Stort set lige så mange mennesker, som der bor i Danmark, stemte søndag på det nationalkonservative og indvandringskritiske parti Alternativ for Tyskland, AfD, og sendte dermed partiet i Forbundsdagen som landets tredjestørste parti med 12,6 procent af stemmerne og 94 mandater.
5.877.094 personer med en mangfoldighed af motiver og personlige overvejelser bag deres valg.
Fælles for de flere end fem millioner mennesker er dog en udtalt bekymring over, hvor det tyske samfund og deres land bevæger sig hen. AfD’s vælgere er bekymret for terror og kriminalitet. De er bekymret for, at den tyske kultur er ved at forsvinde, at islam skal sætte for stort præg på Tyskland, og at der kommer for mange indvandrere. Det viser meningsmålinger, foretaget af valgforskningsinstituttet Infratest Dimap for tv-stationen ARD.
Mellem 96 og 99 procent af AfD’s vælgere siger således, at de foretrækker AfD, fordi partiet bedre end andre partier forstår, at mange mennesker føler sig utrygge, og fordi AfD vil begrænse indvandring og islam.
”AfD er først og fremmest et kulturelt, ikke et socialpolitisk fænomen,” siger ARD’s statistik-ekspert Jörg Schönenborn i en kommentar til målingerne.
AfD er kommet over spærregrænsen på fem procent i samtlige tyske delstater, men det er i de seks delstater i det tidligere DDR, at partiet har klaret sig suverænt bedst. Partiet er her det næststørste efter Angela Merkels kristeligt demokratiske CDU, og i delstaten Sachsen endda det største. Hver fjerde mand i det tidligere Østtyskland stemte på AfDog lidt mere end hver syvende kvinde. Det er fortrinsvis mennesker med kort eller mellemlang uddannelse, arbejdere og arbejdsløse, der foretrak AfD.
Ifølge Antje Vetterlein, lektor ved afdeling for erhverv og politik ved Handelshøjskolen i København, CBS, har AfD’s succes netop her rod i en stærk vrede over Angela Merkel og den politik, hendes regering har ført.
”Østtyskerne føler sig ignoreret og glemt i den tyske indenrigspolitik. De føler ikke, at der bliver lyttet til dem. Merkel har ikke kunnet skabe en følelse af tryghed og overbevise lokalbefolkningen om, at Tyskland er stærkt nok til at kunne modstå de mange forandringer, der sker i disse år. Man frygter at miste de goder, man langt om længe har opnået,” siger hun, der ligesom Merkel selv er opvokset i det tidligere Østtyskland.
Selvom der er sket økonomiske fremskridt i de østlige delstater siden genforeningen for 27 år siden, og arbejdsløsheden er faldet, er området stadig ikke så økonomisk stærkt som det tidligere Vesttyskland. Det har skabt en opfattelse af at være hægtet af landets udvikling.
”Det var historisk, da Tyskland blev genforenet, men der er stadig stærke spændinger mellem øst og vest, og den demokratiske erfaring er forskellig. I det tidligere Østtyskland havde man først Hitler, så kommunismens diktatur. Så man skriger og brokker sig, men deltager ikke så aktivt i den demokratiske proces,” siger Antje Vetterlein.
Professor i tysk historie og samfundsforhold ved Københavns Universitet, Detlef Siegfried, peger på, at selvom AfD’s succes i vid grad bygger på utilfredshed med de gamle politiske partier – to ud af tre AfD-vælgere siger til Infratest Dimap, at de har stemt på AfD i skuffelse over de andre partier – afspejler valgresultatet mere end protest.
”Jeg tror, at der er mere på spil. Efter min mening ser vi en omvæltning af det tyske partisystem. Siden 1961 er det lykkedes CDU at forhindre et parti i at opstå til højre for sig selv. Det er slut nu. Det er et tegn på, at CDU har mistet evnen til at omslutte den konservative fløj i Tyskland. Merkel har ’socialdemokratiseret’ CDU i en sådan grad, at nogle konservative er blevet hjemløse. Hun har afskaffet værnepligten, atomkraften og undermineret familiepolitikken ved at sikre retten til børnehavepladser. Den sidste brik var flygtningepolitikken. Så jeg tror, at AfD er kommet for at blive,” siger Detlef Siegfried, som minder om, at AfD blandt andet blev stiftet af utilfredse konservative CDU’ere.
Han ser dog også forholdene i det tidligere Østtyskland som en stærk, selvstændig drivkraft bag AfD’s mange nye mandater. Området har en lang historie af forfald og fraflytning og er præget af mindre dynamik end det øvrige Tyskland.
”Mange af stemmerne i de nye delstater er affødt af utilfredshed med den udvikling, man mener kun har gavnet Vesttyskland,” siger han.
