”Vi har en dårlig nyhed. En rohingya er blevet testet positiv i dag. Han er blevet sendt til et isolationscenter,” lød beskeden sent torsdag dansk tid fra Kazi Mohammad Mozammel Hoque, vicekommissær for flygtninge og repatriering i Bangladesh til den engelsksprogede avis Dhaka Tribune.
Sammen med en lokal mand fra en landsby, der ligger midt i de tætpakkede lejre ved Cox’s Bazar i det sydøstlige Bangladesh, er den 35-årige rohingya-flygtning det første tilfælde af covid-19 i verdens største flygtningeområde. Her bor knap en million flygtninge under kummelige forhold, og det har i månedsvis været et skrækscenarie for både nationale myndigheder og humanitære hjælpeorganisationer, hvad der ville ske, hvis coronasmitten begyndte at brede sig.
Ingen af de mange gode råd, som for eksempel har hjulpet Danmark med at bekæmpe sygdommen, er lette at gennemføre i lejrene omkring Cox’s Bazar.
”Hygiejnen er forfærdelig, og sundhedstilstanden er elendig. Vi taler om mennesker, der har været på flugt i en til to generationer. De har masser af luftvejslidelser og kroniske sygdomme i forvejen og er ikke robuste,” siger lægen Mads Geisler, der har været udsendt til en række flygtningelejre over hele verden for hjælpeorganisationen Læger uden Grænser, heriblandt til Cox’s Bazar.
Dansk Røde Kors er en af de hjælpeorganisationer, der de seneste måneder har forsøgt at forberede flygtningelejren på en mulig epidemi. Sammen med lokale partnere har man uddannet et netværk af frivillige fra lejren, der har kunnet videregive information om virussen og om, hvordan man forebygger smitten. Man har også gennemgået alle vandpumper og latriner for at sikre sig, at de virker optimalt. Men bekymringen for, hvordan det vil gå, er stadig tårnhøj.
”Jeg vil nødig overdrive risikoen, men når man har opholdt sig i lejrene omkring Cox’s Bazar, er det svært ikke at være meget, meget bekymret. Folk bor bogstaveligt talt skulder ved skulder. Det er nemt at sige, hvad der er det rigtige at gøre, men det er en enorm udfordring at praktisere det. Det er umuligt at holde afstand, og man går ikke bare lige ud på badeværelset og vasker hænder,” siger Peder Damm, global katastrofeleder i Dansk Røde Kors, der leder indsatsen i Cox’s Bazar fra Malaysia, hvor han bor.
Ifølge både nationale og internationale medier er de bangladeshiske myndigheder gået i gang med spore de kontakter, de to coronapatienter har haft. Derefter vil de blive testet og sat i karantæne i overensstemmelse med Verdenssundhedsorganisationen WHO’s retningslinjer, lover myndighederne.
”Retningslinjerne er på plads for at tage hånd om formodede og bekræftede tilfælde af covid-19, såvel blandt flygtningene som blandt den lokale befolkning,” hedder det i en udtalelse refereret i Dhaka Tribune.
Det, der lyder enkelt, er dog en kolossal udfordring i praksis, siger Mads Geisler:
”Fordi folk bor så tæt, har de måske 500 kontakter på en dag. Det er jo nærmest håbløst at opspore. Og hvordan vil man isolere så mange mennesker et sted, hvor der ikke er plads i forvejen. Man kan simpelthen ikke sætte de samme planer i værk, som andre steder.”
Bangladesh har haft corona i landet siden midten af marts. Der er nu officielt knap 19.000 smittede og 283 døde. 85 procent af tilfældene er indtil nu blevet registreret i og omkring hovedstaden, Dhaka.