, at vi har en moralsk forpligtelse til at skubbe på den her udvikling. Hvad med de mange etiske spørgsmål, det rejser, når nye teknologier bliver en del af vores hverdag?

”Vi bruger allerede alle mulige former for kunstig intelligens til at træffe beslutninger for os. Beslutninger om alt fra realkreditlån til diagnoser, når der tages røntgenbilleder. I takt med at kunstig intelligens bruges til at træffe beslutninger, der påvirker vores liv, bliver det vigtigt for os, at de beslutninger sker i overensstemmelse med vores værdier.

Heldigvis er det ikke svært at programmere teknologiske systemer, så de stemmer overens med vores moralske principper. Problemet er snarere, at vores moralske principper og vores etiske grundlag ofte viser sig at være ringe og fulde af uoverensstemmelser.

Så vi står med den enorme udfordring, at vi må arbejde os igennem vores egne værdisystemer, så de bliver sammenhængende, dybere og mere robuste. For at gøre det må vi finde konsensus om, hvad vi mennesker opfatter som moralsk rigtigt og forkert. Derfor mener jeg, at kunstig intelligens og robotter vil gøre os til bedre mennesker, fordi de konfronterer os med etiske spørgsmål og tvinger os til at udvikle vores moralske standpunkter.”

Det lyder som en kæmpe mundfuld i en verden, hvor vi mennesker stadig er i gang med en voldsom værdikamp?

”Det er en del af processen at nå en slags konsensus, og jeg vil påstå, at vi i store dele af verden allerede har skabt en overordnet konsensus på mange områder. Tag et eksempel som klimaforandringer. Uanset hvad der sker i USA her og nu, så har vi set, at størstedelen af verden er nået til en slags enighed. Det er et kæmpe skridt.

Nu bliver vi så udfordret af for eksempel kunstig intelligens til at være mere præcise, når vi udtrykker, hvad vi mener. Det hjælper os med at indse, at vi faktisk slet ikke har styr på, hvad vi forstår ved moral og etik. Er det for eksempel bedst for en selvkørende bil at undgå at ramme børnebørnene eller bedstemoderen, hvis en ulykke ikke kan undgås? Svaret på det spørgsmål finder vi kun ved at skue længere ind i os selv, grave dybere og turde tage de svære debatter om, hvad vores prioriteringer er.

For mig er det netop indbegrebet af fremskridt. At vi mennesker stiller spørgsmål og fortsætter med at flytte grænserne for vores medfølelse med andre. Ud fra den målestok mener jeg, at vi har oplevet en gradvis moralsk fremgang de seneste 200 år, ikke mindst takket være den teknologiske udvikling.”

Du frygter ikke en fremtid, hvor kunstig intelligens og robotter bliver misbrugt af terrorister, ekstremister eller fundamentalister?

”Jeg er på ingen måde utopist. Jeg er helt sikker på, at nye teknologiske fremskridt vil føre til katastrofer og åbne for en masse andre problemer. Fremtiden bliver ikke konfliktfri, for vi mennesker rammer sjældent plet i første hug, når vi tager ny teknologi i brug.

Det kommer til at tage lang tid – måske en generation eller mere – at finde ud af, hvordan en ny teknologi kan gøre gavn. Tag de sociale medier som et eksempel. Vi glemmer hurtigt, at de er mindre end 3000 dage gamle. Det er en teknologi, vi kun lige er ved at lære at kende. Det er meget sandsynligt, at de sociale medier og andre nye teknologier kræver, at vi optræner nogle bestemte kompetencer for blandt andet at finde ligevægt i niveauet af adspredelse og bevare vores evne til at fokusere.”

Kunstig intelligens og virtual reality er bare nogle af de 12 teknologiske drivkræfter, du mener vil forme vores fremtid. Drivkræfter, du kalder uundgåelige. Det kan let lyde som et deterministisk teknologisyn – et, der tænder advarsels-lamperne hos mange mennesker?

”Det er en rød klud, jeg vifter med, som gør mange folk utilpasse, fordi det antyder, at vi som mennesker giver køb på vores evne til selv at træffe valg.

De teknologiske drivkræfter, jeg peger på som uundgåelige, vil rigtignok være omfangsrige. Men hvordan de mere specifikt giver sig til kende og omstændighederne omkring dem, det er ikke noget, som jeg eller andre kan forudsige, for det er noget, vi alle sammen i høj grad kan påvirke og have kontrol over.

Da vi først havde opdaget elektricitet og ledninger, var det for eksempel bare et spørgsmål om tid, inden telefonen blev opfundet. Den opfindelse var så at sige uundgåelig, men ingen kunne forudsige, at der skulle komme en i-Phone.

Så når jeg forsøger at forudsige fremtiden, ekstrapolerer jeg ud fra nogle tendenser, som allerede er til stede i dag. Jeg slår fast, at udbredelsen af teknologier som kunstig intelligens og virtual reality er uundgåelig. Men hvilke firmaer der vil stå for udviklingen, kan jeg ikke forudsige. De specifikke type produkter, der bliver udviklet, når vi for eksempel tilsætter kunstig intelligens til alverdens ting, er på ingen måde forudbestemt. Det gør en kæmpe forskel og giver os mennesker en masse råderum til at træffe vores egne valg og forme fremtiden.”

Så der er mange stier, vi kan bevæge os ned ad, drevet af de her teknologiske kræfter. Og du siger, at vi mennesker kan være med til at vælge, hvilken sti vi begiver os ud på. Men kan vi vælge at stoppe op? At bremse det, du kalder teknologiens natur?

”Faktum er, at den her teknologiske udvikling er i gang, og vi bliver nødt til at acceptere det. I stedet for at modarbejde udviklingen, skal vi samarbejde med den. Du kan se i dag, hvor svært det er for bestemte lande at forbyde adgang til internettet eller brug af sociale medier. Selv hvis du udelukker nogle mennesker fra at være en del af udviklingen, standser den ikke af den grund.

Det er vigtigt at understrege, at når jeg taler om teknologiens natur, betyder det ikke, at de her teknologiske tendenser har en bevidsthed. Det betyder, at de enormt store og komplekse teknologiske systemer, vi har opbygget, udviser bestemte tilbøjeligheder, bestemte tendenser og gentager specifikke mønstre.

De her tendenser og mønstrer er uundgåelige, og de former fremtiden. Til gengæld har vi mennesker en masse at skulle have sagt over, hvordan teknologien mere specifikt udvikler sig. Vores samfund bestemte for eksempel, at internettet skulle være kommercielt, transnationalt og åbent.”

Hvordan styrer vi så de teknologiske kræfter?

”Den eneste måde, hvorpå vi kan påvirke, hvilken vej teknologien tager os, er ved at bruge den. Når vi forsøger at blokere for teknologien eller forbyde den eller slukke for den, kommer den uden for vores kontrol.

Wikipedia er et godt eksempel. Det er en platform, som alle og enhver kan gå ind og ændre på, om du så er en uvidende teenager eller en fundamentalist, der vil sprede propaganda. Men fordi det er lige så let for alle os andre at gå ind og rette i Wikipedia, er det alligevel blevet en værdifuld og udbredt platform.

På samme måde tror jeg, vi vil opfinde teknologiske redskaber, der kan hjælpe os med at håndtere såkaldte fake news. Et eksempel kunne være et slags sandheds-barometer, som tildeler en sandsynlighed for, om de påstande, folk kommer med, er sande, ud fra hvor mange andre folk der mener det samme.

Så mit budskab er, at løsningen på de mange udfordringer, som de nye teknologiske drivkræfter skaber, ikke er et opgør med teknologien, men mere og bedre teknologi.”

Hvad bunder dit optimistiske syn på fremtiden i?

”Min optimisme bunder i vores historie. Gennem de seneste 200 år har vi mennesker oplevet beviselige globale forbedringer på snart sagt alle områder – sikkerhed, levetid, sundhed, rettigheder. Fremskridtet er sket gradvist, så vi får kun øje på det, når vi kigger i bakspejlet.

Når I journalister skriver jeres daglige nyhedshistorier, opfatter jeg dem som distraktioner. For mig er det vigtigste alt det, der ikke sker en given dag. Alle de mennesker, der ikke dør af infektioner eller sult eller brænder ihjel, fordi vi med teknologiens hjælp har opfundet vacciner, landbrugsmaskiner og røgalarmer. Det er den egentlige nyhed,” siger Kevin Kelly.

”Den eneste måde, vi kan påvirke, hvilken vej teknologien tager os, er ved at bruge den. Når vi forsøger at blokere for teknologien eller forbyde den eller slukke for den, kommer den uden for vores kontrol,” mener Kevin Kelly, en af USA’s mest respekterede fremtidsforskere. - Foto: