EU's grænseagentur er nu i søgelyset for overgreb på flygtninge

EU’s grænseagentur beskyldes for at skubbe flygtninge ud af europæisk farvand i strid med internationale konventioner. Beskyldningerne underminerer Frontex og skader EU’s grænsepolitik, siger kritikere

Agenturets direktør, Fabrice Leggeri, blev i torsdags grillet bag lukkede døre i Europa-Parlamentet af et særligt undersøgelsesudvalg, der skal se nærmere på beskyldningerne om, at Frontex ser passivt til eller endog medvirker aktivt, når nationale grænsevagter skubber flygtninge tilbage. (Arkivfoto).
Agenturets direktør, Fabrice Leggeri, blev i torsdags grillet bag lukkede døre i Europa-Parlamentet af et særligt undersøgelsesudvalg, der skal se nærmere på beskyldningerne om, at Frontex ser passivt til eller endog medvirker aktivt, når nationale grænsevagter skubber flygtninge tilbage. (Arkivfoto). Foto: Dimitris Michalakis/Reuters/Ritzau Scanpix

Siden flygtningekrisen i 2015 har EU-landene styrket beskyttelsen af de ydre grænser og givet det europæiske grænseagentur, Frontex, et udvidet mandat til at bistå de nationale grænsevagter med at patruljere langs grænserne. Men Frontex er i stigende grad under beskydning fra internationale menneskerettighedsorganisationer, der beskylder agenturet for at medvirke til brud på menneskerettighederne, når flygtninge forhindres i at komme ind i EU.

Det er i strid med både internationale konventioner og EU’s eget charter for grundlæggende rettigheder, der fastslår, at alle flygtninge har ret til at søge om beskyttelse og indgive en asylansøgning. At afvise flygtninge ved grænsen uden at give dem denne mulighed er ulovligt.

Agenturets direktør, Fabrice Leggeri, blev i torsdags grillet bag lukkede døre i Europa-Parlamentet af et særligt undersøgelsesudvalg, der skal se nærmere på beskyldningerne om, at Frontex ser passivt til eller endog medvirker aktivt, når nationale grænsevagter skubber flygtninge tilbage. Ifølge det tyske magasin Der Spiegel skal et rumænsk Frontex-fartøj i juni sidste år have standset en gummibåd, indtil en græsk kystvagt dukkede op og skubbede båden ud af græsk farvand og tilbage mod den tyrkiske kyst. Frontex var ligeledes i nærheden den 15. august 2020, da maskerede græske kystvagter ifølge video-optagelser standsede en gummibåd, konfiskerede dens brændstof og ødelagde dens motor, inden den trak gummibåden ud i tyrkisk farvand.

Det har fået FN’s Flygningehøjkommissariat, UNHCR, til skarpt at kritisere det, som assisterende højkommissær Gillian Triggs i januar omtalte som ”systematisk tilbageskubning” af flygtninge ved de europæiske grænser.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Landene har en legitim ret til at beskytte deres grænser, men det skal ske i respekt for menneskerettighederne. Push-backs er ganske enkelt ulovlige,” sagde Gillian Triggs.

Efter pres fra blandt andre EU’s kommissær for migration og indre anliggender, Ylva Johansson, har Frontex selv efterforsket 13 sager og afvist mistankerne i de otte, hvorimod hændelsesforløbet i de sidste fem ikke har kunnet afklares, viser en foreløbig rapport fra Frontex’ bestyrelse, som blev lækket til flere medier tidligere på ugen.

Fabrice Leggeri har hilst EU-parlamentarikernes undersøgelse velkommen og selv efterlyst klare retningslinjer for, hvordan Frontex skal afveje de forskellige hensyn til både grænsebeskyttelse og respekt for menneskerettighederne.

”Anbefalinger fra EU-parlamentarikerne vil være særdeles velkomne,” sagde Frontex-direktøren i sidste uge blandt andet med henvisning til en EU-forordning fra 2014, som giver grænsevagterne ret til at skubbe flygtninge tilbage, hvis der er mistanke om for eksempel menneskesmugling.

Therese Rytter er juridisk direktør i Det Danske Institut mod Tortur, Dignity, og næstformand for Europarådets Torturkomité, der har rettet en lignende kritik af denne praksis. Hun siger, at ”der burde ikke være en modsætning mellem beskyttelsen af EU’s grænser og beskyttelsen af menneskerettighederne”.

”Det, vi ser, er, at Frontex ikke har de interne mekanismer på plads, der skal sikre, at grænsebeskyttelsen sker i respekt for menneskerettighederne og i overensstemmelse med EU’s charter for fundamentale rettigheder. For eksempel har Frontex stort set ikke rekrutteret de 40 interne menneskerettighedsofficerer, der skulle overvåge respekten for menneskerettighederne i Frontex’ operationer. Og der er ikke noget eksternt, uafhængigt tilsyn med operationerne,” siger Therese Rytter.

De håndfaste tilbagevisninger tog især til, da Tyrkiet sidste år benyttede flygtninge som pression mod EU ved at sende dem ind over grænsen til Grækenland i strid med aftalen fra 2016 om at kontrollere flygtningestrømmen mod Europa.

Andre frygter derfor, at kritikken skal underminere Frontex,”netop mens vi har mest brug for det”, som EU-Kommissionens næstformand med ansvar for fremme af europæisk levevis, Margaritis Schinas, har formuleret det ifølge netmediet EU-Observer.

Et synspunkt, der støttes af tænketanken Institut Thomas Moore, der blandt andet beskæftiger sig med migration.

”Frontex er EU’s vigtigste instrument i kontrollen af migration, og kritikken kan skade agenturets legtitimitet på et tidspunkt, hvor Tyrkiet benytter kontrollen med flygtningeruterne til at lægge politisk pres på EU,” siger instituttets direktør, Jean-Thomas Lesueur.