Efter at skelettet af en kvinde er dukket op i en af Vatikanets ejendomme, midt i Rom, summer den italienske hovedstad af snak om et 35 år gammelt drama om en ung pige, der forsvandt sporløst, men som aldrig er blevet glemt. Opdagelsen er straks sat i forbindelse med bortførelsen af den 15-årige Emanuela Orlandi den 22. juni 1983. Pigen er aldrig blevet fundet, forbrydelsen er et stort mysterium og en af de krimisager, der gennem alle årene har optaget italienerne mest. Især fordi der er en stribe konspirationsteorier, og flere af dem involverer Vatikanet.
Før retsmedicinerne har analyseret knogleresterne, er det ikke til at sige, om det er liget af den 15-årige pige. Men det er under alle omstændigheder en penibel sag for Vatikanet, fordi alt tyder på, at nogen har villet skjule en forbrydelse på katolsk grund. Knoglerne blev fundet af håndværkere under et anneks til det palads, Villa Georgina, der huser pavestatens ambassade i Rom. Ejendommen er omgivet af en stor park og høje mure, og der er ikke offentlig adgang.
Som datter af en funktionær, ansat i pavestaten, var Emanuela statsborger i og boede inden for Vatikanets mure sammen med sin mor, far og fire søskende. Især hendes bror, Pietro Orlandi, har i de 35 år, der er gået, kæmpet for at finde hende og sandheden. Politiet har flere gange genoptaget sagen.
Bortførelsen blev kendt, også udover landets grænser, da pave Johannes Paul II fra Peterspladsen i sin tale den første søndag i juli samme år appellerede til bortførerne. Han sagde, at han var tæt på familien, delte deres frygt og bad bortførerne om at vise medmenneskelighed.
Ifølge den mest fremherskende teori blev pigen bortført af den kriminelle Magliana-bande, der i de år havde forbindelser både højt og lavt i Italien og stor indflydelse. Forbrydelsen skulle have været et forsøg på at presse Vatikanet til at refundere de millioner, som banden havde tabt, da Ambrosiano-banken kollapsede i 1982. Vatikanet var hovedaktionær i banken, der deltog i lyssky aktiviteter verden rundt.
Bandens leder, Enrico De Pedis, døde i 1990 og hans sarkofag fik – meget usædvanligt – plads i krypten i Sant’Apollinare Basilikaen, hvilket var godkendt af en kardinal, Ugo Poletti, den daværende leder af den italienske bispekonference. Teorien lyder, at bandelederen fik gravpladsen, mod at Vatikanet slap for at betale banden pengene tilbage, og det var i gaden lige ved siden af den kirke, at Emanuela Orlando forsvandt.
Bandelederens elskerinde sagde for nogle år siden, at det var ham, der stod bag, men der er masser af andre teorier. En af dem siger, at det var et forsøg på at få Ali Acsa fri, manden, der begik et attentat mod pave Johannes Paul II i 1980. Andre mener, at det daværende sovjetregime og østtyske Stasi var involveret for at presse den kommunist-kritiske pave.
Pietro Orlandi har utallige gange opfordret Vatikanet til at komme frem med den information, som han er overbevist om, at nogle i pavestaten har. Han hilste på pave Frans, dagen efter at han var blevet indsat i marts 2013, i håb om, at han ville gøre noget ved sagen.
”Han sagde til mig: ’Emanuela er i himlen’. Men efter dét er murene (om Vatikanet, red.) bare blevet endnu højere,” fortalte Orlandi i en tv-udsendelse i foråret.
Efter fundet af kvindeskelettet ved Villa Georgina sagde pigens mor, Maria Orlandi, i går til avisen Il Messaggero, at hun ”tilgiver de onde mennesker”, der stod bag forbrydelsen, hvis blot de ”vil sørge for, at min datter kommer hjem, liget af min datter”. Moderen vil have en grav, hvor hun kan sætte blomster. Familien tør efter alle de år næsten ikke tro på, at de endelig kan få svar, men håber stadig, at ”nogen, der ved noget, vil hjælpe os”.
Det forlød i går, at der udover skelettet af en kvinde også var blevet fundet andre kvindeknogler. Den italienske presse spekulerer i, at de måske kan stamme fra en anden 15-årig pige, der også forsvandt i Rom få måneder før Emanuela. Også i hendes sag er der spor til Vatikanet. Hun skal være blevet set sammen med en mand fra Vatikanets sikkerhedstjeneste.
Helt usædvanligt er det politiet i Rom, der efterforsker sagen, selvom knoglerne er fundet på ambassadens og dermed pavestatens grund.