Fremtidsdrømme made in China

Med en kinesisk motorcykel, kinesisk mobiltelefon, kinesiske solbriller og kinesiske sneakers er Joseph Mukasa taget til det sydlige Sudan for at forfølge sin drøm om en bedre fremtid: at importere kinesiske varer til Afrika

”Min motorcykel har jeg med mig overalt. Den er mit levebrød og kæreste eje,” fortæller Joseph Mukasa, der er flyttet til Sydsudan fra Uganda.
”Min motorcykel har jeg med mig overalt. Den er mit levebrød og kæreste eje,” fortæller Joseph Mukasa, der er flyttet til Sydsudan fra Uganda. Foto: Jeppe Villadsen.

Han er flyttet til Sydsudan fra Uganda. Men landet, der optager de fleste af hans tanker, er et helt andet - Kina.

Joseph Mukasa, er 29 år, bærer solbriller og har en mund indrammet af et overskæg og et lille fipskæg.

Bevæbnet med en kinesisk motorcykel, kinesisk mobiltelefon, kinesiske solbriller og kinesiske sneakers er han taget til Juba, hovedstaden i Sydsudan, for at forfølge sin drøm om en bedre fremtid. Han drømmer om at importere kinesiske motorcykler, tøj og elektronik, som han kan sælge i Afrika.

”Jeg vil gerne rejse til Hong Kong. Helst allerede i år, om Gud vil. Jeg vil købe forskellige ting - telefoner, kameraer, tøj, sko - som jeg kan sælge her og i Uganda. Det er min drøm. Det vil jeg virkelig gerne.”

Men først skal der spares op til billetten. Joseph Mukasa arbejder 13-14 timer hver dag på sin boda boda - sin motorcykeltaxa.

”Jeg sparer op, men det går langsomt, 20-30 pund om dagen (50-75 kroner, red.).”

Motorcyklen er en ”Senke”, en billig kinesisk motorcykel, der sluger meget benzin. Det vrimler med dem i byen. Så meget, at en hel afdeling på det centrale sygehus har fået navn efter de populære motorcykler: ”Senke Ward”. De fleste af afdelingens patienter er indlagt med kvæstelser efter motorcykeluheld. Men Joseph Mukasa kører forsigtigt.

I Ugandas hovedstad, Kampala, hvor han boede frem til 2008 og også kørte boda boda, gik rygterne om Juba og de mange penge, der var at tjene.

”Jeg så dem vende hjem. Nogle købte deres egen motorcykel, andre byggede hus. Så besluttede jeg at rejse,” forklarer Joseph Mukasa.

I dag vrimler byen med unge mænd fra Uganda, Kenya og Etiopien, der er kommet for at søge lykken.

”Der er så mange, der rejste til Juba. De ønsker alle sammen forandringer - ligesom mig.”

Kristeligt Dagblad møder Joseph Mukasa på en nyåbnet kinesisk restaurant i det centrale Juba. Det er første gang, han smager kinesisk mad. Han kan godt lide det. Men dropper at bruge spisepinde. I baggrunden er der skruet godt op for kinesisk tv.

”Sudaneserne er ligeglade med os. De er ret fjendtlige. Hvis du gør noget forkert, slår de dig,” siger han.

Året før påkørte han en cyklist, der kørte i den forkerte side af vejen. ”Cyklisten kom ikke noget til, men folk kom løbende til og begyndte at slå og sparke mig, indtil de blev trætte. Sådan er landet her. Vi er nødt til at passe på og holde lav profil. Hverken politiet eller nogen andre kan hjælpe os. Det er ikke et demokratisk land. Jeg bryder mig ikke om stedet, jeg er her kun for at tjene penge. Men jeg kan godt lide at rejse. I mine drømme vil jeg gerne flyve til alverdens lande.”

Joseph Mukasa har tidligere været i Sydafrika, men rejste hjem igen, fordi det var umuligt at finde arbejde.

”Det er et meget udviklet land, så har du ingen uddannelse, får du heller ikke noget job. Når du flytter fra ét land til et andet, ser du mange forskellige slags mennesker. Jeg har ikke megen uddannelse, men jeg vil gerne leve som en uddannet mand. Men først vil jeg gerne til Hong Kong,” fastslår han, og spørger så:

”Ved du, hvorfor jeg kan lide kineserne? Det er, fordi de er så kvikke. Måske kan jeg ligefrem finde en kone i Hong Kong. Men jeg ved ikke, om jeg vil kunne kommunikere med hende.”