Prøv avisen
Interview

Fremtrædende fransk klimaforsker: Pandemien er en crashtest for klimakrisen

”Vi skal ikke afvikle globaliseringen, men gøre den mere intelligent,” siger den franske klimatolog Jean Jouzel, der var en af de første til at påvise sammenhængen mellem CO2 i atmosfæren og udviklingen i klodens middeltemperaturer over flere århundreder. – Foto: Eric Fougere/VIP Images/Corbis via Getty Images.

Måske kommer det til at koste arbejdspladser, men milliarderne til en genstart af økonomien skal ikke gå til virksomheder, der skader klimaet, mener Jean Jouzel, tidligere næstformand i FN’s klimapanel. Pandemien har vist os, hvad det koster, når man ikke forbereder sig på en krise, mens tid er, siger han

Jean Jouzel har længe sagt og skrevet til enhver, der ville høre på ham, at 2020 var det år, vi skulle begynde at skære toppen af CO2-udledningerne. At det nu er sket, fylder ham med blandede følelser.

I over 30 år har den franske klimaforsker advaret om drivhuseffekten og global opvarmning, og som tidligere medlem af FN’s klimapanel, IPCC, gennem 21 år, heraf de 13 som næstformand, kan han kun glæde sig over, at CO2-kurven i de seneste måneder er knækket. Som menneske er den 73-årige kemiker rystet over, at det skulle ske som følge af en global sundhedskatastrofe, der har kostet over 320.000 menneskeliv.

”Jeg har selv været så heldig at kunne beskytte mig mod at blive smittet ved at holde mig inden døre i en bekvem lejlighed i Paris uden at skulle bekymre mig om, hvorvidt jeg vil miste min indtægt. Jeg har været i videokontakt med resten af verden og har kunnet leve næsten normalt. Så heldige har langtfra alle været. Men jeg kan ikke lade være med at se det som et symbol, at pandemien netop bryder ud i 2020. For lige siden 1997 og den fjerde rapport fra FN’s klimapanel har jeg sagt, at dette er skæringspunktet,” siger Jean Jouzel og fortsætter:

”Fra 2020 skal CO2-udledningerne begynde at dykke, hvis vi skal kunne holde den globale opvarmning på under to grader. Tilfældet vil, at det faktisk sker nu. Pandemien har medført en kæmpemæssig opbremsning i den økonomiske aktivitet, som betyder, at vi i årets første fire måneder har udledt ni procent mindre CO2 på globalt plan, end vi ellers ville have gjort, hvilket vil svare til fire-fem procent mindre CO2 på årsbasis.”

Han skrev sin ph.d.-afhandling i kemi om hagl i 1974. Haglbygerne førte ham til klimaforskningen og studiet af iskerner – cylindriske borekerner af indlandsis – fra Antarktis og Grønland, hvor han har deltaget i fem ekspeditioner, blandt andet i samarbejde med Københavns Universitet.

Jean Jouzel var medforfatter til de artikler i Nature i 1987, som takket være analyser af iskerner fra Antarktis leverede det første videnskabelige bevis for sammenhængen mellem CO2 i atmosfæren og klodens middeltemperaturer over flere århundreder, som matematiske modeller allerede havde regnet sig frem til.

Hans senere studier af is fra Grønland viste, at CO2-koncentrationen også påvirker temperatursvingninger over kortere tidsperioder. I dag er han en af verdens mest citerede klimaeksperter. Og han mener, at coronapandemien har stillet verden ved en korsvej.

”Klimakrisen har det til fælles med coronakrisen, at begge var forudset, og begge handler om ekstreme begivenheder. Vi vidste, at risikoen for zoonoser – det vil sige sygdomme, der overføres fra dyr til mennesker – øges i takt med tabet af biodiversitet, skovhugst og andre indgreb i miljøet, og at vi derfor stod over for en øget risiko for en pandemi. På samme måde ved vi også, at vi vil få episoder med ekstremt højere temperaturer, og at middeltemperaturerne vil vokse markant med voldsomme konsekvenser til følge. Vi ved ikke hvornår, men vi ved, at det vil ske,” siger Jean Jouzel.

”Løsningerne er også i vid udstrækning de samme. Hvis vi vil undgå pandemier, skal vi begrænse globaliseringen, flytte produktionen tættere på forbrugerne, rejse og flyve mindre. Det vil også gavne klimaet. Den ekstreme globalisering har gjort pandemien mulig og øget klimakrisen. Vi skal have en verden, der går ned i hastighed, og dette er vores sidste chance, hvis vi vil forhindre en klimakatastrofe,” siger Jean Jouzel.

Det, den franske klimatolog frygter mest, er, at vi sætter det lille forspring, som coronakrisen har givet verden, over styr.

”Det var det, der skete efter finanskrisen i 2008. Den økonomiske opbremsning satte CO2-udledningerne ned med en til to procent, men da økonomien kom i fart igen, endte vi med en vækst på fem-seks procent. Det må ikke ske denne gang. Vi skal tværtimod endnu længere ned og skære CO2-udledningerne med syv procent om året, hvis vi vil nå målet om at holde den globale opvarmning på 1,5 grader, som Paris-aftalen sigter mod,” advarer han.

Og han er sig fuldt ud bevidst om, at den slags skrappe klimatiltag risikerer at gøre den værste økonomiske krise siden det store krak i 1929 endnu værre ved at fjerne flere arbejdspladser og sende endnu flere ud i arbejdsløshed. Men han mener ikke, at verden har et valg.

”Coronakrisen er en crashtest for klimaet. Og det, vi har lært, er, at hvis vi ikke drager konklusionerne i dag, så vil vi betale prisen i morgen. Under coronakrisen har vi set, hvor drastiske indgreb vi kan blive nødt til at acceptere, hvis vi handler for sent,” siger Jean Jouzel.

Og han mener ikke, at den kæmpemæssige statsgæld, der eksploderer i mange lande, vil hæmme mulighederne for at investere i grøn omstilling.

”Gælden skal netop være fornuftig og gavne klimaet og den grønne omstilling, så vi ikke kaster alle de mange milliarder, som nu skal bruges på at genstarte økonomien, ud ad vinduet. Vejen ud af den nuværende økonomiske krise er netop at investere i klima og biodiversitet. Det er det, der skal genstarte økonomien. Der skal investeres i nye former for mobilitet, nye transportmidler og boligrenovering, og vi skal investere i alternativer og nye typer jobs til de unge.”

Jean Jouzel henviser til, at EU-Kommis-sionens klimaplan, Green Deal, vil koste 1000 milliarder euro, hvorfra en del vil komme fra de eksisterende budgetter, som skal omdirigeres, så de gavner omstillingen. Alene Frankrig skal investere omkring 20 milliarder euro om året for at opfylde sine mål om CO2-reduktioner i Paris-aftalen.

”Det er det beløb, vi har brugt hver uge under coronakrisen. Det viser klart, at det ikke er et spørgsmål om, at vi ikke har råd. Og de forandringer, vi taler om, er ikke nødvendigvis revolutionære forslag, som vil vende fuldstændig op og ned på vores levevis. Forslagene i EU-Kommissionens Green Deal sigter mod at halvere udledningerne i 2030 og nå CO2-neutralitet i 2050. Der er ingen revolutionære forslag i den plan,” siger Jean Jouzel.

Men der er brancher og virksomheder, der ikke kan fortsætte som nu, understreger han.

”Vi kan ikke tillade os at lade folk fortsætte med det, der fører til en klimakatastrofe, også selvom det koster arbejdspladser. Hvis jeg var leder i luftfartsbranchen, ville jeg sikkert også have lyst til den vækst i lufttrafikken, som prognoserne tydede på før coronakrisen. Men vi må erkende, at vi ikke kan have en luftfartssektor uden begrænsninger og samtidig holde os på 1,5 graders global opvarmning. Det går ikke, og vi må kollektivt diskutere, hvordan vi kan gøre det anderledes – for eksempel ved at nedlægge indenrigsruterne og begrænse luftfragten.”

”Vi må også spørge os selv, om det er intelligent at lave frihandelsaftaler, som tvinger EU til at importere flere milliarder tons kød fra USA. Vi skal ikke afvikle globaliseringen, men gøre den mere intelligent. Vi skal inddrage CO2-aftryk og andre miljøkonsekvenser som for eksempel afskovning i vurderingerne af, hvad der er rentabelt,” siger den franske klimaforsker.

”I dag udleder vi omkring 54 milliarder tons CO2 om året. Med den nuværende tendens er vi på vej mod 70 milliarder tons i 2030, hvilket vil sige, at vi vil nå temperaturstigninger på fire-fem grader, og det kan vi ganske enkelt ikke overleve med. Jeg tror ikke på det store kollaps i økonomien og økosystemerne fra den ene dag til den anden, men frygter snarere, at vi vil riste ihjel og blive ramt af ekstreme klimafænomener, der vil koste milliarder og ødelægge fødevareproduktionen og landbruget, som i dag både er en del af problemet og samtidig den mest udsatte sektor,” siger Jean Jouzel.

På grund af coronapandemien er FN’s årlige klimakonference, der i november skulle være holdt i Glasgow, blevet udsat til næste år. Men ved COP26 skal regeringerne ifølge Paris-aftalen øge deres ambitionsniveau og binde sig til nye, højere mål for reduktionen af drivhusgasser.

”Vi kan håbe på, at den ekstra tid giver mulighed for at udvikle mere ambitiøse planer. Men risikoen er også, at landene i 2021 allerede har genstartet økonomien uden at slå ind på grøn omstilling. I klimapanelet IPCC har vi haft det samme budskab lige siden 1990’erne. Dette er vores sidste chance. Hvis vi forpasser den, får vi aldrig en ny,” advarer Jean Jouzel.

Klimaaktivister har under coronakrisen prøvet at råbe politikerne op til fortsat at holde fokus på behovet for en grøn klimapolitik. På grund af coronarestriktioner har sko erstattet de demonstranter, der plejer at gå på gaden, som her på Sechseläuten-pladsen i schweiziske Zürich. – Foto: Arnd Wiegmann/Reuters/Ritzau Scanpix.