Hvem har ”forældremyndigheden” over et æg, som et par har befrugtet i fællesskab og frosset ned til senere brug? Det er spørgsmålet i en opsigtsvækkende retssag i delstaten Missouri, hvor en kvinde forsøger at få rettens ord for, at hendes eksmand ikke har ret til at nægte hende at bruge deres nedfrosne befrugtede æg.
Det forhenværende ægtepar, Jalesia McQueen og Justin Gadberry, fik tvillinger ved hjælp af fertilitetsbehandling, inden de blev skilt i 2014. Jalesia McQueen ønsker nu at bruge de to befrugtede æg, som blev tilovers fra behandlingen, til at blive gravid igen, men Justin Gadberry er ikke interesseret i at få flere børn med sin tidligere hustru. Han vil have æggene destrueret, brugt til forskning eller doneret til et barnløst par.
En domstol afgjorde i fjor, at æggene er parrets fælles ejendom, og at Jalesia MacQueen, der er advokat, ikke må bruge dem uden eksmandens samtykke. Hun er nu ved at appellere dommen med hjælp fra flere fremtrædende anti-abortgrupper, der ifølge avisen The New York Times har gjort spørgsmålet om forældremyndighed over befrugtede æg til et nyt fokusområde i den amerikanske værdidebat om seksual- og forplantningspolitik.
Sagen i Missouri følger i slipstrømmen på lignende sager, der tilsammen fremprovokerer en stadig mere højlydt etisk debat om ubrugte, befrugtede ægs skæbner. En endnu uafsluttet sag, hvor Hollywood-skuespillerinden Sofia Vergara er på kant med sin tidligere forlovede, som ønsker at bruge deres befrugtede æg til at blive far ved hjælp af en rugemor, har vakt særlig stor opsigt. Indtil videre har amerikanske domstole behandlet befrugtede æg som fælles ejendom i skilsmisseboer og vægtet den part, der ikke ønsker dem taget i brug, højest med henvisning til, at ingen mennesker bør tvinges til at blive forældre mod deres vilje.
Nu blander anti-abortgrupper sig med argumentet om, at sådanne sager skal afgøres med hensyntagen til det befrugtede æg snarere end til de potentielle forældre. Argumentet tager udgangspunkt i anti-abortbevægelsens overbevisning om, at menneskelivet begynder ved undfangelsen, og at befrugtede æg både moralsk og juridisk har en ”ret til livet”.
”Mænd og hustruer kan dele deres ejendom, som de ønsker, men befrugtede æg er levende væsener, så den juridiske standard er nødt til at være det, som er i deres bedste interesse,” siger Thomas Olp, der er formand for den konservative juridiske gruppe Thomas More Society, til The New York Times.
Justin Gadberrys sagfører, Tim Schlesinger, er uenig.
”Ingen domstol har til dags dato gjort gældende, at befrugtede æg er mennesker eller har ret til beskyttelse i henhold til forfatningen,” siger han til nyhedsbureauet AP.
I Danmark siger loven om nedfrysning af befrugtede æg, at kun befrugtede æg må fryses ned og højst i fem år - med henblik på, at de kan anvendes til at få et eventuelt søskendebarn. Ved den ene parts død eller ved skilsmisse må æggene ikke anvendes, men skal destrueres.