Der trækker mørke skyer ind over det østlige Europa. Rusland har opmarcheret op imod 140.000 soldater ved grænsen til Ukraine, USA og europæerne sender soldater og materiel til området omkring Ukraine og Baltikum, og midt i det hele udspiller der sig en højspændt diplomatisk magtkamp mellem Vladimir Putin og Vestens ledere.
Rusland har meldt ud, at man agter at reagere kraftfuldt, hvis Nato udvider med nye medlemslande i det russiske nærområde, og den anspændte situation sætter nu også sit præg på Sverige og Finland.
”Lad det være sagt en gang for alle: Finlands manøvrerum og frihed til selv at vælge – også hvad angår muligheden for militære alliancer og ansøgning om Nato-medlemskab – er alene et anliggende for finnerne,” sagde præsident Sauli Niinistö i sin nytårstale.
Lignende toner lød fra Nato-generalsekretær Jens Stoltenberg efter et møde med Sveriges og Finlands udenrigsministre i Bruxelles nogle uger senere.
”Vi står fast på alle landes ret til selv at vælge deres alliancer. Natos dør er åben. Det er bare op til Finland og Sverige at vælge deres vej – ikke op til Rusland eller nogen andre,” sagde nordmanden.
Fordi ingen af de to lande er medlemmer af Nato, har de ikke krav på hjælp fra forsvarsalliancen, hvis de kommer under angreb.
Og med de seneste ugers russiske aktivitet i Østersøen har Sverige set sig nødsaget til at sende tropper til øen Gotland samt aktivere et robotforsvar i Skåne, som kan sænke fjendtlige fartøjer i tilfælde af angreb. Nu har situationen også genåbnet debatten om svensk Nato-medlemskab.
Følsomt spørgsmål
En måling foretaget af Infostat for avisen Expressen fra den 20. januar viser, at 35 procent af de adspurgte bakker op om svensk Nato-medlemskab, mens 34 procent er imod. Samme måling nogle uger forinden viste, at flere var imod end for.
”Den aktuelle krise rejser selvsagt spørgsmålet om, hvorvidt Sverige er i stand til at forsvare sig selv, og om de forsvarssamarbejder, vi har i dag, er tilstrækkelige,” konkluderede Infostats opinionsanalytiker Peter Santesson og tilføjede:
”I løbet af de seneste årtier er Nato-opinionen blevet mere positiv over for medlemskab.”
Og faktisk er der i den svenske Rigsdag en majoritet for, at Sverige – i lighed med Finland – skal vedtage en såkaldt Nato-option. Det betyder kort fortalt, at man vil kunne træffe beslutning om Nato-medlemskab når som helst. En mulighed, tilhængerne mener er en strategisk fordel. Og ikke mindst et klart signal til Rusland.
Men Nato-spørgsmålet er følsomt i Sverige, som historisk har værnet om landets alliancefrihed. Og den socialdemokratiske statsminister Magdalena Andersson afviste da også forleden i Rigsdagen, at en ny forsvarspolitisk kurs skulle være aktuel.
”Situationen er ikke til at ændre Sveriges sikkerhedspolitiske linje i øjeblikket. Det ville ikke gavne stabiliteten i denne alvorlige situation,” sagde Andersson under debatten, hvor Sverigedemokraternes Jimmie Åkesson til gengæld beskyldte modstanderne af en Nato-option for ”at gå Putins ærinde”.
Naboer hånd i hånd
Også den borgerlige oppositions statsministerkandidat, Moderaternes Ulf Kristersson, har skruet op for retorikken i dette valgår.
På en konference i januar kritiserede han forsvarsminister Peter Hultqvist, som kort forinden havde insisteret på Sveriges militære alliancefrihed.
”Vi burde være lige så tydelige, lige så politisk bredt forankrede som vores venner i Finland,” sagde Kristersson.
”Det er en måde at understrege, at vores lande træffer egne beslutninger, og at Rusland ikke har noget med det at gøre. Jeg synes, det er mærkeligt, at forsvarsministeren underkender Finlands måde at håndtere sin sikkerhedssituation på. Vi ved fra historien, at vi har vældigt gode grunde til at gå hånd i hånd.”
Men netop det tætte svensk-finske samarbejde er faktisk en del af forklaringen på, at Nato-medlemskab med al sandsynlighed har lange udsigter, vurderer Hans Mouritzen, der er ekspert i nordiske forhold ved Dansk Institut for Internationale Studier, Diis.
”I Sverige er der en forståelse af, at Nato-spørgsmålet er hævet over dagligdags politik, så sikkerhedspolitikken ikke ændrer sig fundamentalt, hvis magten skifter. Derfor kræver en kursændring, at der er enighed mellem de to traditionelle magtpartier – Socialdemokraterne og Moderaterne. Og det er der ikke, hvorfor svensk Nato-medlemskab foreløbigt er uaktuelt,” siger han.
”Derudover har man en form for gentlemen agreement mellem Sverige og Finland, som går ud på, at hvis man går med i Nato, så gør man det sammen. Hvis Sverigemeldte sig ind alene, kunne det meget let komme til at betyde, at Rusland kompenserede ved at øge presset på Finland. Og omvendt skaber det logistiske problemer for Nato i forhold til at komme Finland til undsætning, hvis de går med, mens svenskerne ikke gør det.”
Hidtil er opbakningen til finsk medlemskab også noget mindre i befolkningen end blandt svenskerne, og Finlands statsminister, Sanna Marin, sagde i midten af januar, at finsk tilslutning til Nato inden for den nærmeste fremtid er ”meget usandsynligt”.