Storbritannien er blevet Farage-land. Sådan må konklusionen lyde, nu da resultatet af det britiske valg til Europa-Parlamentet er gjort op. Nigel Farage og hans nystiftede Brexit-parti fik næsten hver tredje stemme og sætter sig på 29 af de 73 britiske EP-mandater, som forsvinder igen den dag, briterne forlader EU, som indtil videre er den 31. oktober
Partiet er i høj grad drevet af én mand, den 55-årige Nigel Farage, der har formået at positionere sig selv som Mr. Brexit.
Han har siddet i Europa-Parlamentet i 20 år for uafhængighedspartiet Ukip, indtil han forlod partiet i december. Da det stod klart, at briterne efter måneders politisk tovtrækkeri ikke ville forlade EU som planlagt den 29. marts i år og derfor også skulle holde et nærmest absurd valg til Europa-Parlamentet, rejste Nigel Farage sig som en anden fugl Fønix og fik på ingen tid stablet Brexit Partiet på benene. Eneste budskab: At trække Storbritannien ud af EU så hurtigt som muligt. På valgaftenen krævede han da også straks at deltage i skilsmisseforhandlingerne med EU, som egentlig er afsluttet.
Og han har taget vælgerne med storm til trods for, at han selv har været en mindre hyppig gæst i Europa-Parlamentet og løb fra pladsen i Ukip efter at have været med til at vinde Brexit-folkeafstemningen i 2016. Der er sået tvivl om, hvordan partiet er finansieret, ligesom Nigel Farage selv skal have fået sin dyre livsstil finansieret af rigmanden Aron Banks. Vælgerne synes også ligeglade med, at partiet end ikke har et partiprogram.
”Vi har lært over de senere år både i USA og i Europa, at vælgerne ikke er motiverede af, hvordan populistiske partier er finansieret, eller hvad deres partiprogram er. Og det er dér, hvor de liberale partier har fejlet i at udfordre populismen på en fornuftig måde,” siger professor i politisk sociologi Matthew Goodwin fra universitetet i Kent.
Han er blandt andet medforfatter til bogen ”National Populism. The Revolt Against Liberal Democracy” (Nationalpopulisme. Oprøret mod det liberale demokrati), som ser på fremkomsten af nationalistisk orienterede populistiske partier.
”Nigel Farage og Brexit Partiet har vundet på et klart og direkte budskab om et meningsfuldt brud med EU. Mest slående er det, at partiet ikke kun dominerer i traditionelle konservative områder, men også slår Labour i gamle industriområder hvor vælgerne var for Brexit,” fremhæver Matthew Goodwin.
Valgresultatet viser, at det er klare holdninger om Brexit, der har været afgørende for briterne. EU-positive partier som De Liberale Demokrater og De Grønne er således også gået frem på bekostning af Labour og De Konservative.
Labour har erkendt, at det har sat sig mellem to stole ved ikke at komme med et klart budskab om Brexit, og partiets udenrigsordfører Emily Thornberry siger til BBC, at partiet nu skal melde klart ud, at man er for at blive i EU og for en ny folkeafstemning. Men resultatet presser De Konservative mest. De mister 15 medlemmer af Europa-Parlamentet og har nu kun tre tilbage. Det udfald vil sikkert påvirke regeringspartiets valg af en ny leder efter Theresa May, hvor Brexit-tilhængerne er favoritterne. Labour bruger også resultatet til at kræve nyvalg, hvilket De Konservative afviser, da de vil stå til et stort nederlag – særligt hvis Brexit Partiet stiller op.
”Hvis vi ikke forlader EU den 31. oktober, så vil det resultat, I har set for Brexit Partiet i dag, gentage sig ved næste valg. Og det forbereder vi os på,” sagde Farage selv søndag aften.
Ifølge valgeksperten John Curtice, der er statskundskabsprofessor ved University of Strathclyde i Glasgow, rykker resultatet ikke ved det overordnede billede.
”Befolkningen er delt og polariseret mellem de to holdninger. Vi skal huske, at Brexit Partiet repræsenterer, hvad mindre end halvdelen af befolkningen mener, nemlig at vi skal forlade EU uden en aftale. Men man kan heller ikke sige, at der er flertal for en ny folkeafstemning,” siger John Curtice til BBC og sætter ord på Nigel Farages særlige politiske talent:
”Han har en unik evne til at artikulere, hvad folk tænker.”
Matthew Goodwin er inde på samme spor.
”Nigel Farage har gode politiske instinkter. Han fokuserer på et specifikt spørgsmål og har evnen til at rekruttere og mobilisere EU-skeptikerne,” siger han.
Partiets nyvalgte medlemmer af Europa-Parlamentet vidner om, at der er rekrutteret bredt. Fra det tidligere konservative parlamentsmedlem Ann Widdecombe over Annunziata Rees-Mogg, lillesøsteren til den konservative Brexit-høg Jacob Rees-Moog, til den tidligere kommunist Claire Fox, der blev valgt i Nordvestengland sammen med den London-bosatte danske tandlæge Henrik Overgaard-Nielsen, som i Danmark støttede Juni-bevægelsen, der traditionelt hører til på venstrefløjen. Som sine nye kolleger vil han i Strasbourg kæmpe for at få briterne ud af EU.
”Vi arbejder på at blive arbejdsløse ret hurtigt. Vi er der, fordi vi skal respektere den folkeafstemning, der var i 2016. Det er derfor, at vi har fået sådan et fantastisk valg. Folk er vrede over, at deres politikere nu har brugt tre år til at prøve at få Brexit,” siger han til Ritzau.
Uanset om de nye britiske mep’er når at indtage deres pladser i Strasbourg og Bruxelles i kortere eller længere tid, kan den brogede flok nemt blive samspilsramt, forudser professor Matthew Goodwin.
”Det bliver ikke let, når forhenværende kommunistiske revolutionære og nationalkonservative skal til at snakke økonomi, indvandring og skat,” siger han.
Udfordringen for Farage nu bliver ifølge Goodwin at beslutte, om partiet bare skal være et protestparti, eller om det vil gå ind i britisk politik for alvor. Første test kommer allerede næste uge, hvor der er suppleringsvalg til det britiske parlament i EU-skeptiske Peterborough, og hvor Brexit Partiet stiller op med en højt profileret erhvervsmand, der er kendt fra tv.