Der er stadigt flere minareter, som kalder muslimerne til bøn i den varme luft i Madagaskar. I den afrikanske østat er der nemlig blevet opført betydeligt flere moskéer i løbet af de seneste fem år, end det tidligere har været tilfældet.
I sig selv er moskéer ikke noget særsyn i Madagaskar. Syv procent af indbyggerne er muslimer, og islam har stærke historiske rødder i landet.
Alligevel vækker de mange nyopførte moskéer bekymring, og kristne og muslimske madagaskere beretter samstemmende, hvordan de nye moskéer har fået følgeskab af unge mænd af enten pakistansk eller mellemøstlig herkomst. Samt at de unge migranter og imamerne i de nye moskéer alle er fortalere for en ganske anderledes puritansk og streng fortolkning af islam end Madagaskars traditionelle og moderate udgave af islam.
Det fortæller udsendt regionsleder for den kristne hjælpeorganisation Danmission Nik Bredholt. Han har i de seneste tre år boet og arbejdet i Østafrika og i den forbindelse også rejst og arbejdet meget i Madagaskar, der ligger 400 kilometer ud for Mozambiques kyst i Det Indiske Ocean.
”Madagaskars traditionelle muslimer føler sig truet på deres identitet og kultur. Madagaskisk islam er fredelig og sufi-orienteret, som det er typisk for islam i mange østafrikanske lande. Sufisme fokuserer på det åndelige og er en farverig og udadvendt form for islam. Men Madagaskars muslimer fortæller nu, at de udefrakommende muslimer kritiserer dem for ikke at være ordentlige muslimer. Kalder dem for urene og kalder deres forståelse af islam for ugudelig, fordi madagaskerne for eksempel synger og danser, og fordi deres kvinder ikke er tildækkede,” siger han.
Nik Bredholt fortæller, at der også finder en bevægelse sted hen mod islamisering i Madagaskars større byer, hvor det handler om at få forbudt salg af grisekød og alkohol, at få indført islamisk undervisning i skolerne samt forbud mod spisning i det offentlige rum under ramadanen og tildækning af kvinderne.
”For eksempel henvendte borgmesteren i Mahajanga sig til generalvikaren i det katolske bispedømme og spurgte, om den katolske kirke ville støtte et forbud mod en øl- festival, der traditionelt holdes i byen en gang om året,” fortæller han.
Danmission og Madagaskars muslimer er ikke alene om at være bekymrede. I juni advarede Madagaskars nyudnævnte kardinal, Désiré Tsarahazana, om, at radikale islamistiske grupper er i gang med at ”invadere” Madagaskar.
”Fremvæksten af islam er håndgribelig. Man kan se den overalt. Det er en invasion – med penge fra Golfstaterne og Pakistan. De køber folk,” udtalte han ifølge den internationale kristne missionsorganisation Åbne Døres nyhedsbureau.
Kardinalen pegede på, at udviklingen først og fremmest blev fremmet af fattigdom, men også af udsendelsen af muslimske studerende fra Madagaskar til Saudi-Arabien, der efter endt uddannelse vender tilbage som muslimske ledere og lærde.
Hos Danmission hører man den samme fortælling om samspillet mellem den udbredte fattigdom i Madagaskar og fremvæksten af den nye, strengere fortolkning af islam. Når man kommer i de nye moskéer, får man ofte lidt penge med hjem efter fredagsbønnen, fortæller Nik Bredholt.
”Som udgangspunkt er det en fin tradition inden for islam, at man efter fredagsbønnen giver lidt til de fattige. Men i praksis bliver det til en slags betalingsordning i et meget fattigt land som Madagaskar. Man er påvirkelig, når man er fattig, og det gør folk sårbare. Og øens traditionelle muslimer fortæller, at de ikke kan konkurrere med praksissen, fordi de ikke har lige så mange penge til rådighed, som de nyankomne muslimer har,” siger han.
Umiddelbart kan ”en islamisk invasion” af Madagaskar lyde som et klip fra handlingen i en actionmættet amerikansk thriller.
Men det er et faktum, at islamisme har spredt sig i en række afrikanske lande i de senere år. Sådan lyder vurderingen fra Hussein Solomon, der er professor i politologi og ekspert i fundamentalistiske islamistiske organisationer i Afrika ved Free State University i Bloemfontein i Sydafrika.
Han peger på, at den traditionelle afrikanske udgave af islam er moderat, tolerant og fleksibel og indarbejder lokale traditioner.
”Der er ofte tale om sufisme, som er en personlig, mere følelsesbetonet form for islam, der lægger vægt på guds kærlighed og i mindre grad på frygten for gud. Men i de senere år er dén udgave af islam blevet sat under et voksende pres af islamisme, også kaldet wahhabisme. Wahhabisme er en puritansk udgave af islam, som er intolerant over for de lokale afrikanske traditioner såvel som over for andre trosretninger som for eksempel kristendom,” siger han.
Hussein Solomon definerer islamisme som ”en totalitær ideologi”, der forsøger at forme islamiske religiøse traditioner, så de kan tjene et snævert politisk mål, der handler om dominans.
Islamistiske terrorgrupper som Boko Haram i Nigeria, Ansar Dine i Mali og al-Sha-baab i Somalia har alle rødder i wahhabismen, forklarer Hussein Solomon. Og gruppernes forbindelser til Saudi-Arabien og Qatar er i hans øjne heller ikke til diskus- sion.
”Lederen af Ansar Dine var tidligere Malis generalkonsul i Saudi-Arabien, Boko Harams grundlægger, Mohammed Yusuf, fik økonomisk støtte fra Saudi-Arabien, og mange af al-Shabaabs ledere stammer fra den saudiarabisk finansierede hjælpeorganisation, Al Islah. Også Qatar har givet økonomisk støtte til militante islamister i Vestafrika,” siger han.
Også på et organisatorisk plan har Saudi-Arabien i årtier promoveret wahhabisme i afrikanske lande gennem den arabiske samarbejdsorganisation Gulf Cooperation Council (GCC) og i Den Islamiske Samarbejdsorganisation, siger Hussein Solomon.
Han kan dog ikke bekræfte, hvorvidt de ovenstående lande også finansierer en udbredelse af wahhabisme i Madagaskar.
Selv er indbyggerne i Madagaskar ikke i tvivl, fortæller Nik Bredholt.
”Faktum er, at man ude på landet med det blotte øje kan se et strategisk mønster: Der bliver opført en moské i en mindre landsby, og to arabiske mænd flytter ind. Mændene, som har penge på lommen, finder sig en kone blandt de fattige lokale unge kvinder, som så bliver gravid. Og dermed er opbygningen af en muslimsk menighed af streng observans begyndt. Uanset om hustruerne er kristne, traditionelt troende eller sufi-muslimer, så kan de ikke hindre, at deres børn opdrages fundamentalistisk muslimsk,” siger han.
Og saudiarabisk betalte moskéer kommer ikke uden betingelser, slår Hussein Solomon fast. En af betingelserne er, at moskéens imam enten selv stammer fra Saudi-Arabien eller er blevet uddannet der, fortæller han.
Saudi-Arabien er bestemt ikke den eneste faktor i spredningen af voldelig ekstremisme, understreger professor i filosofi og jura ved det britiske King’s College London Leif Wenar. Han stod i 2017 bag en undersøgelse af sammenhængen mellem Saudi-Arabiens eksport af en rigid fortolkning af islam og antallet af terrorangreb på globalt plan. Undersøgelsen konkluderede, at tre ud af fire terrorangreb i perioden 2007-2017 på globalt plan var udført af personer, som tilsluttede sig wahhabisme, og at den snævre, puritanske udgave af islam mange steder var muteret til den voldelige ekstremisme, vi ser i dag.
Efterfølgende har Saudi-Arabien dog fået en ny kronprins, den 33-årige Mohammed bin Salman, og han er i færd med at ændre den wahhabistiske stormagts spilleregler, vurderer Leif Wenar.
”Selvom Saudi-Arabien stadig bruger store pengesummer på at støtte moskéer i udlandet og tilknyttede studiegrupper, så bruger de færre penge på det end tidligere. Og de doktriner, der bliver spredt, er ikke så radikale som for blot få år siden,” siger han.
Så når det gælder Saudi-Arabiens promovering af en snæver fortolkning af islam, tegner fremtiden muligvis lysere, efter at kronprins Mohammed bin Salman er kommet til. Men nøgleordet er ”muligvis”, understreger Hussein Solomon.
”Det er stadig for tidligt at sige med sikkerhed, for når Mohammed bin Salman indfører såkaldte reformer, handler det også om, at han står svagt i hjemlandet og har brug for opbakning fra Vesten. Det er samtidig vigtigt at huske, at forfattere i landet for nyligt er blevet arresteret, fordi de forsøgte at tale for en mere liberal forståelse af islam end i dag. Jeg mangler stadig at se konkrete ændringer finde sted i Saudi-Arabiens udenrigspolitik,” siger den sydafrikanske politologi-professor.
Imens er udbredelsen af en streng udgave af islam allerede meget tydelig i Madagaskar, og skal det ændres, har den østafrikanske østat brug for international opmærksomhed, mener Nik Bredholt fra Danmis- sion.
”Det gælder i forhold til udviklingsstøtte, det gælder politisk, og det gælder religiøst. Jeg kunne forsigtigt håbe, at Madagaskar blev et Danida-prioritetsland, for det har indbyggerne brug for. Og så er det vigtigt at fastholde dialogen med de muslimer, som ønsker dialog, blandt andre sufi-muslimerne, som selv føler sig truet. Men dialog kan langtfra gøre alt. Levebrødet for radikalisering skal tages væk, og det kræver lovgivning, politiets indgriben og øget økonomisk vækst – og som altid uddannelse,” siger han.